BMI-tri 2016 - på Sjælland, kom og vær med!!

#1| 0

For tredje år i træk afholder BMI Brikken en BMI Tri. – kun for overvægtige og tidligere overvægtige.


I 2016 afvikles BMI Tri. søndag den 1. maj i Næstved, ved Herlufholm. Og ligesom de tidligere år der fokus på at komme i mål fremfor at komme først i mål.


Distancen er igen:
400 meter svømning
18 km cykling
4 km løb (eller gang)



BMI Tri. 2016 holdes i Næstved på Sydsjælland – samme sted som ved vores første BMI tri. i 2014 – nemlig HG Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved.


Tilmelding
Sidste frist for tilmelding og betaling er den 23. marts 2016 til [email protected]
Ved tilmelding skal du huske at oplyse:
Dit fornavn og efternavn
Dit tlf. nummer
Din mailadresse
Post nr. og by
Herre eller damemodel og størrelse (damemodellen er faconsyet). Herremodel fås fra S til 3XL, damemodel fra S til 2XL
Din forventet svømmetid (deltagere med samme svømmetider kommer i samme heat)
Din før og nu vægt
Hvordan du har overført penge (er du medlem af BMI Brikken skal du også opgive dit medlemsnummer)


Betaling
Pris pr. deltager er 250 kr. (pris for medlemmer af BMI Brikken er 200 kr.) – inkl:
BMI Tri. 2016 trøje i sort med rød stribe i siderne og logo i rød
BMI Tri. medalje
Tidstagning med chip (udskriv selv dit diplom med din tid)
Frugt
Vand
Proteinbar
Betaling kan ske til Netbank Reg. nr. 9819, konto nr. 4587-09-80-11 eller mobilePay tlf. 22 92 22 92

Bemærk: Når du tilmelder dig BMI Tri. 2016 vil du umiddelbart efter påske modtage en mail med tidsplan for selve dagen og anden relevant information.

Tidsplan for søndag den 1. maj 2016
Tjek in kl. 10.00 – 10.40
Fælles briefing kl. 10.45
Første heat kl. 11.00 i Herlufsholm Svømmehal


Vigtige informationer
Vejledning til BMI Tri. 2016 – klik her
Se cykelruten – klik her
Se løberuten – klik her


Bliver du forhindret i at deltage i BMI Tri. 2016 må du meget gerne sende en mail til [email protected] eller en sms til 2292 2292.


Vi kan desværre ikke give dig pengene retur, idet trøjer, medaljer m.m. bliver bestilt umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist.


Du kan også med fordel ‘like’ vores facebookside, hvor der løbende også vil komme informationer om BMI Tri. 2016.


Så, hvis du har lidt for mange kg at slæbe rundt på eller har tabt dig - og har mod på en fysisk udfordring, så er det oplagt at give sig i kast med en 4-18-4 BMI-tri, søndag d. 01. maj 2016.


Arrangementet er udelukkende for overvægtige eller tidligere overvægtige. Fokus er på at deltage og gennemføre -- ikke på at sætte rekorder. Man skal dokumentere, at man er tidligere overvægtig (hvis man altså har tabt sig) og man kan sagtens deltage selvom man ikke er super-trænet eller har alt muligt fancy udstyr.


Man angiver "forventet" svømmetid ved tilmelding - og man kan angive helt op til 30+ minutter for de 400m svømning, så alle kan deltage også selvom man ikke er ret god til at svømme.



Det foregår i NÆSTVED på Sjælland - og jeg er allerede tilmeldt..



SES VI?




13-07-2017 19:25 #2| 0


13-07-2017 19:28 #3| 0

vildt nok man skal vente til efter påske med at få en mail :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar