Hej Pokernet,
Hos Betsson Group søger vi i øjeblikket danske kundeservice-agenter, og vi håber at vores kommende medarbejdere kan findes her på Pokernet. Vi sidder alle på vores kontorer i solrige Malta, hvor der de fleste måneder på året er dejligt vejr, kort til vandet og billige fadøl. Dagligdagen vil primært bestå i besvarelse af chat, emails og telefon for vores brands. (NordicBet.dk og Casino.dk)
Du kommer altså til at skulle hjælpe både danske, norske og engelsktalende kunder på alle platforme, men også samarbejde med dit hold om at tilbyde den bedste service, lave mindre oversættelsesopgaver for eksempel kampagnetilbud, samt håndtering af kundernes konti.
Jobbet er en stærk entry-level stilling til den der ønsker at gøre karriere i iGaming-branchen, og firmaet prioriterer i allerhøjeste grad at rekruttere internt når der skal ansættes nye ansigter i andre stillinger. Mange af vores ansatte der stopper i kundeservicen kommer videre til en ny stilling internt i firmaet, og i vores danske kommercielle afdeling er over halvdelen af vores team tidligere kundeservice medarbejdere. Hvis overstående har interesse, kan du sende en ansøgning her - Og man er også mere end velkommen til at sende os en PM her på Pokernet for opfølgende spørgsmål.
Ser frem til at høre fra interesserede!
Med venlig hilsen,
Jacob