Boreplatform som ufaglært

#1| 0

Hej alle

Har prøvet at skrive på et andet forum hvor jeg havde set fra tidligere indlæg at nogle havde erfaring med at arbejde på boreplatform. Men har ikke så meget respons så håber at det er iorden at jeg også lige prøver her :)

Jeg har læst lidt rundt på forummet omkring det at arbejde på en boreplatform. Kan forstå at der er nogle af jer der har erfaring med det

Men jeg er en gut på 19 år som godt kunne tænkte sig det. Jeg kan godt lide ideen om at arbejde godt og grundigt i et par uger og så være hjemme flere uger. Nu har læst lidt ældre tråde her på forummet men som jeg kan forstå så er man ude 2 uger og hjemme 3 uger hvis man arbejder i Danmark.

Igennem en fra min mors arbejde har jeg fået fortalt at hvis jeg gerne vil ud på en boreplatform så skulle man tage nogle kurser inden for stilladsfaget. Og det syntes jeg egentlig kunne være ret spændende og lære. Også måske til senere brug i livet.

Jeg er bare lidt i tvivl om hvilke kurser som man skal have osv. Ved dog at jeg skal have et dyrt sikkerhedskursus. Var nede på mit jobcenter idag for at forhøre mig lidt og de ville overhovedet ikke støtte med noget som helst. Ved ikke hvad jeg havde regnet med men havde da håbet på noget. Men kunne ihvertfald ikke regne med noget fra deres side. Måske hvis jeg havde en ansættelseskontrakt men kun måske. Men det er ligesom når har sat mig noget for så vil jeg da gerne fuldføre det. Så har ikke givet op

Håber ikke at det virker alt for selvisk bare lige at lave en profil for at spørge om dette uden at have bidraget med noget men håber at i alligevel vil dele ud af jeres gode råd
Hvis der er nogle andre tråde som måske allerede har godt med gode fif så må i da gerne linke til den.

venligst
Kevin

14-06-2013 10:45 #3| 0

Tjae der er vel forkelige job typer også på en bore platform.

Men jeg tror at til langt de fleste jobs på en boreplatform er det en fordel at have en håndværks mæssig baggrund eller proces/industri operatør lignende uddannelse.

Generelt bliver der færre og færre jobtyper der ingen uddannelse kræver. Selv mange jobs der i gamle dage var ufaglært kræves der ofte idag en uddanelse til.

14-06-2013 11:53 #4| 0

@op

Kan kun udtale mig om forholdene i Norge, og der er det helt umuligt som ufaglært, og selv med en uddannelse bliver det svært, da det kræver forbindelser. Og sikkehedskurset koster ca 80 k i Norge ved jeg.

14-06-2013 12:48 #5| 0

Borerig: Den som borer efter olie
Boreplatform: Den som overtager efter boreriggen har fundet olie og bearbejder olien.

Jeg startede som ufaglært hos Mærsk Contractors, nu Maersk Drilling på en borerig
arbejdede for dem i 4 år, som ufaglært.

De manglede RIGTIG mange folk da jeg svarede på deres annonce i avisen.. og 1 mdr efter var jeg ansat..
Jeg fik ALT betalt.. ALLE kurser, og der var mange. h2s, lifeboat captain, røgdykker, udvidet førstehjælp, HLO(helicopter landing officer), UHF/VHF radio kurus, farlig gods, HUET(helicopter underwater escape training, esbjerg) og kunne blive ved :)
Jeg startede som roustabout, www.maerskdrilling.com/career/pages/roustabout.aspx
derefter asst. crane operator www.maerskdrilling.com/career/pages/crane-operator.aspx
Derefter roughneck www.maerskdrilling.com/Career/Pages/drilling-fluid-operator.aspx

jeg startede med en løn på 28.500 kr.
og sluttede på 35.500 kr.
Maersk contractors kørte dengang 3/3 og gik siden hen over til 2/3 (ude/hjemme)

Der var mange faglærte ude og hjælpe med diverse jobs, de er f.eks. ansat igennem SEMCO.
Så var der også mange stilladsarbejdere ude, de har dog primært jobs på boreplatformen, da der er vedligeholdelse konstant, og det meste af det derude er noget gammelt rustent lort :)

Jeg var glad for det i 3 års tid. Så begyndte jeg at tænke over hvordan fremtiden så ud. Mange af mine kollegaer (skottere, englændere, danskere) var skilt og drak som sindssyge når vi landede med helikopter i esbjerg.
Det var ikke en fremtid for mig..

Så skal man også gøre sig nogen tanker omkring det tid man er væk hjemmefra.
Du arbejder 2/3.. 2 uger ude og 3 uger hjemme..
Jeg elskede det i starten... Men efter noget tid, følte jeg at jeg gik glip af rigtig mange ting. Det var som om alt skete mens jeg var de 2 uger ude. Så det var ikke helt så sjovt at tage af sted på arbejde.

Men jo, de 3 uger hjemme er en god bonus. om sommeren!! Der sker ikke så meget om vinteren.. Sådan oplevede jeg det i hvert fald...

Men kan man indordne sig efter de ting, er det jo super.. Dit engelsk skal også være godt..
Du skal kunne tage nogen verbale tæv...! :) og det er ingen pis, skottere/englændere er noget fucktards hvad angår arbejdsmiljø :) Så hvis du kan klare det og ikke tager det personligt, så er det fint :) det rørte ikke mig, men oplevede mange som blev stødt over det..


OG så lige en sidste ting. men meget vigtig ting, hvis du starter derude!
Pas på din krop. stå fast på din ret til at opgaverne skal udføres korrekt og det korrekte udstyr skal bruges. Ellers ender du med at smadre dig selv.
Korrekt løfteteknik /belastning er fremmedord derude... Man bliver ikk altid populær ved at skulle bremse en opgave. Men den ene gang det går galt, så er det for sent og du får ingen tak med på vejen :)

Men pengene er gode, men penge er ikke alt..
Er jeg glad for at ha fundet ud af :)

mvh ham der er på SU til 5700kr før skat :P

Redigeret af JinXXX d. 14-06-2013 13:04
14-06-2013 15:45 #6| 0
OP

Mange tak for jeres svar :)
Det var noget af et uddybende svar du kom med dér JinXXX. Det var lige noget jeg kunne bruge og som gav mig mere opmuntring til at fortsætte med søge.

Da du startede som roustabout skulle du så oplæres helt fra bunden eller var det nogle af tingene som du godt kunne?
Men det ville være rigtig herligt hvis man kunne komme i samme situation som dig og så få de forskellige kurser af sin arbejdsgiver.
Lavede du bare en helt almindelig ansøgning med dit cv og sendte ind igennem hjemmesiden?

Men endnu en gang tak. Vil prøve at se om jeg kan få sendt noget ind til dem.
Hehe det med det drikkeri det var heller ikke lige planen for mig. Bare det ikke er et must selvom man måske melder sig lidt ud af fællesskabet :P

vh Kevin :)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar