BMI-TRI. 4-18-4 triatlon for overvægtige

#1| 2

Hej Pokernettere


nyt nyt nyt:

Tilmeldingsfristen er udvidet til 17/5. Man får så ikke en sportstrøje med tryk men prisen er reduceret til 100kr som kompensation for den manglende trøje!!


Jeg vil lige reklamere for et super godt arrangement - et triatlon for overvægtige og/ eller tidligere overvægtige.


Så, hvis du har lidt for mange kg at slæbe rundt på eller har tabt dig - og har mod på en fysisk udfordring, så er det oplagt at give sig i kast med en 4-18-4 BMI-tri, lørdag d. 30. maj 2015.



Arrangementet er udelukkende for overvægtige eller tidligere overvægtige. Fokus er på at deltage og gennemføre -- ikke på at sætte rekorder. Man skal dokumentere, at man er tidligere overvægtig (hvis man altså har tabt sig) og man kan sagtens deltage selvom man ikke er super-trænet eller har alt muligt fancy udstyr.


Man angiver "forventet" svømmetid ved tilmelding - og man kan angive helt op til 30+ minutter for de 400m svømning, så alle kan deltage også selvom man ikke er ret god til at svømme. Der er mulighed for at leje cykler derovre, så man behøver ikke engang at slæbe egen cykel med eller afholde sig fra at deltage fordi man ikke har en ordentlig cykel.


Distancerne er 400 m svømning, 18 km. cykling og 4 km. løb/ gå (det er 100% acceptabelt at gå). Man kan tilmelde sig som familie hvis man ikke har "Mod på" at tage alle distancerne selv - men det koster 200kr. pr. person uanset om man er 1 eller 3 om at dele distancerne, så 200 - 400 eller 600kr i deltagerafgift.


Det foregår i Vejen, Jylland - og jeg regner 100% med at deltage. Jeg forventer at tage toget (og tage min tri-cykel med i toget) derover medmindre man er 2-3 stykker, der kan køre sammen og dele broafgift/ dieselpris.


Man kan få et godt tilbud på overnatning på sportshotellet derovre, MEN jeg SKAL hjem til Sjælland efter arrangementet, fordi jeg skal være med i IForms Kvindetri i Nordsjælland dagen efter (også en 4-18-4 tri).


SES VI?

Redigeret af tuznelda d. 14-04-2015 15:03
14-03-2015 20:04 #2| 0

Kan de ikke bare melde sig til en almindelig triatlon?

14-03-2015 20:06 #3| 3
SørenSnegl skrev:Kan de ikke bare melde sig til en almindelig triatlon?

Jo, det kan "de" godt .. men hvis man er overvægtig/ tidligere overvægtig, så er det lidt en overvindelse at stille op i et sportsstævne sammen med normalvægtige atleter.


Det kan måske hjælpe én til at turde "turde", hvis man ved med sikkerhed, at man ikke er den eneste tyksak med dårlig kondi.

14-03-2015 20:19 #4| 1

Godt initiativ :)

17-03-2015 14:17 #5| 1

Super initiativ, og god vind til dem der overvinder barrieren og udfordrer sig selv.


Vi skal have flere af den slags gode sports indlæg her på PN.

17-03-2015 14:40 #6| 1

Det vil jeg være med til ! Mht. Til dokumentation om tidligere tyksak, er det så bare et billed eller hvordan

17-03-2015 15:27 #7| 0

Ja, det burde være nok med billede. Men jeg prøver at undersøge det.

17-03-2015 16:33 #8| 11

Suk SørenSnegl ..

17-03-2015 18:38 #9| 0

man behøver IKKE være medlem af foreningen BMI-brikken for at deltage MEN man skal angive en før og efter vægt ved tilmelding. Det er kun løbskoordinatoren, der ser tallene, men de skal bruges til en pressemeddelelse med "deltagernes samlede før-vægt, samlede efter-vægt og deres samlede vægttab".


Og jeg understreger igen, at hvis man kan svømme bare den mindste smule, så kan man deltage og gennemføre!!

Der bliver taget hensyn og der er stor forståelse og opbakning fra alle andre deltagere.


Hold dig ikke tilbage fordi du er bange for at blive sidst ... Jeg vil gerne love at følges, så man ikke skal være sidste i mål alene, hvis det er noget man frygter!

Redigeret af tuznelda d. 17-03-2015 19:28
17-03-2015 19:27 #10| 0

Rigtig flot tilbud med at følges, tror det ville gøre det sjovere for mange, mig selv inklusiv. Jeg ville godt have deltaget hvis jeg havde mulighed.

hvor overvægtig skal man have været, bare af ren interesse? :)
Jeg mener en mand på 1.89 meter og 90kg er jo ifølge det der BMI overvægtig :/


17-03-2015 19:36 #11| 0

@Allundberg


Man skal være overvægtig eller tidligere overvægtig - dvs. hvis man har eller har haft et BMI, som ligger ud over "det normale" 21-25, så er man vel overvægtig nok til at deltage.


Men jeg ved der kommer folk, som har vejet eller stadig vejer tæt på 200kg, så for ikke at udstille dem unødigt, så skal man nok være - eller have været - rigtig "tyk tyk" for at kunne være bekendt at deltage. I hvert fald efter min mening.

Det er IKKE bare endnu en 4-18-4 TRI, som man skal tilmelde sig bare for at få lidt ekstra træning af skiftet ml. discipliner eller få finpudset formen inden 1/4 - ½ eller hel IM.


Men der kommer også deltagere, som er normalvægtige NU, men som har kæmpet i årevis for at tabe 20-30-40 og endnu flere kilo - ligesom der også kommer deltagere, der har fået foretaget forskellige typer fedmeoperationer (fx Gastrick Bypass eller Gastrick Sleeve) og måske nok er normalvægtige, men stadig kæmper for at holde vægten.


Det må altså være op til folks egen samvittighed om de synes et vægttab på 5 kg "fra 95-90 så min BMI gik fra 26 til 23" er nok til at deltage i et triatlon FOR OVERVÆGTIGE eller TIDLIGERE OVERVÆGTIGE.



17-03-2015 19:38 #12| 0
Allundberg skrev:Rigtig flot tilbud med at følges, tror det ville gøre det sjovere for mange, mig selv inklusiv. Jeg ville godt have deltaget hvis jeg havde mulighed.
hvor overvægtig skal man have været, bare af ren interesse? :)
Jeg mener en mand på 1.89 meter og 90kg er jo ifølge det der BMI overvægtig :/

Hvis du er "den" Allundberg, der var med til PN-sommerfesten i september, så er du da ikke spor overvægtig ... bare sådan "lige tilpas". Hvis dét er overvægtig i følge lægevidenskaben, så er der nogen, der har tabt sutten et sted... ;)

17-03-2015 20:50 #13| 1
SørenSnegl skrev:Kan de ikke bare melde sig til en almindelig triatlon?

Din hat.

17-03-2015 20:50 #14| 1
tuznelda skrev:Hvis du er "den" Allundberg, der var med til PN-sommerfesten i september, så er du da ikke spor overvægtig ... bare sådan "lige tilpas". Hvis dét er overvægtig i følge lægevidenskaben, så er der nogen, der har tabt sutten et sted... ;)

Ja, det var mig. Jeg klager da heller ikke over min vægt og tager ikke BMI så seriøst. Ligger stødt mellem 85 og 95 kg og det passer mig ganske fint selv hvis det betyder jeg er "overvægtig" fra tid til anden.

Jeg ville af de årsager du nævner nok heller ikke deltage i netop denne triathlon hvis jeg endelig skulle prøve en. Men jeg ville bare lige give dig en cardou (staves?) for at motivativere andre Pokernettere til at prøve noget nyt.

17-03-2015 23:11 #15| 0

rygere må aldrig være med til noget :)

17-03-2015 23:19 #16| 0

Live, du måtte meget gerne være med selvom du er ryger - men du er bare ikke tyk nok og vist nok også allergisk overfor at cykle mere end 2 km ;)

21-03-2015 09:37 #17| 0

bumper lige den her igen.


Hvis jeg kan skaffe en lukket trailer med plads til 4 cykler, så tager jeg bilen frem og tilbage og kan jeg have 3 personer med i bilen :-)

Redigeret af tuznelda d. 21-03-2015 09:37
23-03-2015 13:47 #18| 0

x overvægtige er også velkomne.

om man er overvægtig eller ej, mener jeg man selv skal vudere, men hvorfor stille op i en 4-18-4 for overvægtige og x overvægtige hvis ikke man er i den kategori... Der findes 30-50 stk om året for "normal" vægt...

sidste år var det godt besøgt, og pointen er netop at nedbryde tabu omkring overvægt og socialt og sidst "konkurrence med sig selv" og ikke mod de andre.


Redigeret af simon900 d. 23-03-2015 13:48
28-03-2015 17:13 #19| 0

Nu har jeg styr på en lukket kassetrailer med plads til mindst 4 cykler, så jeg kan tilbyde 3 personer at køre med frem og tilbage i bil fra Slagelse/Korsør-området.


Ved 4 i bilen skulle det kun blive 200kr i alt pr person i stedet for 300+ hver vej med toget.

28-03-2015 18:07 #20| 0

@joachimdk ... kommer du fra øst- eller vestdanmark? Hvis du er fra Sjælland er du meget velkommen til at køre med mig i bilen.


@micebulldogs ... jeg regner med dig!! Du kan ikke smide en 100kms cykeltur på facebook og så tro du ikke er klar til BMI-tri :D

03-04-2015 09:02 #21| 0

Bump :-)

03-04-2015 16:18 #22| 0

@tuznelda jeg kommer fra frb, så det kunne vi sagtens finde ud af :-

03-04-2015 18:17 #23| 0

Det kan også være en anden må køre (@joachimdk har du evt. bil med træk??) og jeg bare er med som passager, for jeg har også 25års jubilæum på min efterskole samme dag og det er i Ringe på MidtFyn, så jeg kunne "stå af" der og tage toget videre hjem....


Evt. Tvinge mikkmakk til at køre med som chauffør/ hepper ..

Jeg finder ud af noget på det felt...

Redigeret af tuznelda d. 03-04-2015 18:31
04-04-2015 04:20 #24| 1

@tuznelda Jeg har desværre ikke jydekrog, men kan muligvis skaffe en med - finder lige ud af det ASAP

10-04-2015 06:59 #25| 0

2 dage tilbage til tilmeldingsfristen udløber!!


Jeg dropper mit efterskolejubilæum, så der er stadig mulighed for at køre med fra Slagelse/ Korsør-område.


Der er 2 pladser tilbage i bilen, hvis @joachimdk skal bruge den 3.

12-04-2015 09:59 #26| 0

Sidste frist for tilmelding er i dag!!

12-04-2015 19:30 #27| 1

Jeg er tilmeldt, og ser frem til arrangementet :)

14-04-2015 15:04 #28| 0

Tilmeldingsfristen er rykket til 17.maj!!

26-04-2015 13:59 #29| 0

Tilmeldingsfristen er rykket til 17. maj -- prisen er nu kun 100kr for at deltage i BMI-Tri ved Vejen lørdag d. 30.05.15.


Jeg har stadig plads til én deltager + cykel i bilen fra Slagelse og retur.


Jeg tænker især på dig @Micebulldogs men andre er også velkomne til at være med. Det ville være så fedt, hvis vi kunne være flere fra Pokernet til arrangementet :)

31-05-2015 16:39 #30| 0

så blev arrangementet afviklet i går.


44 modige deltagere havde valgt at udfordre sig selv. En del havde meldt afbud - her i blandt Joachimdk, som er i Macau og spille poker.


Svømningen foregik indendørs og var "uafhængigt af vejret" men de første km af cykelturen foregik i kraftig regn ..Og flere steder på ruten var modvinden så kraftig, at det føltes som at ramme en mur.


Vejret var heldigvis langt bedre, da vi nåede til løbedelen og jeg endte da med at måtte bære trøjen i hænderne de sidste km fordi det var så varmt.


Der bliver BMI Tri igen næste år og det bliver på Sjælland. Datoen bliver "en lørdag - nok i maj/juni" og jeg håber, at nogle af jer vil overveje at deltage.


Tungeste deltager i går vejede 170kg og gennemførte alligevel på ca 2,5 timer.


Jeg gennemførte på 2 timer, 1 minutter og 57 sekunder hvilket jeg er meget tilfreds med eftersom jeg har en brækket storetå og derfor gik stort set gik alle 4 km i løbedelen.

Redigeret af tuznelda d. 31-05-2015 16:40
21-09-2015 21:32 #31| 0

Datoen for næste års BMITRI er nu offentliggjort.


det bliver 1. maj 2016 og på Sjælland!!


Ses vi?

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar