Hej alle
Er der nogen, som har lyst til at dele lidt erfaringer/gode råd ift aflevering af leasingbil?
Jeg har haft leaset en VW Golf i snart 3 år (VW København/Nordania), og skal aflevere den her til sommer. Overvejer at lease en ny VW (Tiguan), men inden da kunne det være fedt at vide lidt mere om hvad man kan forvente ved aflevering. Vi har tegnet forsikring gennem If, hvor der også er en afleveringsforsikring, som dækker skader op til 25k med 5k i selvrisiko - dog dækker den kun 5k pr skade, så fx to skader af hver 10k hæfter man selv for 15k.
Vi synes generelt bilen er pæn, men den har da fået et par mindre skrammer - blandt andet en mindre bule på højre forskærm (med lidt afskalning) samt nogle ridser på højre bagskærm. Derudover bittesmå skrammer/hairlines omkring dørhåndtag. Der er også stenslag som tidligere er blevet rep, samt enkelte små mærker på fælgkanterne (meget få).
Nogen der har konkrete erfaringer med lignende, herunder om nogle af “skaderne” bør meldes til forsikringen nu frem for at vente til aflevering?
Nogen der har oplevet at blive “flået” ved aflevering og blevet afkrævet for selv mikroskopiske spor/slid?