Et spil fra EM som jeg uglede (der bliver sendt rama på BBO fra 8 af kampene hver dag - ofte med et eller andet DK hold på).
Meldinger N 1 ♥- Øst 2 ♥ (viser mindst 55 i spar og en minor) - S 3 ♠ (single hjerter og sparstøtte - udgangskrav) - v 4 ♠ - N 4 nt (efter esser) - Ø 5 spar (det skal i ikke have fred til så jeg melder bare) - pas - pas - N 6 ♥ alle pas. ♣Es ud.
Som det ses hænger kontrakten på ruderfarven. Os almindelig dødelige ville jo bare knibe V for den. Dels fordi der er en chance for at Øst har 6-5-2 og dels fordi man kun kan knibe Øst hvis ruder ti sidder anden hos Vest.
Dennis Bilde (som vel må regnes som vores bedste spiller - han er i hvert tilfælde den eneste der spiller professionelt fuld tid) så desværre dybere i spillet. Efter at han havde spillet sig til en position hvor der kun var ruder tilbage på NS hænderne. (Han havde ikke fuld tælling selv om en kommentator på rama sagde at modspillet tydede på 6-3 i klør - noget vrøvl efter min mening). Modspillere på det niveau lægger naturligvis ingen ruder. Så Dennis endte med efter den længste pause jeg nogensinde har set fra ham (mindst 5 minutter) med at spille ru K efterfulgt af knægt rundt. Så det var en score på -100 i stedet for plus 1430. Argumentet må være at ØV burde have ofret i 6 spar (koster kun 300). Og når de ikke gør det må Øst have en eller anden defensiv værdi ud over klør E og det kan kun være ruder D. Endnu et eksempel på at man ikke skal stole på modstanderne. (Ligesom man heller ikke skal overvurdere sine modstandere i poker )
Så den fejlslutning kostede 26 imp (scorerne bliver omregnet til noget der hedder imp). Ved det andet bord havde de vundet 5 hjerter. Så 13 imp ud i stedet for 13 imp hjem. Det er temmelig dyrt når en sejr på 15 imp ( en kamp er på 16 spil til EM) må regnes for en storsejr.
Redigeret af KimN d. 01-07-2024 09:08