Brugt bil til lille børnefamilie - hjælp :-)

#1| 0

Hej alle.

 

Herinde kan man altid få kyndig hjælp, so here we go:

 

Min kæreste og jeg har netop fået en lille baby, og i den forbindelse skal den lille Ford KA udskiftes.

 

Vi vil gerne have en større bil, hvor der er plads til en barnevogn, og vi har i omegnen af 50-60k. Andre krav er, at den selvfølgelig ikke skal være mega dyr i afgifter og parkering (måles ud fra km/l).

 

Nå, men vi er rimelig på bar bund ift., hvilken bil, der vil være det rigtige valg. Vi har fået foreslået at kigge efter et par Skoda'er (Fabia, Octavia og en tredje, jeg ikke husker), ligesom Ford C-Max også har været et bud. 

 

Er der nogen bilkyndige med foreslag eller gode råd?

16-02-2023 12:40 #2| 0

Har intet forstand på biler, men tillykke med den lille ny :)

16-02-2023 12:47 #3| 0

Hvad er kørselsbehovet?

Ved ikke om det giver sig selv for dig allerede men stationcar er bare nuts når det kommer til at have små børn, barnevogn osv. lav læssehøjde og helst hvor man kan få den ind uden at skulle afmontere hjul på stellet. Afhænger selvfølgelig også af hvilken barnevogn man har, så en god ide kan være at have de præcise mål på barnevognen eller tage den med ud når i prøver bil.

16-02-2023 12:53 #4| 0
OP

Selvfølgelig relevant! 

 

Kørselsbehov er ok minimalt - ikke daglig brug, men et par ture rundt i byen ny og næ og så lidt længere væk til svigerfamilien en times penge væk sommetider.

16-02-2023 13:46 #5| 0

Vi havde en Suzuki Celerio for år tilbage. Den mikrobil med mest plads i bag, og så havde vi stellet på en cykelanhænger. Skal det bare være billigt kunne det være en løsning. 

16-02-2023 13:46 #6| 0

Ocatvia er et fint bud, der er fin plads til barnevogn etc. (også i sedan/hatchback udgaven).

 

Med minimalt kørselsbehov ville jeg gå efter en benzinudgave med TSI 1.2 l. motor - vores går ca. 20 km/l og koster 370 halvårligt i ejerafgift.

 

Er selv på nr. 2 Octavia, og min erfaring er at du ikke skal være så nervøs for antallet af kilometer på tælleren, men den første vi havde blev dyr i reparationer de sidste 3 år vi havde den (14-17 år gammel på det tidspunkt), så vi skulle have skiftet efter 14 år set i bakspejlet. Den nåede at runde 320.000 kilometer.

 

Nuværende købte vi da den var 6 år og har snart haft den i tre år (den har nu rundet 250.000 på tælleren) uden nævneværdige problemer. 

 

Din prisramme sætter dog lidt begrænsninger, så der kommer bilen til at være ca. 10 år før i kan være med, men så burde I også have en fornuftig bil i min. 4 år, kan I finde 10-15.000 kr. mere burde i kunne få en 2014-model, der er billigere i afgift og kører længere på literen end 2012-2013 modellerne.

 

Min lillebror har Fabia og der har været lidt større puslespil med barnevogne, men det kan da lade sig gøre - og ellers +1 til at tage barnevognen med ud og prøve bil :)

 

 

Redigeret af wizards d. 16-02-2023 13:48
16-02-2023 14:01 #7| 0

Måske en clio stationcar, skoda fabia sw eller peugeot 308 sw



16-02-2023 14:04 #8| 0

Principielt kunne du også kigge på Fiat Tipo SW


16-02-2023 14:16 #9| 0

Ford Focus st. car kunne også være et bud. Vi har været glade for vores. Den er fra 2016, og der har ikke været andet end serviceudgifter på den her efter 140.000km. Jeg ville gå med den trecylindrede 1.0L motor, men jeg ved dog ikke, hvor langt tilbage du skal med jeres budget i forhold til årgang og km - og om det så stadig giver mening...

16-02-2023 14:26 #10| 0

Renault Clio stationcar er et fint bud i den prisklasse :-)

16-02-2023 14:51 #11| 0

Renault Megane SW er også et bud 

16-02-2023 16:23 #12| 0

Jeg har en Clio stationcar fra 2012, med 335.000 på klokken. Den kører godt og jeg er rigtig glad for den.

Der er plads til en emaljunga barnevogn i bagagerummet, uden at skille den ad.

For mig er det den perfekte lille familie bil.

Redigeret af Mr.8000 d. 16-02-2023 16:24
16-02-2023 16:25 #13| 0

Eller en Seat Ibiza st.
Det er alt sammen forslag på stationcars i minibilsklassen (nogle over når vi snakker octavia, focus, 308 og megane)

Men det afgørende bliver i den sammenhæng om I er indforstået med en større risiko for service/reperationsudgifter.

I vil komme til at få en ældre bil med nogle kilometer på bagen, når I har et begrænset budget til en større bil.
Så det vigtigt at der er luft i budgettet til at kunne holde den kørende de næste 5ish år. Du slipper med en vis sandsynlighed ikke med kun at afholde almindelige serviceudgifter.

I kan overveje om det er bedre at bruge pengene som udbetaling på en ny bil i samme klasse, hvor garanti etc. kan være med til at sikre at de månedlige udgifter holdes på et kendt niveau de næste år.

16-02-2023 16:58 #14| 0

havde en cmax da vi fik vores nr 3 unge (købte den lige inden vi fandt ud af det). Du skal lige være obs på, at kører du først én gang i høj bil kommer du aldrig ned igen:)

Kender ikke de andre nævnte biler, men en c-max var en fin bil, kunne have en stor gammel odder barnevogn i den.

 

Egentlig tror jeg ikke jeg ser behovet for en særlig stor bil, når I bare har en enkelt unge, medmindre I ofte har andre med i bilen. Baggagerum + 2 bagsæder, så kan I pakke uendeligt med ting ned til en ferie.

16-02-2023 18:14 #15| 0

Leasing? Kunne det være en mulighed?

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar