Bolighandel spørgsmål

#1| 0

Er ved at købe et hus, og den almindelige fortrydelsesret på 6 dage er udløbet. 

Der er indsat i aftalen, at handlen er betinget af at sælger selv får købt en specifik adresse. Der er ikke indsat nogen specifik periode for denne betingelse.

Hvad  er så reglerne på området, hvor længe kan de påråbe sig denne betingelse og fortryde handlen? 

Ejendomsmægleren sylter mig lidt. 

Jeg burde naturligvis have undersøgt dette nærmere inden underskrift, men det kan jeg jo ikke lave om på nu. 

23-10-2023 11:02 #2| 1
Suezo skrev:

Har du ikke en advokat indover? Jeg ville altid have advokatforbehold i en købesag og de burde altid vejlede dig.

Redigeret af Kongs d. 23-10-2023 11:02
23-10-2023 12:08 #3| 0

Kontakt en advokat asap

23-10-2023 12:45 #4| 1

Sælger kan som udgangspunkt ikke fortryde handlen, det er alene køber der har denne mulighed. 

Men såfremt handlen er betinget af sælger får købt den givne adresse, er der ingen handel såfremt deres køb ikke går igennem (hvis en anden køber eksempelvis køber den ejendom sælger gerne vil have), selvom du ikke har benyttet din fortrydelsesret, og din advokat/bank har godkendt (såfremt du ikke har benyttet rådgiver-/bankforbehold er det naturligvis irrelevant).

At der ikke er sat en udløbsdato i frasen i købsaftalens pkt. 11 vedr. betingelsen om sælgers eget køb er dog mildest talt kritisabelt udført af mægleren, da det - rent teoretisk - betyder at sælger kan erhverve den specificerede ejendom om 3 år fx, og så har du købt sælgers hus. 

Typisk indsættes der noget lign. "Handlen er betinget af sælger erhverver ejendommen beliggende XXXX. Såfremt sælger ikke erhvervet ejendommen inden for X mdr. af begge parters underskrift af nærværende købsaftale, bortfalder handlen uden parterne er hinanden noget beløb skyldig."

Alternativt med en fastsat dato fremfor x mdr. efter begge parters underskrift. 

Kontakt gerne ejendomsmægleren for at høre, hvor langt sælger er nået med deres køb, og hvor lang tid det forventes betingelsen skal løbe. Heldigvis for dig, så står mægleren ringe i en eventuel senere sag, da det er mæglerens ansvar at klausulen er korrekt udført, og derfor også i mæglerens interesse at få det løst inden det kommer så vidt.

23-10-2023 13:41 #5| 1

At der ikke er indsat tidsfrist, betyder dog bestemt ikke, at aftalen kan gøres gældende til evig tid af nogen af parterne. 

Hvis der bliver tvist om det, vil aftalen skulle udfyldes med, at tidsfristen er hvad der "ligger i kortene" i forhold til forventninger, omstændigheder osv. ved aftaleindgåelsen. Det er muligt, at der findes noget praksis, som kan spille lidt ind i den vurdering.

Hvis du har en køberadvokat tilknyttet, kan det være en god ide, at han går i dialog med sælger nu for lige at få efteraftalt/forventningsafstemt vilkåret, hvis muligt. Ellers kan du selv gøre det.

23-10-2023 16:41 #6| 0
henry skrev:

At der ikke er indsat tidsfrist, betyder dog bestemt ikke, at aftalen kan gøres gældende til evig tid af nogen af parterne. 

Hvis der bliver tvist om det, vil aftalen skulle udfyldes med, at tidsfristen er hvad der "ligger i kortene" i forhold til forventninger, omstændigheder osv. ved aftaleindgåelsen. Det er muligt, at der findes noget praksis, som kan spille lidt ind i den vurdering. 

 Enig med ovenstående. 

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen retskendelse der lægger sig op ad OP's eksakte situation, udover "Sagsnr. 71-2008 - købsaftale indeholdende et tidsubegrænset forbehold", men da det er en kendelse fra Diciplinærnævnet for mæglere tager den ikke stilling til den opståede situation mellem køber og sælger, men tildeler til gengæld en advarsel til mægleren for uduelig klausul-formulering. 

23-10-2023 16:54 #7| 0
OP

Der er i selve købsaftalen aftalt overtagelse 31/12 med disposition 15 december. 

Jeg er som sådan ikke nervøs for at det er bliver noget langtrukkent noget, men blot interesseret i at vide hvad man kunne forholde sig til, da vi selv har en bolig vi skal være ude af.

Min forventning er 15 december eller 31/12 må være en form for deadline.

Men jeg satser naturligvis og forventer også at alt falder på plads snarligt.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar