Bøger: Hvad kan du anbefale?

Hejsa,

Jeg har døjet med ikke at kunne falde i søvn, hvis jeg har lagt mig til at sove kort tid efter en session. Jeg har efterfølgende erfaret mig, at det har været meget effektivt at læse inden sengetid, men jeg er nu løbet tør for læsestof.

Jeg søger bøger der giver mig en faglig viden. Jeg interesserer mig for management, generel strategi, sociale medier, herunder også forskellig affliate marketing.
Jeg har bl.a. læst Competitive Strategy af Michael Porter, Blue Ocean Strategy og Lederens faldgruber af Ichak Adizes.

Bøger omkring helbred, evnen til at koncentrerer sig e.lign. har jeg ikke erfaringer med, men tror du at det ville interessere mig, så hold dig ikke tilbage med eventuelle forslag.
Er der nogle historier eller andet jeg bare SKAL læse, så kom da med det.. ;-)

På forhånd tak! :-)

Sorry hvis der er en tråd om det samme. Da jeg søgte efter "Bøger" var de første kun omhandlede pokerbøger

Biografien af Zlatan kan jeg klart anbefale men nok ikke det du søger :)

Innovator's Dilemma af Christensen.

pokerheh skrev:
Innovator's Dilemma af Christensen.

Forresten kan det anbefales at læse noget nyre strategilitteratur, da Porter og andre neoklassiske økonomer ikke længer har den store relevans... De beskriver godt de kræfter og strukturer der er i en branche, men har et alt for statisk og syn på virksomheden. Desuden antager de at konkurrence er et nulsumsspil, hvor virksomhed X’s gevinst = virksomheds Y’s tab.

Blue Ocean adresserer nogle af de problemstillinger med tanker om at redefinere brancher med værdiinnovation og søgen efter blå oceaner. Der er dog mest fokus på den kreative prodses med value proposition og ikke nok på den kontinuerlige strategiproces eller hvordan virksomheden må organisere og udvikle sig.

Jeg kan anbefale du supplere med noget Emergent Strategisk Ledelse, der et meget hot lige nu. Derudover synes jeg kompetencelitteraturen er vigtig. Vær dog opmærksom på, at meget at det også er af ældre dato har et meget internt syn.

Hvis du er glad for nogle af de klassiske teoretiker kan jeg anbefale Mintzberg, der ligesom Porter er ophav til nogle af de største bidrag.

Jeg fortrækker selv at læse artikler. Sned en pm, hvis jeg skal sende dig en stak.

Tusind tak for nogle gode bud. Jeg har kigget på dem alle, og de virker faktisk ganske interessante.
Selvportrætter og bøger i stil med joergens forslag, er bestemt også noget jeg finder interessant :-)

@-HKO-
Meget brugbar post, og forstår bestemt dine pointer. Jeg har gennemført et studie hvor nogle af nævnte økonomer i OP, har dannet grundlag for de fleste lærebøger, og jeg fandt det derfor interessant at læse de lidt mere dybdegående bøger.


Kom gerne med flere!

@-HKO-
Tror du tolker bidragene for snævert, ligesom mange andre. Ofte er der blot tale om gammel vin på nye flasker.

Samme som dem, der påstår, at Harrington ikke længere holder. De har i mine øjne tolket hans bøger alt for snævert.

En ide kunne også være nogle af de bøger, der handler om at organisere sig selv og sit liv på en simplere måde, så man får sat sig nogle mål og styrer benhårdt efter dem, ikke nødvendigvis ved at lave mere men ved at lave mere af det rigtige.

@Ohep1

Jeg får mig nok formuleret mere kritisk end jeg er.

Min pointe er, at fx Porter ikke længere kan stå alene. Der er efterhånden konsensus omkring, at strategiprocessen bliver for langsom og rigid – især i brancher hvor globaliserede markeder, hurtig teknologisk udvikling, glidende branchebånd etc. resultere i turbulens og dynamik. Dermed ikke sagt, at de strukturer og kræfter de neoklassiske økonomer beskæftiger sig med ikke længere er gældende. På det punkt kan vi være enige om, at der langt hen ad vejen er tale om gammel vin på nye flasker, hvorfor Porter, Mitzberg, Kotter mv. stadig er en fast del af nutidens strategilitteratur.

Når man skal passe på med at lade de neoklassiske perspektiver stå alene, er det fordi de alle forskriver en sekventiel strategiproces med analyse, udvikling af strategiske tiltag og implementering med antagelse af at fremtiden ligner nutiden og, at man kan putte brancher, produkter, virksomhedens aktiviteter i faste rammer og funktioner. Turbulensproblematikken forsøger man at løse ved at producere ekstra information med henblik på forcasting, kontrol og økonomisk styring, hvilket bliver selvforstærkende for før omtalte faldgrupper. Det er fine forskrifter, hvis man producerer mursten eller kildevand. Men producerer man biler, computer eller måske endda imaginære produkter er virksomhedens produkter og strategi nødt til at afspejle nærværende trends og teknologiske strømninger for at være konkurrencedygtige. De mest radikale kritikere advokerer for, at der om få årtier ikke længer eksisterer brancher, hvor rationelle beslutningsmodeller og sekventiel afvikling finder anvendelse. En sådan udvikling er der konsensus omkring, hvorfor man søger at gøre strategiprocessen mere dynamisk og iterativ. Denne slutning afspejles også i moderne management- og organisationsteori, hvor man søger at geare organisationen til hurtige ændringer ved at lade strategiprocessen ske i hele organisationen. Det har givet anledning til perspektiver som den lærende organisation, Balanced Scorecard, Blue Ocean, nye mindre hierarkiske organisationsstrukturer, forandringsledelse etc. Derfor mener jeg også, at det vigtigt, at man gør sig den ulejlighed at stifte bekendtskab med nogle af de perspektiver der gør op med de mere originale antagelser, hvis man vil beskæftige sig med strategi. Et godt eksempel på en sådan udvikling er forsyningsbranchen, der på få år er gået fra meget statiske nærmest monopollignende tilstande til at være en branche, hvor der hele tiden kommer nye spiller, teknologier og forhold.

Jeg er fortaler for perspektiver fra kompetencelitteraturen, der giver en god forståelse for, hvorfor nogle virksomheder her succes med diversifikationer, fokuseringer og tilpasninger der ud fra et produktperspektiv ikke giver den store mening. Endvidere finder jeg, at der er elementer i litteraturen om Emergent Strategisk Ledelse der indrammer godt, hvilke vilkår moderne virksomheder konkurrerer under. Deraf mine anbefalinger.

For at afslutte med din analogi til Harrington, så er det korrekt at hans ABC-tilgang giver en god forståelse. Men når man bevæger over i spil, hvor alle forsøger at udnytte de svagheder Harringtons forskrifter har, opstår der pludselig en voldsom dynamik, man er nødt til at tage højde for. Det samme er tilfældet for virksomhed – den erhvervsmæssige turbulens og dynamik tager til dag for dag, hvorfor man bliver løbet over ende af nye og mere aggressive tilkommer med ny teknologi, strukturer, forståelser etc. hvis man ikke tilpasser sig. Det betyder dog ikke at ”ABC-strategi” er helt uden relevans…

@OP

Jeg graver noget frem til dig i aften eller i morgen.

@-HKO-
Måske er vi enige, og det var nu heller ikke for at starte en diskussion men mere for at gøre opmærksom på den generelle trend, der er, at man ser tingene sort og hvidt og tolker for snævert. Klassikerne er stadig læseværdige, om så det er Kotler, Porter, Mintzberg eller en helt syvende indenfor et andet felt. Indenfor poker har jeg da også både Harrington og Sklansky men også flere nyere bøger. Jeg synes ikke, det ene kan erstatte det andet, og så det som om OP gerne ville have mængder fremfor bare en enkelt tekst.

Man skal dog også passe på ikke at gøre det hele for teoretisk. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg har oplevet erhvervslivet, selvom jeg også har været i nogle af de helt store virksomheder. Input fra forskellig side og med forskellige modeller er altid godt. Som min gamle forelæser sagde - mener det var Steen Hildebrandt - hvis I mener, I har for meget at læse, skal I bare sige til, så kommer jeg med dobbelt så meget. I må lære at skære det væsentlige fra det uvæsentlige og skimme tekster.

Hvis du får en enkelt eller to idéer til at forbedre din verden i en bog/en pokervideo/et foredrag/et kursus - så synes jeg, man skal være glad.

"7 gode vaner" bør alle læse :)

@Ohep

Tror vi er på samme side :-)

Selvfølgelig er både Porte og Harrington gode og vigtige bidrag. Uden dem havde der ikke været noget udgangspunkt for nye paradigmer. Dog er de for mangelfuld i komplekse situationer, hvorfor man vil komme til kort, hvis det er det eneste man komme til bordet med, når der skal bygges strategi.

Jeg vil endda gå med til, at de er et must som udgangspunkt for overhovedet at komme struktureret igennem en strategiproces.