Boligfinansering

jeg er ved at købe et række hus i midtjylland. 3 V 85 m god stand udbudspris 998.000 liggetid 28 dage

vi er blevet enige om en pris på 930.000 som er fair nok.

jeg ligger bare de 5 % udbetaling og har så penge til alle omkostninger omkring købet samt maling/vaskemaskine som er det eneste der skal gøres ved huset.

mit udgangspunkt for finansiering er F3 med afdrag til 2.31 % i nordea beregner i dag

banklån med afdrag på resten over 20 år i  lejret 5.4 % i rente

jeg er dog i tvivl om jeg i stedet for F3 skal tage kort rente da jeg faktisk tror vi skal langt ned med renten de næste par år.  men 2.31 på F3 er sgu et fint tilbud syntes jeg men hvad mener I?

F3 er fint nok - F-kort er mindst et år om at komme under nuværende F3-rente så en besparelse er marginal over tre år. Alternativt tag en F1 og revurder om et år.

Du kan overveje at lave yderligere afdrag på banklån for at forkorte løbetiden. Hvis det er en mulighed - spørg banksælgeren.

Jeg er selv i F-kort men det skyldes en skrå konvertering. Min strategi er at lave ekstraordinære afdrag for at forkorte løbetid, fordi enten kan jeg senere gå ned i et 10-årigt fastforrentet lån, hvis renten forbliver “høj”, hvor jeg låner mindst muligt eller ned i et fastforrentet 30-årigt lån, hvis renten bliver “lav” og låne mest muligt for at investere i passiv indeks med friværdien.

Risikoscenarier i sidstnævnte:
Bolig kan stige: Fedt.
Bolig kan falde: Ufedt, men til at leve med da det ikke skal realiseres.
Rente kan stige: Fedt, grundet mulighed for omlægge lån
Rente kan falde: Fedt, kan omlægge lån til lavere rente
Indeks kan stige: Fedt
Indeks kan falde: Ufedt, men til at leve med da det ikke skal realiseres

FF siger det imo meget godt, hvis jeg selv stod i din situation ville jeg også klart hoppe på et f3 og så vurdere situationen om tre år! Er enig med dig i at renten skal længere ned, men dog intet der tyder på at det bliver tilnærmelsesvis med samme hastighed som da den steg!

Nå ja og som en københavner er jeg grøn af misundelse på jeres huspriser derovre!!

Som jeg husker din posthistorik så har du efterhånden købt bolig flere gange indenfor de sidste 10 år og har fået en del råd om bla. finansiering af eksisterende boliglån, nye lån med videre.

Hvilket lån har du i din nuværende bolig og hvorfor?

Det er vel nogle af de samme overvejelser der gør sig gældende for dig nu.

Der er ikke nogen på PN der ved om renten går den ene eller den anden vej bedre end markedet.

Bidragssatsen er også en faktor:

Nordea 0-80:

F3: 1,05%

Fkort: 0,85%

Totalkredit 0-80 inkl. kundekroner:

F3: 0,88%

Fkort: 0,70%

hvad med bank bolig lån er 5.4 % en fin sats

moniulven skrev:

hvad med bank bolig lån er 5.4 % en fin sats

 Der er mange der tilbyder 4.95 for nye boligkøb.

Men hvis du ikke er ny kunde eller har flere ejendomme lyder det rimelig realistisk.

Kongs skrev:

 

 Der er mange der tilbyder 4.95 for nye boligkøb.

 

Men hvis du ikke er ny kunde eller har flere ejendomme lyder det rimelig realistisk.

 Så banker vil hellere give en god pris på udlån til kunder, de ikke kender, end til kunder de kender? :)

henry skrev:

 

 Så banker vil hellere give en god pris på udlån til kunder, de ikke kender, end til kunder de kender? :)

 Det er i hvert fald den plade jeg blev stukket, da jeg ikke mente at 7,05 var en særligt konkurrencedygtig rente når flere andre ligger under 5 for alle kunder. 6,6 var hvad jeg blev spist af med. 

henry skrev:

Bidragssatsen er også en faktor:

 

Nordea 0-80:

F3: 1,05%

Fkort: 0,85%

 

Totalkredit 0-80 inkl. kundekroner:

F3: 0,88%

Fkort: 0,70%

 Bør de egentlig ikke deles op?

Altså 0-40 er vel billigere hvis man kan nøjes med at låne det

henry skrev:

 

 Så banker vil hellere give en god pris på udlån til kunder, de ikke kender, end til kunder de kender? :)

Ja det er logisk man tilbyder lavere renter til dem, men det er jo ikke meget anderledes end så meget andet hvor nye kunder typisk belønnes fremfor loyale kunder. Men jeg er enig og endnu mere latterligt man giver lavere rente til kunder i belåning 80-95% end fra 0-60% men sådan er der jo så meget.

Det var Danske Bank der startede denne form konkurrence.

Kongs skrev:

 

Ja det er logisk man tilbyder lavere renter til dem, men det er jo ikke meget anderledes end så meget andet hvor nye kunder typisk belønnes fremfor loyale kunder. Men jeg er enig og endnu mere latterligt man giver lavere rente til kunder i belåning 80-95% end fra 0-60% men sådan er der jo så meget.

 

Det var Danske Bank der startede denne form konkurrence.

Ja, sådan er det (også) i alle mulige andre tilfældige banan-brancher, men bankbranchen - og ikke mindst boligkredit - er underlagt regler om god skik. 

Det er åbenlyst usagligt - rent objektivt - at tilbyde bedre vilkår til en kunde, man kender dårligt, end en kunde man kender godt, hvis der ikke er noget at udsætte på sidstnævnte, anden end at sidstnævnte vurderes sløv til at forhandle og skifte bank.

Man kunne derfor godt få den tanke, at man var på kant med god skik-regler.

Som kunde må man bare huske, at det er sådan, at bankerne systematisk behandler sine eksisterende kunder og spekulerer i, at banken kan slippe afsted med at give kunden en alt for høj rente.

henry skrev:

Ja, sådan er det (også) i alle mulige andre tilfældige banan-brancher, men bankbranchen - og ikke mindst boligkredit - er underlagt regler om god skik. 

 

Det er åbenlyst usagligt - rent objektivt - at tilbyde bedre vilkår til en kunde, man kender dårligt, end en kunde man kender godt, hvis der ikke er noget at udsætte på sidstnævnte, anden end at sidstnævnte vurderes sløv til at forhandle og skifte bank.

 

Man kunne derfor godt få den tanke, at man var på kant med god skik-regler.

 

Som kunde må man bare huske, at det er sådan, at bankerne systematisk behandler sine eksisterende kunder og spekulerer i, at banken kan slippe afsted med at give kunden en alt for høj rente.

Nu er det en lidt anden case. 

Men da jeg omlagde og skiftede til RD, fik jeg omlægningen uden bankens normale gebyrer ved omlægning, og jeg ved at andre banker har samme ordning, hvis man skifter til dem.

moniulven skrev:

hvad med bank bolig lån er 5.4 % en fin sats

 Jeg har lige købt et sommerhus, også ved Nordea, her vil de give banklånet til 4,25 %, 

henry skrev:

Ja, sådan er det (også) i alle mulige andre tilfældige banan-brancher, men bankbranchen - og ikke mindst boligkredit - er underlagt regler om god skik. 

 

Det er åbenlyst usagligt - rent objektivt - at tilbyde bedre vilkår til en kunde, man kender dårligt, end en kunde man kender godt, hvis der ikke er noget at udsætte på sidstnævnte, anden end at sidstnævnte vurderes sløv til at forhandle og skifte bank.

 

Man kunne derfor godt få den tanke, at man var på kant med god skik-regler.

 

Som kunde må man bare huske, at det er sådan, at bankerne systematisk behandler sine eksisterende kunder og spekulerer i, at banken kan slippe afsted med at give kunden en alt for høj rente.

Tænker ikke der er noget der fastsætter hvor rentespændet skal være ift. God skik reglerne. Men jeg er ikke jurist så det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Ja ligesom ejendomsmægleren har en forretning og skal tjene penge og alligevel ikke altid fortæller sælger alt eller køber alt, eller Novo Nordisk laver medicin til syge mennesker og skal tjene penge og sælger det for dyrt ifølge Bernie. De fleste banker er aktieselskaber, så deres primære formål er jo at give afkast til deres investorer om man kan lide det eller ej. Bliver bare lidt træt af at høre sangen om bankerne er de onde der tjener penge, selvom det nok ikke er det du mener.

Men jeg forstår også hvad du siger den stærke forhandler får den bedste rente og den der er er stille får ikke noget typisk. Jeg er selv ret proaktiv overfor mine kunder og giver dem det laveste rentespænd jeg kan hvis de er gode kunder uanset om de beder om det eller ej. Jeg vil gerne beholde mine kunder og have en god relation til dem og at de kan stole på mig. Det når man langt med i min optik og så sender de jo typisk venner og bekendte hvis de har en god oplevelse.

Samtidig skal man også huske dem som netop ikke har forstand på det her, kan en evt. højere rente mod højere serviceniveau være en vigtig faktor, da låne overvågning eller tid til f.eks. hurtig låneomlægning kan gøre det billigere i længden, men det er jo svært at måle/beregne. Siger bare pris er heller ikke altid alting.

Man kunne også argumentere for at bankerne skal bruge de fremtidige ejendomsvurderinger, som udgangspunkt for hvor ens belåningsprocent er, end den måde man gør det på i dag, som sjældent er på den reelle værdi, med mindre det er en netop indgået handel.

Jeg skiftede fra Nordea til Nykredit i vinters.

Ved en låneomlægning mangelde jeg sølle 100.000 kr. i vurderingen hos Nordea for at få det hele under realkredit. Det vil sige der skulle to låneomlægninger til - da jeg stillede spørgsmål omkring et lån sendte han mig et excel-ark. 

Nykredit satte en time af til et personligt møde til og lovede mellem linjerne at vurderingen ville ramme det ønskede, hvilket i øvrigt også var en pris i tråd med markedet.

Jeg havde været kunde i Nordea i over 20 år - fortryder jeg ikke skiftede tidligere.

Jensen skrev:

Man kunne også argumentere for at bankerne skal bruge de fremtidige ejendomsvurderinger, som udgangspunkt for hvor ens belåningsprocent er, end den måde man gør det på i dag, som sjældent er på den reelle værdi, med mindre det er en netop indgået handel.

Så du mener at skats algoritme er bedre til at vurdere huspriserne i lokalområderne end ejendomsmæglere og vurderingseksperter... som Vurderingsstyrelsen så netop nu hyrer en masse folk af for at få bare lidt styr på deres vurderinger. Så nej de giver ingen mening. Tværtimod vil en masse vurderinger være totalt forkerte og man vil risikere at kunne gøre folk insolvente.

Man kunne nærmere argumentere for at Folketinget har fejlet endnu engang og postet milliarder at skattekroner i et system, der kunne have været lavet til måske 1/10 eller mindre af prisen, ved bare at bruge kreditforeningers vurderinger.

Kongs skrev:

 

Så du mener at skats algoritme er bedre til at vurdere huspriserne i lokalområderne end ejendomsmæglere og vurderingseksperter... som Vurderingsstyrelsen så netop nu hyrer en masse folk af for at få bare lidt styr på deres vurderinger. Så nej de giver ingen mening. Tværtimod vil en masse vurderinger være totalt forkerte og man vil risikere at kunne gøre folk insolvente.

 

Man kunne nærmere argumentere for at Folketinget har fejlet endnu engang og postet milliarder at skattekroner i et system, der kunne have været lavet til måske 1/10 eller mindre af prisen, ved bare at bruge kreditforeningers vurderinger.

 Tror du misforstår, eller også formulerede jeg mig dårligt.

Der kommer på et tidspunkt opdaterede vurderinger. Hvis jeg skal beskattes af en given vurdering, så er det vel også rimeligt at der er symmetri i systemet, og at loven laves så min bidragssats også sættes i forhold til denne vurdering, fremfor at lade bankerne fifle med denne.

Dette er ikke ensbetydende med at banken vil låne mig 80% af vurderingen, men bidragssatsen synes jeg bør følge vurderingen 

Skulle nogle få en for lav vurdering, så får de en højere bidragssats, men skal så også betale mindre i skat, og modsat hvis vurderingen er for høj, så betaler man for meget i skat, men betaler så mindre i bidragssats. 

Synes det er en meget oplagt symmetri at skabe, da alle de revurderinger jeg har fået de seneste 12 år når jeg har konverteret, hver eneste gang har været præcis 20% under det som jeg har sagt at tilsvarende boliger sælges til i mit område, hvormed banken tvinger mig til at betale en højere bidragssats.

Jensen skrev:

 

 Tror du misforstår, eller også formulerede jeg mig dårligt.

 

Der kommer på et tidspunkt opdaterede vurderinger. Hvis jeg skal beskattes af en given vurdering, så er det vel også rimeligt at der er symmetri i systemet, og at loven laves så min bidragssats også sættes i forhold til denne vurdering, fremfor at lade bankerne fifle med denne.

 

Dette er ikke ensbetydende med at banken vil låne mig 80% af vurderingen, men bidragssatsen synes jeg bør følge vurderingen 

 

Skulle nogle få en for lav vurdering, så får de en højere bidragssats, men skal så også betale mindre i skat, og modsat hvis vurderingen er for høj, så betaler man for meget i skat, men betaler så mindre i bidragssats. 

 

Synes det er en meget oplagt symmetri at skabe, da alle de revurderinger jeg har fået de seneste 12 år når jeg har konverteret, hver eneste gang har været præcis 20% under det som jeg har sagt at tilsvarende boliger sælges til i mit område, hvormed banken tvinger mig til at betale en højere bidragssats.

Så du vil blande et statsstyret skattesystem med aktieselskabers indtjening? Det giver heller ikke mening det er jeg ked af at sige. Desuden er det kun RD der kører med modellen om bevægende bidragssatser. De andre realkreditinstitutter fastlåser den ved udbetalingsdatoen og hvis du så vil have den omregner kræver det en omlægning.

Kongs skrev:

 

Så du vil blande et statsstyret skattesystem med aktieselskabers indtjening? Det giver heller ikke mening det er jeg ked af at sige. Desuden er det kun RD der kører med modellen om bevægende bidragssatser. De andre realkreditinstitutter fastlåser den ved udbetalingsdatoen og hvis du så vil have den omregner kræver det en omlægning.

 Ligesom man har solvenskrav og heftig regulering af finanssektoren (som aktionærerne formentlig helst var foruden), og man i alle dele af samfundet stiller krav til tingene fra myndighedernes side, og hvordan forbrugerne behandles, så ser jeg ikke et problem.

Jeg mener at prissætningen hos bankerne, i dette tilfælde bidragssatserne, skal reflektere reelle vurderinger, da det jo ellers ikke er gennemsigtigt eller retvisende på nogen måde, men udelukkende en måde bankerne svindler sig til større indtægter på.

I mit tilfælde har jeg ved gentagne omlægninger altid fået en vurdering 20% under det som var reelt, hvorved banken har fået en højere bidragssats end hvad der er rimeligt.

Jeg anerkender dog at jeg kan være været "uheldig", og såfremt bankernes vurderinger er normalfordelt omkring reelle priser på boligerne i landet, så er det selvfølgelig blot en outlier for mit vedkommende. Fra 20+ år i banksektoren, er min fornemmelse dog at man generelt har vurderet for lavt, og dermed får større bidrag end man som forbruger bør betale.

Bankerne må tage det sure med det søde ift. den position, de har i samfundet. Det giver indtjeningsmuligheder, men også politiske krav man skal leve op til.

En anden ting - hvordan er man egentlig stillet ift. renteændringer? De fleste boliglån er mig bekendt med variabel rente, hvor banken kan ændre renten, hvilket er fair, hvis det generelle renteniveau ændrer sig.

Men har man som låntager nogen snor i, hvordan banken ændrer renten? Det er en begrænset succes, hvis man forhandler sig til en god startrente, men bliver bønnet ift. efterfølgende ændringer.

Med et realkreditlignende lån som Danske Banks Bolig Fri, er renten = en referencesats + et personligt tillæg. Det er et fair og gennemsigtigt system.

Men med et boliglån? Hvad kan man forvente i forhold til de rentesænkninger, der er kommet og vil komme den næste tid?

henry skrev:

Bankerne må tage det sure med det søde ift. den position, de har i samfundet. Det giver indtjeningsmuligheder, men også politiske krav man skal leve op til.

 

En anden ting - hvordan er man egentlig stillet ift. renteændringer? De fleste boliglån er mig bekendt med variabel rente, hvor banken kan ændre renten, hvilket er fair, hvis det generelle renteniveau ændrer sig.

 

Men har man som låntager nogen snor i, hvordan banken ændrer renten? Det er en begrænset succes, hvis man forhandler sig til en god startrente, men bliver bønnet ift. efterfølgende ændringer.

 

Med et realkreditlignende lån som Danske Banks Bolig Fri, er renten = en referencesats + et personligt tillæg. Det er et fair og gennemsigtigt system.

Men med et boliglån? Hvad kan man forvente i forhold til de rentesænkninger, der er kommet og vil komme den næste tid?

Jeg forstår dine pointer omvendt har differencen mellem realkredit og bankudlån ligget meget tæt i lang periode. Det skyldes i min optik ret meget konkurrence på området herunder de specielle 80-95% udlån. Og igen ja bankerne har da et samfundsansvar, men det er der jo masser af virksomheder der har. I sidste ende er de sat i verden for at tjene penge ikke for at tilbyde ultra lave renter :) selvom det for en privat forbruger selvfølgelig kan gøre ondt når man ser bankerne skovle penge i kassen.

Tillæget på det lån du nævner til sidst er jo også stukket af de sidste år, og det forventer jeg fortsætter hvis man ønsker at binde sig til den helt korte rente. Så den variabel er man jo heller ikke sikker på.

Jensen skrev:

 

 Ligesom man har solvenskrav og heftig regulering af finanssektoren (som aktionærerne formentlig helst var foruden), og man i alle dele af samfundet stiller krav til tingene fra myndighedernes side, og hvordan forbrugerne behandles, så ser jeg ikke et problem.

 

Jeg mener at prissætningen hos bankerne, i dette tilfælde bidragssatserne, skal reflektere reelle vurderinger, da det jo ellers ikke er gennemsigtigt eller retvisende på nogen måde, men udelukkende en måde bankerne svindler sig til større indtægter på.

 

I mit tilfælde har jeg ved gentagne omlægninger altid fået en vurdering 20% under det som var reelt, hvorved banken har fået en højere bidragssats end hvad der er rimeligt.

Jeg anerkender dog at jeg kan være været "uheldig", og såfremt bankernes vurderinger er normalfordelt omkring reelle priser på boligerne i landet, så er det selvfølgelig blot en outlier for mit vedkommende. Fra 20+ år i banksektoren, er min fornemmelse dog at man generelt har vurderet for lavt, og dermed får større bidrag end man som forbruger bør betale.

 

 

De skal jo vurdere lavere end en reel salgspris. Så jeg synes ikke dit eksempel er retvisende for et retfærdigt system. Og det står dig jo frit for at få en second opinion fra en anden kreditforening.

Skulle jeg så også bede om en ny vurdering fra kreditforeningen fordi skat mener vores hus er 500.000 kr. mere værd 1 måned efter vi købte det? Der vil jeg jo være skævvridninger af denne karakter både op og ned. Her stoler jeg mere på dem som har hånden på markedet fremfor en computer, hvis algoritme har vist sig at fejle meget voldsomt.

Jensen skrev:

 

 Ligesom man har solvenskrav og heftig regulering af finanssektoren (som aktionærerne formentlig helst var foruden), og man i alle dele af samfundet stiller krav til tingene fra myndighedernes side, og hvordan forbrugerne behandles, så ser jeg ikke et problem.

 

Jeg mener at prissætningen hos bankerne, i dette tilfælde bidragssatserne, skal reflektere reelle vurderinger, da det jo ellers ikke er gennemsigtigt eller retvisende på nogen måde, men udelukkende en måde bankerne svindler sig til større indtægter på.

 

I mit tilfælde har jeg ved gentagne omlægninger altid fået en vurdering 20% under det som var reelt, hvorved banken har fået en højere bidragssats end hvad der er rimeligt.

Jeg anerkender dog at jeg kan være været "uheldig", og såfremt bankernes vurderinger er normalfordelt omkring reelle priser på boligerne i landet, så er det selvfølgelig blot en outlier for mit vedkommende. Fra 20+ år i banksektoren, er min fornemmelse dog at man generelt har vurderet for lavt, og dermed får større bidrag end man som forbruger bør betale.

 

 

Hvis du køber nyt hus, er det købsprisen der bliver brugt til vurderingen af huset ift. låntagning. 

Ved omlægning, benytter banken enten salgsstatistik fra området du bor i, eller også sender de en lokal ejendomsmægler. I sidste tilfælde, er banken nødt til at have en vurdering, som de ved man kan få ind igen ved en tvangsauktion. Af samme grund ser man ofte at vurderingen er lavere, end hvad mæglere normalt sætter den til.

20% lyder ret vildt.

Helt konkret har jeg haft mit hus til salg, og 2 forskellige mæglere har i hvert fald vurderet for højt ift. hvad har været muligt. Hvis banken havde skulle smide mit hus på tvang, og brugt en af de 2 mægleres pris, ville de kunne have tabt penge på at låne mig dem.

Bidragssatser er normalt sammenhængende med hvor stor risiko banken tager ift. det givne lån.

Mht. ejendomsskatter, burde man imo gøre som i andre lande, og beskatte gevinsten ved salg, i stedet for løbende, at beskatte folk. Men det ville have andre komplikationer.

Kongs skrev:

 

De skal jo vurdere lavere end en reel salgspris. Så jeg synes ikke dit eksempel er retvisende for et retfærdigt system. Og det står dig jo frit for at få en second opinion fra en anden kreditforening.

 

Skulle jeg så også bede om en ny vurdering fra kreditforeningen fordi skat mener vores hus er 500.000 kr. mere værd 1 måned efter vi købte det? Der vil jeg jo være skævvridninger af denne karakter både op og ned. Her stoler jeg mere på dem som har hånden på markedet fremfor en computer, hvis algoritme har vist sig at fejle meget voldsomt.

 Så skal der stå i vilkårene at det er baseret på bankens ultra konservative vurdering, hvilket jeg ikke antager er tilfældet. Jeg mener ikke man kan vurdere 20% lavere.

Lad os sige at vi har et hus til 10 mio, og banken vurderer til til 8mo. Jeg har et lån på 6,4mio, men skal nu betale den bidragssats op til 80%, selvom jeg er lagt fra denne belåning. Der er allerede rimelig livrem og seler i det som der er udlånt, og det er vel også derfor der ikke har været konkurser i realkreditten i flere hundrede år!

Og som nævnt tidligere, hvis banken skyder lidt random over/under, så er det selvfølgelig fair, men det giver ikke mening som forbruger, hvis de konsekvent kører med lave vurderinger, og dermed bon'er kunderne mere end de burde. Så er det bare simpel svindel og humbug.

Selvom det måske er imod reglerne, så kan man sagtens “forhandle” med banker om vurderingen. 

Man siger ret skarpt hvad man forventer i vurdering ved låneomlægning. Jeg har gjort det og kender tre andre der også har. Alle Københavner-lejligheder. 

prangstar skrev:

Selvom det måske er imod reglerne, så kan man sagtens “forhandle” med banker om vurderingen. 

Man siger ret skarpt hvad man forventer i vurdering ved låneomlægning. Jeg har gjort det og kender tre andre der også har. Alle Københavner-lejligheder. 

 Jeg har nævnt værdien for mit hus, også beliggende i København, alle gange, og jeg har præcis fået en værdi på 80% af denne alle gange. 

Selvfølgelig også bedre for banken at jeg kommer op i 40-60% belåningsinterval end at jeg er holder mig under de 40%.

Jensen skrev:

 Jeg har nævnt værdien for mit hus, også beliggende i København, alle gange, og jeg har præcis fået en værdi på 80% af denne alle gange. 

Selvfølgelig også bedre for banken at jeg kommer op i 40-60% belåningsinterval end at jeg er holder mig under de 40%.

 

Det lyder ret absurd hvis det du skriver er sandt. Så ville jeg klage over vurderingen hvilket er muligt. Men at de konsekvent vurderer den 20% under en salgspris virker ret underligt. Kreditforeningen har jo også interesse i højere vurderinger=bedre pant og mindre likviditet der skal bindes som reserve så har svært ved at se at de decideret skulle spekulere i det.

Vurderinger ryger jo også under controlling, så det med ovennævnte at man bare kan bestille sin egen vurdering. Det er måske muligt. Men en ejendomsmægler kan miste sin vurderingsbeføjelser hvis de vurderer forkert for mange gange. 

Der er regler i bekendtgørelser om, at værdiansættelser skal ske ved "pålidelige standarder", der anvendes "konsistent". Der er nærmere definitioner af, hvad der forstås ved pålidelige.

Så - som jeg forstår det - er det ikke tilladt for bankerne/realkreditinstitutterne at konkurrere på vurderingen. 

Da vi lagde om i 2019 (F5 var udløbet), mødte der en overraskende forhandlingsvillig vurderingsmand op. Han stod med vores mails til banken i hånden og tog i høj grad udgangspunkt i, hvad der ville være fordelagtigt i forhold til vores lån. Vi fik en vurdering, som vi vidste var en del for høj (vel ca. +10%), og som da heller ikke havde gang på jord i praksis, da vi skulle sælge huset året efter.

henry skrev:

Der er regler i bekendtgørelser om, at værdiansættelser skal ske ved "pålidelige standarder", der anvendes "konsistent". Der er nærmere definitioner af, hvad der forstås ved pålidelige.

 

Så - som jeg forstår det - er det ikke tilladt for bankerne/realkreditinstitutterne at konkurrere på vurderingen. 

 

Da vi lagde om i 2019 (F5 var udløbet), mødte der en overraskende forhandlingsvillig vurderingsmand op. Han stod med vores mails til banken i hånden og tog i høj grad udgangspunkt i, hvad der ville være fordelagtigt i forhold til vores lån. Vi fik en vurdering, som vi vidste var en del for høj (vel ca. +10%), og som da heller ikke havde gang på jord i praksis, da vi skulle sælge huset året efter.

Enig det sker stadig, ligesom hvis kunden er stor nok, er det også muligt at forhandle bidragssatser. Men det er ikke officielt. Mit indtryk er det primært er de bankejede kreditforeninger som er villig til bøje reglerne.

Kongs skrev:

 

Enig det sker stadig, ligesom hvis kunden er stor nok, er det også muligt at forhandle bidragssatser. Men det er ikke officielt. Mit indtryk er det primært er de bankejede kreditforeninger som er villig til bøje reglerne.

Enig, det har længe været "rygtet i markedet", at Realkredit Danmark, Nordea Kredit mm. var langt mere villige til at forhandle en vurdering frem for Totalkredit. 

De sidste to gange vi har konverteret (og skiftet bank) til hhv. Danske Bank og Jyske Bank har jeg skrevet hvad min forventning til en vurdering var og sjovt nok har de kunne ramme vurderingen - sidste gang var den endda lidt over min "minimums forventning".

For os var det Realkredit Danmark, der var hjælpsomme med vurderingen.

Hos mig var det RD som 3-4 gange har trukket 20%  fra.

Jensen skrev:

Hos mig var det RD som 3-4 gange har trukket 20%  fra.

Det lyder som "interne" konventeringer. 

Sulten til at give "ønsket" vuredering hos bank/realkredit virker til at være større, hvis de er ude og fiske en kunde fra en konkurrent, hvilket vel ikke er specielt overraskende.

rickrick skrev:

 

Det lyder som "interne" konventeringer. 

 

Sulten til at give "ønsket" vuredering hos bank/realkredit virker til at være større, hvis de er ude og fiske en kunde fra en konkurrent, hvilket vel ikke er specielt overraskende.

Enig. Derfor jeg også mener at der er urimeligt som forbruger at banken kan fifle med vurderingen, og dermed prisen på den måde, og hvorfor jeg mener at der bør tages udgangspunkt i de nye vurderinger. Kan man skattemæssigt stå på mål på dem, så bør man også kunne diktere at de skal bruges af bankerne, så der er gennemsigtighed.