Så er jeg nået igennem den første bog i min seneste sending - T.J. Cloutier & Tom McEvoy's Championship Hold'em (Limit).
Deprimerende læsning. Der findes vel grundlæggende to forskellige indfaldsvinkler på poker. Man kan vælge at fokusere på hvordan man vinder og man kan vælge at fokusere på hvordan man undgår at tabe. CH hører afgjort til i den sidste kategori. Mit umiddelbare udbytte af at have læst den, er således at sætte fokus på visse hænder hvor jeg spiller alt for aggressivt. Imidlertid er det problem de fleste spillere lider under, at de spiller for passivt samt er for loose. For disse spillere er der ikke noget at hente i CH.
Bogen er delt op i en cash game og en tourneringsdel. Begge er skåret over samme læst, nemlig at T.J. og Tom små sludrer sig igennem samtlige 216 sider. Bogen er faktisk skrevet som en udskrevet samtale mellem de to. Konkret betyder det at der absolut ingen systematik er i indholdet. I stedet for teori og konkrete eksempler går det hele op i snik snak om specifikke hænder de spille imod specifikke spillere i diverse tourneringer. Ikke specielt interessant læsning.
Så summa summarum. CH er en bog du kan overveje at købe som del af din tredie hyldemeter - ikke før!
Bogen er med andre ord, ikke specielt spændende, men den er dog alligevel næsten pengene værd, alene af den årsag at man ikke er i tvivl om at de to forfattere ved hvad de snakker om. Og der er rent faktisk ting der er værd at bide mærke i ind imellem. Der er bare alt for langt imellem snapsene. Nu håber jeg blot at CH No-limit og Pot-limit er bedre. Andmeldelse følger senere.
Boganmeldelse
07-03-2003 10:17
#1|
0
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!