Vækkeuret ringer 07.45, det er søndag morgen. Om en god time kommer Albatrossen og Mr. Rozvadov til Aarhus. Første etape er en tur til Kastrup, hvor et Pegasus fly skal tage os - over Istanbul - til Cypern. Planen er de næste 8 dage at rense cypriotere, tyrkere, israelere, libanesere og andet godtfolk af i lige linje, samtidig med at komme lidt væk fra den kedelige danske vinter.
Det er kollektiv debut på den euro-eksotiske ø, så forventningsniveauet er blandet, men forhåbningerne høje. Indenfor en radius af 100 km finder vi bl.a. lande som Tyrkiet, Libanon og Israel, der alle er lande, som klinger godt i ørene når det kommer til poker.
Albatrossen og Mr. Rozvadov ankommer sharp 0900. Først er jeg overrasket over deres punktlighed, der bestemt ikke kendetegner dem generelt, men hurtigt finder jeg ud af, at de, rutinerede som de er, blot kører videre på en all-night session. Jeg overtager bilrettet og vi er afsted... Der-U-af!
Selvom Mr. Rozvadov var tæt på at fare vild i Kastrup lufthavn, da han var blevet efterladt uden opsyn i under 2 min, og derfor næsten misser flyet, ankommer vi vel til lufthavnen i Istanbul. Det er så her der begynder at gå lidt brok i den. Der er nemlig fyldt med..... tyrkere. Uvelkomne, egoistiske, ubehøvlede og ikke særlig servicemindede. Derudover er vores fly videre forsinket, så vi er fanget i et spot, hvor man ville ønske det var zoom-poker, så man bare kunne folde og komme snap-videre. Uden den option, tyr vi til en vente-kebab, for hvis der er noget tyrkere kan, er det vel at lave en gedigen kebabrulle, no? Men hvordan siger man kebab på tyrkisk? Umiddelbart ligetil tænker man, men efter utallige forsøg, og to ekspedienter der bare skraldgriner af accent og udtale, må man ty til den oldschool pege-variant for at få noget mad. Og så var endda en skod kebab...
On to Cyprus. Nu er det ikke for at træde i vande på tyrker-hetzen, men flyet har knap nok ramt den cypriotiske jord før samtlige tyrkere står ude i midtergangen og moser på for at komme ud af et fly, der taxier med 80 km i timen. Stewardessen, der 3 min forinden, har bedt mig slukke min telefon med mit backgammonspil, sidder nu selv med sin iPhone på rækken ved siden af og browser løs, mens hun har fuld knald på musikken i høretelefonerne. Hun ignorerer påstyret, da det trods alt er vigtigere at uploade en selfie på instagram... Jeg husker nogle anti-tilt øvelser, får talt til 10 et par gange, for ikke at eksploderer indeni i forargelse over den adfær og attitude som åbenbart må være en indgroet dna fejl i mange af de sydeuropæiske befolkninger.
Bloggen opdateres imorgen med historier om bl.a.:
Den sticky taxamand
Den hurtige taxamand
Flippelir
Pokerstatus
Ynglingsdealeren (photo incoming)
Bloggen her er i øvrigt skrevet til bajer-og-braveheart afterparty efter en god nattesession. Hyg jer derude :)