Personlig spiller jeg en håndfuld forskellige pokerspil: Hold"em, 7-stud, 5-stud, Omaha, Omaha Hi/Lo. Både fixed og PL-NL.
Jeg har tænkt over om det er en god ide at sprede sig over så mange spil eller om det er bedre at koncentrere sig om et spil og en form for betting struktur.
Nogle der har gode argumenter for og imod?
Bredde vs. dybde
Det kommer fuldstændig an på hvad dit mål er. I gamle dage sagde Doyle Brunson at en god spiller skulle tage at lære alle spil hvilket ville give bedst mulighed for at tjene penge. Det gør sig ikke gældende for online spil. Her har man så gode muligheder for game selection at man altid kan finde lige præcis det spil man gerne vil spille. Så er det profit du tænker på så vil jeg klart anbefale dig at koncentrere dig om lige præcis et spil.
Spiller du derimod for at udvikle dig som pokerspiller og blive komplet så spred dig endelig.
Good point J_Knish
Jeg har altid villet lære alle spil, så jeg har en god basis for poker generelt. Men det skyldes nok mest, at de spil jeg spiller om mange skillinger er livegames, som ofte foregår som dealers choice, hvor det er vigtigt at kunne indstille sig fra gang til gang, fra hånd til hånd, alt efter om det er holdem, omaha, stud, potlimit, nolimit, ½pot limit, highlow, dobbeltflop, vendejoker osv. osv.
Hvis du går efter at maksimere din profit, er det en god ide at specialisere sig i lige nøjagtig den variant. Faktisk kan det jo blive så specialiseret, så man "kun" spiller 1-bords nolimit holdem, og har svært ved at indstille sig til NLHE cashgames eller multiturneringer.
Hvis du går efter at have det sjovt med poker, samtidig med at der af og til falder en lille skilling ned i hatten, vil jeg anbefale dig at lære det hele (men ikke på én gang). Ellers bliver det efter min mening for meget den daglige grind ("fabriksarbejde"), når man kun spiller én variant.