Beviser til SKAT

#1| 0

Med udgangspunkt i skattepligtige turneringer (som f.eks. i USA) og en hel aktuel sag er jeg blevet en smule nysgerrig.

En spiller klarer sig godt i en turnering i USA og står overfor at skulle på finalebordet, og pludselig farer billeder af en af SKAT's folk med favnen fuld af omtrent halvdelen af pengene over nethinden på spilleren.

Derfor skynder han sig at lave en aftale med en udlandsdansker bosat i et land med skattely og fortæller til et dansk medie, at hans 'udenlandske' ven har betalt for det meste af hans buyin - lad os sige 75%. Således har han kun selv 25% af beløbet.

Hvordan vil SKAT forholde sig til dette? Skal den Danske Spiller betale skat af hele beløbet eller kun af de 25%?

05-12-2006 14:03 #2| 0

mon ikke der skal kunne fremvises noget skriftligt, en aftale de to imellem ? ik at det gør det svært, men kan vel aldrig bevises om aftalen bliver overholdt

05-12-2006 14:06 #3| 0

Problemet med skat er at i modsætning til normal strafferet, så er man skyldig indtil det modsatte er bevist.
Bevisbyrden hviler således på den stakkels pokerspiller.

Skat ligger i med heste!

05-12-2006 14:06 #4| 0

Fra Theo´s egen blog:

"Nu er der jo rigtig mange, der køber procenter på hinanden, når man er ude at spille turnering, og det er jo dejlig nemt at komme hjem til skattevæsenet og sige, at en tilfældig englænder havde 80 procent, så jeg skal altså kun beskattes af 20 procent.

Den hopper de ikke på!

Dog ved de godt, at folk køber procenter på hinanden, så løsningen på det er følgende.

For det første er det helt klart til din fordel, hvis du kontakter skattevæsenet og fortæller dem, at du har tænkt dig at tage over dammen for at spille den her turnering, og din kammerat fra England har halvpart på dig. Hermed har du været med til at sandsynliggøre, at du kun vinder 50 procent af en eventuel gevinst.

Hvis indskuddet er 10.000, og din ven vil have 50 procent af dig, skal din ven overføre 5000 dollar til din konto, INDEN turneringen starter. Hvis du efterfølgende vinder noget, skal 50 procent af gevinsten gå direkte til din vens konto. Dette er udelukkende for at sandsynliggøre, at du nu også kun har 50 procent og kun skal beskattes af 50 procent af gevinsten. "

ekstrabladet.dk/poker/spoerg_om_poker/article221723.ece

05-12-2006 14:08 #5| 0

Såfremt der forefindes en gyldig aftale, så skal skattemyndighederne respektere denne. Aftalen skal være indgået inden turneringen starter og være underskrevet af begge parter.

Aftalen er det samme som en interessentskabsoverenskomst der har til formål at fordele årets overskud. Hvis det er aftalt et 25% af eventuel gevinst skal gå til "danskeren" så er det kun 25% der skal beskattes. Bemærk at Danskeren skal beskattes af værdien af buy-in (entry-fee). Det har han modtaget "gratis" som gave.

Bemærk, at såfremt pengene alligevel kommer til "Danskeren" som gave eller lignende, så er disse skattepligtige.

Det må være meget vanskeligt for skattemyndighederne at kontrollere skattepligten, men udgangspunktet må være indestående og transaktioner på danske og udenlandske bankkonti.

05-12-2006 16:21 #6| 0

Theo på finalebordet i Vegas 04/12 - 2006 21:23

Five Diamond World Poker Classic på det fashionable Bellagio i Las Vegas er startet, og i 3. event - $2.500 NLHE med 222 deltagere - har Theo Jørgensen nået finalebordet.

"Jeg har over det dobbelte af snittet med ni mand tilbage. Så det ser mildt sagt fornuftigt ud. Dog får jeg kun selv 20%, da Gustav har betalt mit buy in", fortæller Theo et par timer inden finalebordet skal starte. Vi bør have resultat og kommentarer tidligt tirsdag morgen (dansk tid).

Chipcounts:
Gevork Kasabyan, 313.500
Theo Jørgensen, 222.000
Steve Wong, 182.000
Dapo Fadeyi, 82.000
Nam Le, 78.500
Mark Abousharkh, 73.000
David Tran, 64.000
Alan Cutler, 53.500
John Esposito Jr., 45.500

Vinderen hjemtager $215.255

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar