Første post i mere end 10 år. Jeg er dog hverken død eller gået fallit. Bare gammel og kedelig :)
Lige kort baggrund, da de fleste aktive pokernettere sikkert ikke aner hvem jeg er:
Spillede engang rigtigt meget poker, både online og live, og var vel en slags semi-pro i de gode år. Nu hygger-spiller jeg lidt ind i mellem igen.
I den forbindelse har vi til vores private tours ledt efter en egnet tour manager system/“timer”, der kunne understøtte forskellige ting (tour manager/timer, ranglister, spiller statistikker, pengesager/udlæg til fælles indkøb, deals efter ICM og mulighed for at sætte op så blinds tager hensyn til andet end bare at køre efter simpel timer). Anyway jeg fandt aldrig noget der kunne det hele, så det kodede jeg/vi selv (ja, kæmpe nørd. Tilstået).
Efter det har været brugt en del år gik der sport i, om det ikke kunne laves til en online version. Den er nu næsten "drift klar", hvilket leder frem til spørgsmålet:
Er der andre der går og hyggespiller lidt, som kunne tænke sig en adgang og være bruger + tester?
Håber det er ok at spørge herinde? Ellers beklager på forhånd og admin må naturligvis slette.
“Prisen” er ganske simpel: Jeg skal ikke have nogen penge. Du skal bare tage dig tid til at melde ind, hvis du finder fejl eller har gode forslag til nye features. Altså sådan lidt grundigt inkl. screen dump + forklaring til hvad du forsøgte og hvor det gik galt.
Forvent at der må være nogle børnesygdomme her i starten. Senere ganske få fejl, men mulighed for at videreudvikle med nye features. Data bør være relativ godt beskyttet og der bliver taget backup osv.
Jeg tænker et par mand er passende = 2x logins / club oprettelser efter først til mølle. Dem der bidrager aktivt kan få lov at beholde adgangen :-)
Skriv her hvis interesse?