Betting - skat

#1| 0

Hey PN

Min broder spørger om beskatning af gevinster fra betting. Jeg mindes at Danske Spil har beskatning, men at de allerede er trukket? Eller er det kun lotto?

Han spiller på unibet, og vil gerne vide om han skal betale skat af eventuelle gevinster. (Og hvor meget...)

/Argyle_DK

09-09-2014 22:54 #2| 0

Skal han ikke, alle sider med dansk licens skal der ikke betales skat

09-09-2014 22:54 #3| 0

Han skal ikke betale skat, da Unibet allerede (som alle andre der er godkendt af SKAT og spillemyndighederne) har betalt afgift af omsætningen.

09-09-2014 22:55 #4| 0

Fedt fedt. Så kører det ligesom poker. Tak drenge.

10-09-2014 02:11 #5| 0

Skattespørgsmålet for poker, betting og lotto har ikke noget at gøre med om de har dansk licens. Det har noget at gøre med om firmaet bag ligger i EU eller ej. Dog ligger alle sider med dansk licens inden for EU, så det er en 'sikker' vej at gå, men andre ikke licensgivne sider burde også have skattefrihed sålænge de er i EU.

10-09-2014 11:36 #6| 0
kaspy skrev:
Skattespørgsmålet for poker, betting og lotto har ikke noget at gøre med om de har dansk licens. Det har noget at gøre med om firmaet bag ligger i EU eller ej. Dog ligger alle sider med dansk licens inden for EU, så det er en 'sikker' vej at gå, men andre ikke licensgivne sider burde også have skattefrihed sålænge de er i EU.


Mht til poker, så SKAL de have licens i DK, for at det skattefrit. Jeg er ikke bekendt med reglerne for de andre ting.
10-09-2014 11:39 #7| 0

Det er også forkert.. Det er en udbredt misforståelse at DK licens og skattepligtighed (er det et ord?) har noget med hinanden at gøre.

om det er skattefrit eller ej afhænger af om sitet har en EU licens.

Læs evt Winamax tråden, hvor SKAT bla bekræftet at Winamax er skattefrit da de har licens i frankrig. Det samme er gældende for betting,casino osv

10-09-2014 11:43 #8| 0

@ThomasRR hvorfor fik alle de pokersider så licens i DK? Hvorfor betale en del af raken til Danmark, hvis de ikke får noget ud af det?

10-09-2014 11:45 #9| 0

Fordi de er bange for at mange spillere ville vælge dem fra hvis ikke de har dansk licens, hvilket jo også er tilfældet. De sider som er indenfor EU, men ikke har dansk licens har ikke en særlig stor del af det danske marked, netop fordi at de bliver valgt fra når de Danske Spillere skal vælge udbyder.

10-09-2014 11:48 #10| 0

Hvis Stars stopper med at betale dansk licens, men stadig har i EU, hvorfor skulle jeg så vælge dem fra? Så er det jo bare som før de indførte dansk licens.

10-09-2014 11:50 #11| 0

Det ville jeg da heller ikke gøre, men kan ikke se hvad det har med skattespørgsmålet at gøre?

I grove træk giver licensen dig ret til at markedsføre sig i Danmark.

Også derfor at sider med licens gerne vil have danskere til at tro at det er påkrævet for at spille..

Edit: Hvis Stars stopper med at betale dansk licens, så dropper de også deres direkte marketing i Danmark. Derfor de gladeligt betaler den, så de kan gå direkte efter danske spillere

Edit2: skat.dk/poker

Redigeret af ThomasRR d. 10-09-2014 11:53
10-09-2014 11:53 #12| 0

Ja, præcis som Thomas siger er markedsføring også en god del af forklaringen, derudover kompenserer de ved at give dårligere vilkår for de Danske Spillere ved at det tager længere tid og optjene FPP osv.

Mht til det med skat i EU lande er loven som følger:

Jvf. § 1, styk 3, i Lov om afgifter af spil:
Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

10-09-2014 12:04 #13| 0

Jamen så blev jeg sgu også lidt klogere i dag :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar