Bøf eller burger ved Vega

#1| 0

PN har tidligere været skarpe i madkategorien, så hvorfor ikke give det et skud igen?

På torsdag er vi nogle stykker der skal i Vega, hvor Above and Beyond spiller. Koncerten starter kl. 20.

Derfor søger jeg en restaurant/cafe/spisested/whatever i nærheden, hvor det er muligt at få et godt måltid mad. Om det er en verdensklasse burger eller en solid bøf er underordnet, men stedet skal ligge i gåafstand fra Vega, hvilket udelukker en del alternativer, som eksempelvis Cock's & Cows der ellers ville matche vores behov perfekt.

Prisen er sådan set underordnet men value er jo altid godt.

Fyr løs :)



..og ja, Google er gennemsøgt, men PN plejer som regel at være skarpere.

19-01-2015 19:31 #2| 0

Måske madklubben vesterbro?

19-01-2015 19:32 #3| 0

Ved ikke om den er for langt væk da den ligger et stykke nede af Istedgade:

www.vb-burgers.dk/

Eller Madklubben på Vesterbrogade selvom den kan være ret svingende i kvalitet.

19-01-2015 19:34 #4| 0

Kan også anbefale Madsvinet på Enghavevej som ligger 5 minutters gågang fra Vega.

Edit:

Der ligger også en række gode steder i kødbyen. I forhold til beskrevne ønsker så passer "from nose to tail" nok meget godt til jeres behov.

Hvis i vil have en madoplevelse så er der også Kul og Fiskebaren, men de er lidt i den dyre ende.

Redigeret af prangstar d. 19-01-2015 19:38
19-01-2015 19:58 #5| 0

-1 til madklubben Vbro - jeg synes det er rystende så dårligt det er, samtidigt med at folk tror det er billigt.

Er madsvinet åbnet igen?

Jeg vil mene at melee er i gå afstand - det bør være ret solidt. Evt deres onglet.

Ellers juicy burger eller tommis burger i Kødbyen

19-01-2015 20:07 #6| 0

Jeg spiste på Madsvinet kort før jul.

19-01-2015 20:11 #7| 0

Kan også tilslutte mig vb-burgers i Istedgade...! Max ti minutters gang fra Vega.

19-01-2015 20:12 #8| 0

Eller Klubben, Enghavevej 4. Kæmpe portioner mandemad, men der skal du ikke vælge burgeren.

19-01-2015 20:53 #9| 0
James Bond skrev:
Eller Klubben, Enghavevej 4. Kæmpe portioner mandemad, men der skal du ikke vælge burgeren.


Jeg har fra en række venner og bekendte hørt udelukkende dårligt om dette sted. Nu skal man jo normalt ikke gå med andenhåndsinformationer om den slags, men alle som en har de sagt at de aldrig ville spise der igen.

Så vidt jeg husker er priserne så til gengæld derefter, så hvis I er ligeglade med kvaliteten er det selvfølgelig fint, det lød det bare ikke til på OP.

---

on topic så er der nævnt en række gode steder - juicy burger, kul og nose2tail i kødbyen er rigtig fine. Jeg har også hørt godt om Madsvinet, men det er igen på andenhånd.

Af andre muligheder kunne man nævne Vesterbro Vinstue og Lê Lê (det sidstnævnte er dog ret langt fra den type mad der efterspørges i OP).
19-01-2015 20:57 #10| 0

Og så huskede jeg i øvrigt rigtigt, at det i sin tid var restaurant klubben som var leveringsdygtig i stegt flæsk med cigaretskodder

ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article4041754.ece

19-01-2015 21:09 #11| 0

VB-burgers (ellers Kødbyen)!

Jeg har været på Madklubben Vesterbro 5 gange - og det har skuffet de 4. Sidste gang var helt sick ringe, hvor vi endte med at sende to portioner tilbage.

19-01-2015 21:10 #12| 0

Har spist på Klubben to gange, hvilket er to gange for meget. Tror der er grobund for madforgiftning der.

19-01-2015 21:16 #13| 0

Var på Klubben, Enghavevej 4, for 2 uger siden med et større selskab. Det er gedigen mormor-mad, der er masser af det og det var overvejende i orden.

Vi fik lidt af hvert og smagte hos hinanden, bl.a. noget gryderet-agtigt, stegt flæsk, wienerschnitzel, svinehjerter og oksesteg.

Synes alt var ganske fint, undtagen den wienerschnitzel jeg selv fik, der var lidt tør og med for meget panering. Den virkede forlavet og genopvarmet.

19-01-2015 21:18 #14| 0

Cofoco på Abel cathrines gade
www.cofoco.dk

19-01-2015 21:21 #15| 0
James Bond skrev:
Kan også tilslutte mig vb-burgers i Istedgade...! Max ti minutters gang fra Vega.


Er også fan! Og ville iøvrigt også snildt kunne klare den gåtur på 10 min :-)

Chiliburger med chilifritter og chilimayo hvis du er til stærk mad...spicy uden at være retarderet stærkt mums :-)
19-01-2015 22:36 #16| 0

Formel B - lækkert mad, til ikke alt for mange penge. Dog dyrere end VB og madklubben

19-01-2015 23:07 #17| 0

Jeg tænker også at VB burger klarer jeres behov helt perfekt. Fornuftige burgers og kolde ale no 16, det kan ikke gå galt. God koncert forresten, det gad jeg godt!

20-01-2015 15:58 #18| 0

Vesterbro Burger i Istedgade er ganske udemærket.

Alternativt er der et udemærket tyrkisk spisested,lige overfor Vega.

Hvor de har et meget fint spisekort,til fornuftige penge.

Redigeret af Emmaluc d. 20-01-2015 15:58
21-01-2015 17:56 #19| 0

Tak for de mange gode bud. Vi bestiller bord på enten VB eller Nose2Tail alt efter, hvor der er plads.

Madsvinet ser spændende ud, men det bliver næste gang. Klubben prøver jeg at undgå efter et besøg der resulterede i dårlig mave.

Tak for hjælpen :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar