Bridgespalten Marts

#1| 26
MESTERBLOGGER

I de gode gamle dage havde enhver avis med respekt for sig selv en bridgespalte.

Peter Lund skrev i Ekstra Bladet, Ib Lundby i B.T, Villy Dam bestyrede bridgespalten i Jyllands-Posten og Svend Novrup stod for både bridge og skak i Politiken.

Formiddagsaviserne er forlængst stoppet med skak og bridge. Jyllands-Posten og Politiken er gået sammen og har en fælles spalte.

Den er ganske fin, men det er lidt ærgerligt at os, som holder begge aviser kun får éen spalte ud af det...

 

 

 

 

 

 

Undertegnede har sammen med Bridgeking ansøgt om at få en bridgespalte på PokerNet. Det er med glæde at jeg idag kan meddele at vores ansøgning er blevet godkendt, og at vi nu i første omgang har fået en månedlig (indtil videre) bridgespalte på PN.

Det er min store ære at jeg har fået lov til at skrive det første indlæg.

 

Det første indlæg er en oversættelse af et kapitel fra bridgebogen: Around The World In 80 Hands, skrevet af Zia Mahmood og David Burn.

Mahmood havde også engang en bridgespalte i avisen The Guardian, som desværre er skåret væk.

 

 

 .

 

Fri oversættelse af kapitlet: "A Story Goes With It" fra "Around The World in 80 Hands":

 

Der følger en historie med

Hvis alle de forskellige former for bridge blev præsenteret for os og jeg skulle vælge den, jeg synes bedst om ville der ingen tvivl være - rubber bridge.

Jeg kan absolut anbefale denne fantastiske spilleform til alle de turneringspillere, der ikke har prøvet det:

 

  1. Du vil elske det.
  2. Det vil forbedre dit spil mere end nogen form for undervisning.

Jeg har altid syntes det er en skam at rubber bridge aldrig er blevet afholdt som turnering, ligesom de gør med pokerturneringer. Jeg tror spændingen ville være fangende.

Jeg spiller i et aftenspil i Al Roths Mayfair Club i New York. Indsatserne er alt lige fra astronomisk og op efter. (Jeg kan ikke sige de faktiske tal, men 100 point for honnører er nok til at købe et par væddeløbskamler). Spillet er hurtigt og dyrt. De andre deltagere i spillet er ikke ligefrem nogen du vil tage med hjem for at introducere til din familie, men det er interessante personligheder.

Man har cirka et halvt minut til at aftale spillekonventioner, mens kortene bliver blandet og det meste af den tid går med at skændes med makker om det foregående spil eller prøve på at få et staldtip til det næste løb på væddeløbsbanen Belmont.

De amerikanske klubber som Mayfair er vidt forskellige fra bridgeklubberne i London, hvor konventioner praktisk talt slet ikke er tilladt.

Mit første besøg i Mayfair var en lærerig oplevelse. Jeg tabte stort og det var også første gang jeg prøvede at spille med en mand, der går under navnet: "Hesten Harry".

 

 

 

 

 

Harry bliver kaldt "Hesten" af to grunde. For det første ligner han i en ubehagelig grad en hest og for det andet vinder han jævnligt et sekscifret beløb ved at spille på heste. Han er 196cm høj og ser altid ud som om han lige er væltet ud af sengen.

 

Q 10 7 3 A Q 4  A J 10 6 5

 

Spil nr. 1. Alle udenfor zonen. Harry melder pas. Der bliver meldt 4 til højre. Skal jeg doble eller passe? Jeg ved at i Mayfair spilles der med negative doblinger og oplysningsdoblinger, så hvis jeg dobler er det ikke en strafdobling. Harry har selvfølgelig passet i forhånd, men i det første spil er det psykologisk vigtigt at vise hvem, der bestemmer ved bordet. 

Modstanderen til venstre lader til at være ligeglad med hvem, der bestemmer ved bordet og redobler ufortrødendt.

Der bliver passet rundt til mig.

Hvordan er det nu sangen lyder: "No place to run, no place to hi-ide!"

Hesten Harry har spillet bridge i 30 år og ved godt at han skal melde, hvis han har en langfarve, så jeg passer. Minus 1030, kun et overstik. Tro mig det ville have været langt dyrere at flygte til 5 klør. Jeg vil ikke belemre læseren med at vise makkers hånd, der var intet at vise...

 

Ved nærmere eftertanke overmeldte jeg hånden og det havde været bedre at passe. Min bankrådgiver ville have rådet mig til at melde pas.

Bare ærgerligt, men i dette spil kan man ikke blive ved med at græmme sig over fejltagelser, måske kan jeg vinde det tabte tilbage i næste spil.  

 

Q 10 4 3 J 10 9 5 4 A Q 8 6

 

Alene udenfor zonen. Manden til højre for mig åbner med 4 spar igen! Hvorfor kan han ikke lade mig være i fred. Måske burde jeg oplysningsdoble, men Harry ville forvente flere modspilsværdier, så jeg melder 4 NT. Det beder makker om at vælge et eller andet, jeg er ikke sikker på hvad!

Modstanderen til venstre, som må være verdens hårdeste spiller (han tæsker uden tvivl sin hund), dobler mig som sædvanligt. Efter 2 pasmeldinger flytter jeg til 5 ruder, min længste farve. MTV dobler og pludselig lyder der et vrinskende snøft fra Hesten Harry; han redobler!

 

Vest    Nord     Øst            Syd

Mig     MTV     Hesten        MTH

                                           4

4NT   dbl        pas              pas

5      dbl      redbl (snøft)  pas

?

 

Hvad sker der? Han må mene redoblingen for at spille, men jeg tror ikke kontrakten kan vinde og hvad nu hvis han med en eller anden form for hestelogik, mener det som SOS? Syv redoblede beter på de her takster vil betyde at jeg ville blive nødt til at finde et arbejde for at betalte det tabte tilbage. Så istedet for at gå ned i 5 redoblet til minus 200, kan vi udskrive 300 i 6, men i det mindste vil jeg være i live. Måske er jeg en kylling, men jeg melder 5. Den bliver også doblet og Harry flytter til 6, mens han hoster, nyser, bander og udstøder andre ubehagelige lyde.

 

Spil 2:

 

J 8 6 5

 A 8 7 6

A Q 8 2

3

 

 

 

-

Q 10 4 3

  J 10 9 5 4

  A Q 8 6

 

 

Harry har god grund til at være utilfreds. Udspillet er en spar. Jeg trumfer og spiller en lille trumf til 8'eren. Min plan er at spille hjerterne igennem 4-spar-åbnerens doubleton indeholdende en 9 eller J, som jeg så fanger ved senere at spille hjerter dame fra hånden. Efter sparene er elimineret fra MTV vil jeg så til sidst spille klør fra bordet til 8'eren og ende med at gå en bet.

Her er hele spillet:

 

                        J 8 6 5

                        A 8 7 6

                        A Q 8 2

                        3

 

7 3                              A K Q 10 9 4 2.

K J 2                          9 5

7 6 3                          K

K J 9 7 4                   10 5 2                        
                     -

                    Q 10 4 3

                    J 10 9 5 4

                     A Q 8 6


Ruder konge blank bagpå. Det er til at kaste op over, men i det mindste betyder det at jeg også ville være gået ned i 5 ruder.

Efter at have fået stik på den blanke konge er modstanderen til højre dog så lykkelig at han skifter til hjerter, senere spiller MTV klør væk fra kongen. Forfærdeligt modspil og jeg går kun en ned. Hesten Harry tager det som en personlig fornærmelse og begynder at skælde mig ud for ikke at have blevet i 5 ruder redoblet, som han er sikker på jeg ville have vundet.

Heldigvis bliver kortene til spil 3 delt ud inden Harry bliver alt for slem at at høre på.

 

3 2

K Q 7

A 10 9

A Q 7 6 4

 

 

A Q 6 5

A J 8 4

K J 3 2

K

 

Zia       Hesten Harry

1NT       4NT

6NT

 

 

Tredie spil alene i zonen. Mange års erfaring med rubber bridge har lært mig ikke at kny i modgang, så jeg holder mig til min stil med så vidt muligt at blive spilfører. Vi melder uden problemer lilleslem.

Okay, Zee, siger jeg til mig selv, lad os give hesten noget at skrive hjem om.

 

10 bliver spillet ud. Jeg kan tælle 11 stik, hvis jeg gætter forkert i ruder og og 12 hvis jeg gætter rigtigt eller spar konge er i plads.

Er der en bedre plan end éen ud af to knibninger? Hvad nu hvis klørene er 4-3 Det giver 4 klørstik, to i ruder, 4 i hjerter og et i spar = 11 stensikre stik. Og hvis MTV vinder det fjerde klørstik kunne han blive tvunget til at give favør i ruder eller spar.

 

Hele spillet

                            3 2

                            K Q 7

                            A 10 9

                            A Q 7 6 4

 

K J 9 4                                  10 8 7

3 2                                        10 9 6 5

Q 5 4                                     8 7 6

10 9 8 5                                J 3 2

                          A Q 6 5

                          A J 8 4

                         K J 3 2

                         K

 

 

Jeg vinder klørudspillet på hånden, tager tre gange hjerter, hvor jeg ender på bordet og da jeg ser MTV ikke kan bekende på den tredie smiler jeg indvendigt. Tre gange klør slutspiller MTV til at åbne op i ruder eller spar. Det er 1440 point eller hurtige $2800 tilbage til den gode side. Hvilken herlig måde at tjene til livets ophold på. Jeg har lyst til at bestille champagne, men jeg har på fornemmelsen at Hesten drikker øl, formentlig fra et trug.

 

 K J 4 3 2  K 8 7 5   Q J 10 3

 

Fjerde spil. Alle i zonen. MTV åbner med 1 klør, Hesten melder 1 hjerter og MTH melder 1NT. Selvom jeg har 10hp lugter det af misfit og jeg passer. Åbneren passer og nu kommer Hesten på banen med en 2 ruder melding. Så Hesten har masser af hjerter og ruder. En hurtig optælling af honnørpoint siger at der er 13 til venstre, 7 til højre, jeg har 10, så Hesten kan ikke have mere end 10.

Jeg melder pas til 2 ruder, men MTV kæmper videre ved at melde 3 klør, som bliver passet rundt til mig.

Skal jeg strafdoble eller ej? Hvis jeg dobler giver det måske spilfører oplysninger om sitsen, der kan hjælpe ham på vej og man skal huske at i rubber bridge er den værste modstander nogle gange makker, og jeg sidder overfor en hest. Er han den slags hest, der vil kigge på sin røde tofarvede hånd og flytte kontrakten, specielt mine meldinger i de foregående spil taget i betragtning? 

Så jeg husker den gamle talemåde: "Tag pengene"

 

Udspillet er en singleton Q og da den blinde kommer ned med en balanceret Yarborough har jeg lyst til at stikke hovedet i sandet. Plus 300 istedet for 800. OK, ikke så dårligt rent pengemæssigt, men hvis man i rubber bridge, ikke udnytter situationer som denne, så tilgiver bridgeguderne ikke...

 






            

              

                          

 

 

Redigeret af Gullberg d. 23-03-2023 22:00
23-03-2023 13:49 #2| 0

Fedt!

Hvorfor er Nords pas-melding ulovlig og hvad har det af konsekvenser?

23-03-2023 14:10 #3| 2

Fordi 3 hjerter er krav i den situation. Syd kan jo have udgang på egen hånd (man får en bonus for at melde og vinde 4 hjerter (ti stik)  - bonussen bortfalder hvis det ikke er meldt selv om man  tager de nødvendige stik). Nord burde have meldt 4hjerter og hvis  Syd er disciplineret nok til at passe får man 420 i stedet for 170 når man tager de ti stik der altid er i kortene i hjerter. 

 

Grunden til at syd måske melder videre er at der er en endnu større bonus for at melde og vinde lilleslem (12 stik).

 

Det er ikke mod reglerne at Nord passer. Så det med ulovligt er en overdrivelse der fremmer forståelsen.

Redigeret af KimN d. 23-03-2023 14:23
23-03-2023 14:49 #4| 2
MESTERBLOGGER

@ Junior.

Tak fordi du prøver.

Det kan være vi kan få dig lokket i fælden.

 

@KimN

Tak for fin forklaring.

Hvis du på et tidspunkt har lyst til at skrive et indlæg for pokerspillere, der måske kunne blive interesseret i bridge er du meget velkommen.

 

Tilføjelser til teksten, som jeg har oversat fra engelsk:

 

Det foregår i 90'erne. De sidste 25 år har Zia boet i London.

 

Belmont er den lokale hestevæddeløbsbane i New York.

 

De spiller Chicago rubber.

Det er 4 spil, hvor zonestillingerne er de samme som spil 1-4 i en holdkamp.

Det er altså ikke ligesom gammeldags rubber, hvor man skal vinde to udgange inden der skiftes makkere. Der er dog de samme regler med at to vundne delkontrakter i træk uden udgang er vundet på den anden led er lig med udgangsbonus.

 

100 for honnører er hvis man har AKQJ10 i samme farve, så får man 100 point hvis man husker at nævne det under bogføringen.

 

Harry The Horse er baseret på en virkelig person, som kom i klubben og trods han var lidt af en pengepuger, sponsorede han nogle bridgeturneringer. Jeg kender ikke hans rigtige navn. Han døde for nogle år siden.

 

Det forfatteren mener med at der kunne være rubber bridge turneringer ligesom pokerturneringer er at han forestiller sig et antal rubber bridge spil og vinderen af turneringen er den, som har akkumuleret flest point. Og ingen duplikerede spil, så større heldfaktor - som i poker.

Dengang i 90'erne var pokerturneringer også lidt mere cashgame-agtige. Hvis indskuddet var $3000 startede man med 3000 chips.

 

Der er så vidt jeg ved kun en rubber bridge klub tilbage i London, hvor man kan gå ind fra gaden og spille med så længe man disker op med et forskud.

Redigeret af Gullberg d. 23-03-2023 22:02
23-03-2023 14:50 #5| 1
MESTERBLOGGER

@KimN

 

Jeg håber du er tilfreds med oversættelsen, selvom du nok havde foretrukket EKDB og UT.

 

Fik du bestilt bogen hjem?

 

Så vidt jeg kan se er hans nye bog stadigvæk ikke kommet på hylderne hos Amazon endnu.

Redigeret af Gullberg d. 23-03-2023 16:10
23-03-2023 15:12 #6| 5

Måske jeg en dag kommer med en anekdote fra min 3. plads i skolebridge (B-rækken), som udløste et par liter juice og en pakke the (altså wtf). 

 


Der var forbavsende få damer i den præstation... 

23-03-2023 15:36 #7| 0

Ikke den nemmeste tråd at forstå hvis man aldrig har spillet bridge, men det lyder spændende så må nok ved lejlighed få sat mig ind i bridge reglerne.

 

Keep up the good work

 

23-03-2023 15:40 #8| 0
dankjar skrev:

Ikke den nemmeste tråd at forstå hvis man aldrig har spillet bridge, men det lyder spændende så må nok ved lejlighed få sat mig ind i bridge reglerne.

 

Keep up the good work

 

 

 Selvom det er små 30 år siden, jeg spillede min sidste hånd, betragter jeg det som det bedste kortspil "jeg kan" efterfulgt af canasta (med makker). 

 


Det er især meldesystemet, der er interessant. 

23-03-2023 16:00 #9| 1

Altså kan man overhovedet spille det spil, når man er fuld? Der er da meget man skal holde styr på.

23-03-2023 16:11 #10| 0
SVFA_DK skrev:

Altså kan man overhovedet spille det spil, når man er fuld? Der er da meget man skal holde styr på.

 

 Nej, du skal nok spille før kl. 11 😆

23-03-2023 16:21 #11| 2
MESTERBLOGGER
dankjar skrev:

Ikke den nemmeste tråd at forstå hvis man aldrig har spillet bridge, men det lyder spændende så må nok ved lejlighed få sat mig ind i bridge reglerne.

 

Keep up the good work

 

 

 Jeg ved godt det er volapyk for udenforstående.

 

Jeg prøver på at finde en skribent, der kan lave et introduktionsindlæg, men det er svært.

 

Bridgeking er en habil læremester og han har i tidernes morgen bragt spillet til Bornholm, men for tiden har han travlt med så mange andre jern i ilden.

 

Bridgequeen er også en mulighed, hun er uddannet folkeskolelærer (såvidt vides) og må formodes at have de fornødne pædagogiske evner, men hun har sikkert travlt med at holde øje med Bridgeking og alle de jern, han har i ilden.

 

Jeg var bare så glad for at ansøgningen gik igennem at jeg lavede en spalte, som er beregnet for folk, der allerede kender reglerne.

Redigeret af Gullberg d. 23-03-2023 16:23
23-03-2023 16:34 #12| 0
Gullberg skrev:

@ Junior.

Tak fordi du prøver.

Det kan være vi kan få lokket dig i fælden.

 

 Jeg spillede for 25 år siden!

Men mindedes ikke at der var noget ulovligt :-/

Jeg mener at kunne huske at man måtte spørge en modstander hvad makkerens melding betød.

 

Hvordan er online mulighederne for at spille bridge?

23-03-2023 16:49 #13| 1
MESTERBLOGGER

@ Junior

Jeg spillede også for 25 år siden.

 

Så er det da bare med at komme igang igen.

 

Der er gode muligheder online, både med og uden webcam.

 

Jeg har været i Odense og spille bridge et par gange i 90'erne, så vidt jeg husker var der to brødre (Just?) som stod for centret og de var gode til at lave mad.

Jeg kan ikke huske om jeg vandt eller tabte i bridge, men det var første gang i mit liv jeg prøvede tartarmad med rå æggeblomme.

23-03-2023 16:58 #14| 1
Administrator
23-03-2023 16:59 #15| 0
Administrator
23-03-2023 17:00 #16| 1
Administrator

Tror nok jeg for mange år siden lavede 7-8 af de her videoer 

23-03-2023 17:29 #17| 1

Ka' vi ikke snart få en "ungdoms-kategori" på PN, jeg forstår slet ikke hvad I gamle mænd snakker om.

23-03-2023 17:32 #18| 0
Bridgeking skrev:

Tror nok jeg for mange år siden lavede 7-8 af de her videoer 

 

 Tak for videoerne - lige startet men yderst interessant 

23-03-2023 17:42 #19| 3
MESTERBLOGGER
SVFA_DK skrev:

Ka' vi ikke snart få en "ungdoms-kategori" på PN, jeg forstår slet ikke hvad I gamle mænd snakker om.

 

 Ja god ide.

 

Hvor ungdommelig er du?

 

Send eventuelt en ansøgning til Bridgeking om en e-sports tråd eller hvad slags gøgl, der interesserer unge mennesker nu om dage.

 

Jeg har læst at det måske skal på programmet til olympiaden.

 

I tennis og golf stiger gennemsnitsalderen for fans/tv-seere med 1 år hvert år og det har alarmeret bagmændene i de pågældende sportsgrene.

 

I bridge kniber det også med at få nye kunder i butikken og det hjælper jo ikke ligefrem at bridgespalterne i aviserne lukker ned.

Aviserne selv er jo også igang med at uddø.

 

På PokerNet vender vi trenden.

Redigeret af Gullberg d. 23-03-2023 18:53
23-03-2023 18:36 #20| 0

lol

 

 

23-03-2023 19:33 #21| 0

Yes Junior DM i Bridge var altid i Odense den gang.
På daværende tidspunkt var man junior indtil man fyldte 25 år.( ved ikke i dag- er snart senior😄)
Maden og øllerne fejlede heller ikke noget og der var Rubber til man gik i gang igen.
Problemet i dag er der nok ikke er så
mange unge der spiller med mindre man er født ind i det.

24-03-2023 13:38 #22| 0

Jeg gik på noget begynderkursus som teenager for vel godt 30 år siden, men har desværre ikke spillet siden.

Husker det som et fedt spil, men det kræver, at man har en fast makker - måske ikke så meget som helt nybegynder, men ret hurtigt, og så skal man vel helst være på bølgelængde både niveau-mæssigt og mht. kommunikation.

Det er jo især meldesystemet, der gør spillet specielt. Du melder jo ikke bare dine egne kort, men du melder dem jo i høj grad også i forhold til, hvad din makker melder, og der findes et hav af forskellige systemer, man kan følge.

Nogle meldinger stiller krav om, at makkeren "skal" besvare - altså holde liv i meldingen uanset at han selv har nok så dårlige kort. 

Ham, der vinde meldingen, bliver spilfører, og makkerens hånd bliver lagt åben på bordet, så alle kan se den og spille efter den.

Det er modstanderparret, der har udspillet, og der er vist også en helt masser regler for udspillet.

Taktisk minder spillet om whist. I bridge kan du dog aldrig få fordel af at have din makker i baghånd, fordi I sidder over for hinanden.

24-03-2023 14:08 #23| 0

Fin beskrivelse Hamster- du skal da i gang igen.
Kan du ikke lokke fruen eller en god ven med.
Når vi bliver pensionsalderen er det fedt at have noget at dele med de nærmeste😄
Jeg har undervist mange vennepar i tidens løb som stadig dyrker bridgen.

24-03-2023 17:31 #24| 1
superfly5 skrev:

Kan du ikke lokke fruen eller en god ven med.

 Det bliver helt sikkert ikke med fruen. Alt det med meldinger og spiltaktik skræmmer hende langt væk...

 

25-03-2023 18:08 #25| 1
HamsterAce skrev:

Jeg gik på noget begynderkursus som teenager for vel godt 30 år siden, men har desværre ikke spillet siden.

Husker det som et fedt spil, men det kræver, at man har en fast makker - måske ikke så meget som helt nybegynder, men ret hurtigt, og så skal man vel helst være på bølgelængde både niveau-mæssigt og mht. kommunikation.

Det er jo især meldesystemet, der gør spillet specielt. Du melder jo ikke bare dine egne kort, men du melder dem jo i høj grad også i forhold til, hvad din makker melder, og der findes et hav af forskellige systemer, man kan følge.

Nogle meldinger stiller krav om, at makkeren "skal" besvare - altså holde liv i meldingen uanset at han selv har nok så dårlige kort. 

Ham, der vinde meldingen, bliver spilfører, og makkerens hånd bliver lagt åben på bordet, så alle kan se den og spille efter den.

Det er modstanderparret, der har udspillet, og der er vist også en helt masser regler for udspillet.

Taktisk minder spillet om whist. I bridge kan du dog aldrig få fordel af at have din makker i baghånd, fordi I sidder over for hinanden.

 

 Whist er et fantastisk spil, dog noget nemmere at gå til da man kun melder sine egne kort. Men igen melde systemet er der der gør disse kort spil helt specielle.

25-03-2023 21:51 #26| 0
Administrator

Aftenens spil:

 

Makker med BQ, og dine modstandere er den berygtede Jeppe Juhl - Ja DEN Jeppe Juhl…. Med makker

 

til venstre for dig bliver åbnet med 2 som er svag multi, og BQ springer friskt ind med 4

Ingen aftaler om forskellen mellem 3s og 4s - men der  er muskler

 

Til højre melder Jeppe 5 ruder og du kigger ned i:

 

void

EKBxxx

Void

DB109xxx


have fun 

Redigeret af Bridgeking d. 25-03-2023 21:52
26-03-2023 12:02 #27| 0

Hvordan undgår man at makkere har faste tegn, som ikke er en del af meldingerne og kendte for alle?


F.eks ‘når jeg rømmer mig 2 gange efter min melding, så har jeg E’ 

eller ‘1 finger på bordet = jeg er stærk i 


26-03-2023 14:25 #28| 1
MESTERBLOGGER

@Bridgeking

Det må være Goulash bridge..?

 

Jeg aner ikke hvad det er rigtigt at melde der?

5UT, 6kl eller dbl?

 

@Mart1n

Der er ikke så mange penge på spil, at snyd er et stort problem.

Generelt er deltagerne ret etiske.

 

Der har dog desværre været en del snydesager med f.eks hemmelige signaler gennem tiderne.

 

Et andet problem ved bridgeturneringer, hvor kortene er duplikerede, er at kortfordelingerne kan falde i de forkerte hænder inden turneringen starter.

Redigeret af Gullberg d. 26-03-2023 20:40
26-03-2023 15:34 #29| 0

@Gullberg tak for svar - og for sjov historie. 

Jeg har aldrig spillet bridge, men spiller whist med 2 forskellige grupper. Her spiller vi om håndører og en vandrepokal. Selvom vi går op i at det ikke skal være ‘snakke-whist’ så har man som regel et ret godt indtryk af hvem der har stærke og svage hænder efter melde-runden er overstået - ikke kun fordi folk har meldt pas, men pga kropssprog osv.

Dette vil jeg ikke mene er så stort et problem i whist da man spiller alle imod alle, og at man røber noget ved sin hånd i gennemsnit vil gå mest ud over én selv (selvom det naturligvis kan ændre hvordan ens makker spiller og dermed også kan være en fordel i nogle tilfælde).


I bridge må det jo kræve kæmpe disciplin at få dette til at fungere? Melde runden er jo langt mere betydningsfuld end whist (virker det til ud fra jeres beskrivelser ovenfor), og uanset om at der ikke spilles om særligt mange penge, så er det jo sjovest, hvis der spilles fair.

26-03-2023 15:45 #30| 1
Administrator
Mart1n skrev:

@Gullberg tak for svar - og for sjov historie. 

Jeg har aldrig spillet bridge, men spiller whist med 2 forskellige grupper. Her spiller vi om håndører og en vandrepokal. Selvom vi går op i at det ikke skal være ‘snakke-whist’ så har man som regel et ret godt indtryk af hvem der har stærke og svage hænder efter melde-runden er overstået - ikke kun fordi folk har meldt pas, men pga kropssprog osv.

Dette vil jeg ikke mene er så stort et problem i whist da man spiller alle imod alle, og at man røber noget ved sin hånd i gennemsnit vil gå mest ud over én selv (selvom det naturligvis kan ændre hvordan ens makker spiller og dermed også kan være en fordel i nogle tilfælde).

 

I bridge må det jo kræve kæmpe disciplin at få dette til at fungere? Melde runden er jo langt mere betydningsfuld end whist (virker det til ud fra jeres beskrivelser ovenfor), og uanset om at der ikke spilles om særligt mange penge, så er det jo sjovest, hvis der spilles fair.

 I division og internationalt spille man med skærme så man ikke kan se sin makker 

 

26-03-2023 18:17 #31| 0

Nå BK havde Jeppe:

 

xx

-

DBxxxxxx

Exx

 

så han kunne Lightner doble din 6kl og grine hele vejen til banken, da I havde 800/1100 mod 5ru doblet.

 

Eller doblede du og måtte I møjes med 500 med 7kl i kortene?


P.S. Jeg prøver selv med 6kl selv om det sagtens kan være forkert

Redigeret af rickrick d. 26-03-2023 18:22
26-03-2023 18:51 #32| 0
Administrator
rickrick skrev:

Nå BK havde Jeppe:

 

xx

-

DBxxxxxx

Exx

 

så han kunne Lightner doble din 6kl og grine hele vejen til banken, da I havde 800/1100 mod 5ru doblet.

 

Eller doblede du og måtte I møjes med 500 med 7kl i kortene?


P.S. Jeg prøver selv med 6kl selv om det sagtens kan være forkert

 

 Haha - gode bud 😀


jeg meldte også 6kl og BQ hævede til 7

Der var vist 15-16 stik

26-03-2023 18:51 #33| 0
Administrator
rickrick skrev:

Nå BK havde Jeppe:

 

xx

-

DBxxxxxx

Exx

 

så han kunne Lightner doble din 6kl og grine hele vejen til banken, da I havde 800/1100 mod 5ru doblet.

 

Eller doblede du og måtte I møjes med 500 med 7kl i kortene?


P.S. Jeg prøver selv med 6kl selv om det sagtens kan være forkert

 

 Mama havde obv Jxxxxx i spar 

30-03-2023 04:30 #34| 0

Hvordan i alverden er det muligt at lære et så kompliceret spil?

30-03-2023 17:20 #35| 0
MESTERBLOGGER

Så svært er det altså heller ikke.

 

En normal begavet 12-årig kan lære grundreglerne på en formiddag.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar