Hej alle sammen!
Jeg startede i starten af sidste år en blog herinde. Link til den er her:
https://www.pokernet.dk/forum/foelg-mit-helvede-i-poker-verdenen.html
2018 endte faktisk ud rigtig fint, selvom jeg slet ikke fik spillet så meget som jeg havde regnet med, var bl.a. ude at rejse i 6 måneder, hvor det egentlig først var planlagt jeg skulle have været afsted i 3 måneder.
Inden jeg tog hjem fra Mexico sagde jeg egentlig til mig at jeg helt ville lægge pokeren væk, så jeg ikke kom til at ende i den samme "rutine", som jeg havde været i, i rigtig lange perioder af gangen. Alt for lange med perioder med at tage på arbejde og sidde foran en computerskærm og arbejde på kontor, for så at komme hjem og sidde og glo endnu flere timer foran en skærm.
Men der gik ikke så lang tid efter jeg kom hjem, omkring en måned, før jeg igen kunne mærke det hev alligevel en del i mig det med at tænde for pc'en og fyre er "par" pokerborde op.
Under en af de først mindre sessions gik jeg dybt i $11 Winterseries turnering, faktisk rigtig dybt. Ud af de omkring 22000 der stillede til start endte jeg på en træls 14. plads til lidt over $500. Det tiltede mig ret kraftigt og endte med at trække alle pengene ud, og så starte forfra helt småt.
Mellem jul og nytår da jeg havde så havde fri fra arbejde og dermed ferie, valgte jeg (igen), at smide 500kr. ind på Pokerstars og så bare spille som det passer mig og for sjov skyld, helt uden nogen form for BRM. Jeg ender så med til sidst at stå øverst på podiet i en $11 bountybuilder til $2250(!!), den næst-største pengepræmie jeg nogensinde har vundet online. Den største er et 6,6k€ chop på winamax.
Min graf ser således ud siden jeg vendte hjem fra Mexico for første gang sidste år i slutningen af september:
Der er jeg så fornuftig nok til at trække størstedelen af pengene ud, bestiller en flybillet til Mexico med afgang snarest muligt, siger til min chef at jeg siger op fra dags dato, og fortæller min kæreste, som bor i Mexico, at jeg kommer og besøger hende allerede d. 10 Januar næste år.
Da jeg pakkede kufferten, valgte jeg denne gang også at tage min bærbar med, så kunne jeg da om ikke andet spille lidt, mens hun var på arbejde. Det skal lige siges at hun har uger hvor arbejder op i mod 99 timer i ugen! Så jeg fik pludselig masser af tid til at kunne spille, og hvad jeg nu ellers havde lyst til.
Den første måned boede jeg på et hostel i centrum af Mexico City, og jeg kunne aldrig finde roen eller bare en lille smule stabilt netværk til at jeg kunne få noget som helst op at kører. Så den første måned gik med at lede efter en billig lejlighed, som jeg kunne leje fra måned til måned. Og det gjorde jeg så, kom til at bo med en tøs fra Venezuela og det hele gik egentlig fint, internettet kørte også bare derudaf.
Jeg lagde ikke en helt så voldsom volumen, da kun havde min bærbar med en 14" skærm kunne jeg aldrig få mig selv til at spille mere end 6 borde af gangen. Jeg havde dog stadigt svært ved at kunne koncentrerer mig når jeg endelig spillede. Jeg følte at det var spild af tid at sidde at spille poker foran computeren, især når jeg nu er i Mexico hvor der er så mange sindsygt lækre og flotte steder at besøge.
Jeg endte da også med at tabe en del dollars mens jeg var afsted, men ikke noget der gjort ondt på økonomien.:
Jeg endte da også at jeg blev enig med min kæreste om jeg nok hellere måtte find hjem til Danmark og så få besøgt venner og familie, og finde mig et nyt arbejde. Og det gjorde jeg så, med den forventning om at jeg nok hurtigt skulle kunne finde et nyt arbejde, da det er en god sæson at finde arbejde i mit felt i. Det var det så alligevel ikke, og nu sidder jeg her en måned efter og er stadig ikke helt afklaret på hvad det er jeg vil. Siden jeg kom hjem har jeg spillet lidt småt, det er kun blevet til 71 games.:
Jeg var igår til en samtale omkring et arbejde hos et teltudlejningsfirma, med nogen meget skiftende arbejdstider, men derimod også en helvedes masse fritid. Arbejdstiderne hedder søn-man fra 8.00 - 18.00 og så tors-fre fra 8-18. Så fire lange arbejdsdage, men så er der til gengæld også mange fridage.
Jeg fik tilbudt at komme på prøvning én, måske to dage hos dem, for at se om det er noget arbejde jeg gider og om det er noget jeg kan holde til.
Så det har jeg sagt ja til, så må vi se hvad det byder ud i.
For at have noget på siden vil jeg oprette en ny blog her på PN og samtidig også starte en bankroll-challenge!
Idéen er at jeg vil sætte i alt $1000 fordelt på ACR, DanskeSpil og PokerStars. Regner med det bliver noget ala $300 på ACR, $400 DanskeSpil og $300 på Stars. Nærmere detaljer vil der komme mere om hen over de næste par dage.
Lidt stats fra de forskellige sider, siden jeg kom hjem, og mens jeg var i mexico for anden gang, og kom hjem igen:
PS:
ACR:
DanskeSpil:
Jeg bringer en update når jeg starter udfordringen op, tænker at jeg måske starter på mandag.
Lige et sidste billede af mig fra da jeg var i Mexico og rejste rundt i 6 måneder.
Teotihuacan!:
God vind derude! :)
- Baekhoj