Fyforpyffer en spændende dag vi har i vente. Den €1.320 dyre Battle of Malta NLH Grandmaster High-Roller løber af stablen i dag, og der er lagt op til rasende god danskerlir, når intet mindre end tre pisgule PN'ere har bedyret deres deltagelse. Det drejer sig naturligvis om Ronni 'tastemykebab' Borg, der som bekendt har action ude til fem heldige PN'ere, Theis 'LoveLime' Vad Hennebjerre og Aladin 'Lollebabz' Mrkaljevic.
De fem heldige vindere af én procent hver, kan findes i konkurrence-tråden
Der har været en ændring i programmet hernede. Highrolleren er i sidste øjeblik blevet lavet om til en 2-dages turnering i stedet for - som planlagt - at spille den færdig i aften/nat. Om der er blevet føjet et ekstra level eller to på tidligt, har jeg ikke kunnet få svar på, men forhåbentlig giver det lidt mere manøvrerum til de deltagende highrollere, og betyder også, at de mange penge ikke skal fordeles sent i nat, men i stedet i morgen efter en god nats søvn.
På nuværende tidspunkt har vi udover Theis Vad Hennebjerre og Ronni Borg også fået bekræftet, at Fabrice Soulier skulle være tilmeldt. Han har dog ikke indfundet sig i spilområdet fra start, hvilket Aladin 'Lollebabz' Mrkaljevic heller ikke har.
Blinds er 50/100 fra start, og med 30.000 chips i startstack er der plads til meget god poker, før blinds og anter begynder at trykke. Jeg har tænkt mig at opdatere så meget som muligt fra turneringen, og jeg håber også at de tre PokerNettere vil bidrage til liren her i tråden.
Here .... We .... Go!