Boligkøb - Skift af bank efter godkendt købsaftale

#1| 0

Kære PN.

Jeg står i den situation at jeg netop har fået endeligt godkendt købet af en bolig i København. Som det desværre fungerer på markedet i disse tider skal det gå stærkt når man har fundet noget der matcher ens ønsker, og derfor har vi brugt min nuværende bank der har stillet garanti for lånebeløbet i forbindelse med købsaftalen, der nu er gået igennem.

Vi har sidenhen fået et tilbud fra en anden bank, der skyder med skarpt i forhold til at lokke os til som kunder. Vi har endnu ikke aftalt den endelige finansiering med min nuværende bank og kommer i tvivl om hvordan vi står i forhold til banken der har stillet den nuværende garanti.

1) Hvor længe har man mulighed for at forhandle og eventuelt foretage et skift af bank/realkredit når et boligkøb er endeligt?

Dette er relevant i forhold til hvor meget forhandlingskraft vi har når vi skal snakke med min bank om den specifikke finansiering i starten af næste måned eller tage beslutningen om at skifte til den konkurrende bank.

2) Er der nogen der har lavet denne finte i forhold til TotalKredit og eventuelt kan gennemskue om

det vil koste os noget i gebyr at skifte på nuværende tidspunkt ( https://www.lsb.dk/dine-vilkaar/gebyrlisten )? Den konkurrende part vil

godskrive os de 1500 kr de normalt tager i gebyr for garantistillelsen.

Hvis der mangler information må I endeligt spørge ind. Man kan som førstegangskøber godt fortabe sig lidt i de finere detaljer og mangle det forkromede overblik.

Mvh Wind

21-04-2021 18:42 #2| 1

1:
Du kan skifte til du har kurssikret et evt kreditforeningslån.
Ny bank overtager blot garantien.

2:
Tænker det står i den aftale i har underskrevet med den bank. Normalt blot de penge du allerede nu har betalt. Altså de kr 1500

21-04-2021 18:43 #3| 1

I Ian sagtens skifte i hele processen, ny bank overtager garantistillelsen som regel, uden at det koster jer noget (aftaler i med dem).

Endnu nemmere så kører garantien bare videre i nuværende bank også hjemtager i lånet i ny bank, sender penge til boligkonto i nuværende og de sender restkøbesum/sletter garanti. 

Alt derfra kører i ny bank.

Ift. TK ingen udgifter for jer, slet ikke når lånet ikke er hjemtaget, det giver jer bare bedre muligheder for at forhandle med den nye bank om gebyrer herfor.

skrevet hurtigt fra telefon. ;-)

21-04-2021 19:32 #4| 0
OP

Tak for input begge to! Det er jo meget fint at høre at vi i hvert fald ikke er bundet rent forhandlingsmæssigt. 

Der er på nuværende intet hjemtaget, og vi er i øvrigt heller ikke blevet informeret om at vi skal betale noget for garantistillelsen. Min "frygt" var at vi ved at have indgået aftalen havde sagt ja til at betale visse gebyrer eller andet. 

I forbindelse med købet har vi underskrevet en "aftale vedr. fast ejendom" hvor følgende passage fremgår;

Er det forventningen at dette først træder i kraft ved hjemtagelse af lån, eller hænger vi på den allerede? Beklager hvis det bliver en gentagelse af samme spørgsmål men jeg er sgu lidt i tvivl i forhold til formuleringen...

Mvh Wind

21-04-2021 19:57 #5| 0

Jeg vil tro juraen siger du vil kunne hænge på regningen , men er ikke jurist. Du har underskrevet en aftale med nogle omkostninger.

Jeg har personligt kun oplevet det en enkelt gang mens jeg har været i min nuværende stilling. Her lod jeg personen slippe med garantidelen. Dog er der et pænt stort stykke arbejde ved den del du har fået lavet indtil nu, så arbejdet er blevet gjort. Du oplever det bare ikke.

Du kan undgå at skulle forholde dig til det, hvis du tager den aggressive Banks tilbud med i banken og bede dem give det samme.

21-04-2021 20:14 #6| 0
OP
fs905 skrev:

 Mit problem var at jeg ikke kunne vurdere om omkostningerne først ville indtræde ved hjemtagelse af realkreditten. 

I forhold til den passage jeg har markeret med fed, ville det også være min yndlingsløsning. Men for at jeg kunne sige det med et straight face ville jeg lige sikre mig at jeg rent faktisk har noget at “true med”. Og det kan jeg høre at jeg principielt set har. 

Jeg giver det et skud. Endnu engang tak for dit input, det er værdsat. 

22-04-2021 14:39 #7| 0

Altså nu arbejder jeg selv i en bank og normal betaler du gebyret for garantistillelse, du havde ikke sluppet udenom at betale gebyret hos mig. Men nu ved jeg ikke om du er ligeglad med din nuværende rådgiver, men har du prøvet at høre om de kunne matche det?

Redigeret af Kongs d. 22-04-2021 14:40
22-04-2021 18:11 #8| 0
OP
Kongs skrev:

Altså nu arbejder jeg selv i en bank og normal betaler du gebyret for garantistillelse, du havde ikke sluppet udenom at betale gebyret hos mig. Men nu ved jeg ikke om du er ligeglad med din nuværende rådgiver, men har du prøvet at høre om de kunne matche det?

Fedt at høre fra en på anden side af bordet. Jeg vil skynde mig at sige at jeg bestemt ikke ligeglad med min nuværende rådgiver, og det er også min førsteprioritet at blive. Det økonomiske spiller dog selvsagt også en rolle. Optimalt set får jeg min nuværende rådgiver til at matche tilbuddet og bliver hos den nuværende bank. 

Hvis jeg må spørge direkte; Hvis du havde haft mig som kunde og jeg i situationen var kommet med et tilbud fra en anden bank, hvor langt ville du så gå for at sikre kunden? Ville du matche det andet tilbud med et smil?

22-04-2021 19:53 #9| 0
Wind skrev:

 Det komme meget an på hvad det er jeg skal matche. Jeg arbejder i en bank der ikke er de billigste i markedet, men vi svarer rigtig hurtigt på henvendelser og er altid tilgængelige. Du vil aldrig skulle vente på et svar i en uge eller mere hos os. Du får typisk svar samme dag eller dagen efter. Det betaler man også for i min verden og for andre er det fuldstændig ligegyldigt og så er det bare gebyr der er afgørende. Det kan også være lånevalgsmulighederne og det er jo noget mere kreditmæssigt så det er lidt sværere at svare på.

Jeg giver generelt 2-4000 kr. I rabat for en std god kunde med lån på 2 mio+ hvis det giver mening men strækker mig sjældent længere end det. Desuden synes jeg, at det er "peanuts" ift at have en god rådgiver.

Og nej jeg ville aldrig gøre det med et smil, men det er en del af gamet og jeg vil altid gøre det jeg kan for at få en kunde, og det er heller ikke altid mig der bestemmer hvor langt jeg kan strække mig.

Redigeret af Kongs d. 22-04-2021 20:06
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar