Kære PN,
Selvom det så småt dufter af forår herhjemme, solen har været fremme mange dage i træk, ja selv landsholdet kan vinde i fodbold, så kan det ikke måle sig med duften af sommer længere sydpå. Dagens påskefrokost er byttet ud med den lange DSB tur over atlanten til den nationale lufthavn, hvorpå turen går til Cypern over Istanbul. Det er gentagelsen af en tidligere succesopskrift fra februar måned, som nogen herinde måske fulgte med i. Egentlig var planen indtil i foregås at tage til Rozvadov, men tanken om 20-25 grader, egen pool, søde dealere og en god aftale med casinoet fik os til at pakke kufferten - nu med badeshorts frem for uldsokker.
"Never change a winning team". Alligevel har vi ladet sidste turs store rensemaskine, Mr Rozvadov, blive hjemme, så han kan komme til Vejle og vinde deres påsketour. Og dog, en sejr bliver det nok næppe til, han må som regel nøjes med en 4. plads ;-)
Derfor er det "kun" Albatrossen og undertegnede der danner duo - men derudover er alt som det plejer. Turen er den samme. Stedet er det samme. De samme dealere er blevet fløjet ind. Vi har naturligvis fået samme lejlighed, som sidst, ved siden af dem samt modellerne.
Med frygt for at blive kørt ihjel i et taxa-missil, har vi denne gang valgt at leje en bil, og dermed overlade skæbnen til egne køreevner, trods det, at det er første gang vi skal prøve kræfter med at køre i den gale side af vejen.
Snappen er naturligvis åben: pokertards
Det hele foregår på Kaya Artimis casinoet.
Hvem prøver vi at snyde? Her er naturligvis den rigtige grund til at vi vil tilbage til Cypern
.