Følgende overvejelser er blevet gjort inden jeg startede denne tråd.
Er der overhoved interesse for Bundesligaen på dette forum. jeg ved jo at interessen for fodbold generelt set er stor på dette forum, men det er med hovedvægt på Superligaen og Premier league.
Men med risiko for at chatte med mig selv, så starter jeg alligevel denne tråd
Følgende emner som vil blive diskuteret her
Store transfers
Træner/sportsmanager skifte
Holds spillestil
Forslag til oddset (næste sæson)
Danskere i Bundesligaen, samt alt andet i ønsker diskuteret
Første tråd skal selvfølgelig omhandle Frank Arnesen, som sikkert alle kender. Han er pt. blevet fyret som sportschef( samme ansvarsområder som CV, bjur, Lynge, Brian steen osv.) i Hamburger SV og nu handles der nye.
Var fyringen af Frank Arnesen retfærdig, vil Frank søge mod England eller måske endda tilbage til Danmark. ole Bjur har jo ikke været alt for tydelig i BIF, eller hvad?
Bundesliga tråden
Arnesen i BIF virker meget meget meget usandsynligt.
Han vil hurtig begynde at kede sig med kontraktforlængelser, og søgning efter tranferfrie spillere.
Apropros Bundesligaen, Götze bliver desværre ikke klar til Champions League-finalen på lørdag og har derfor spillet sin sidste kampe for Dortmund inden skiftet til Bayern München. Sørgelig afsked.
Ja, men så må man håbe at Hummels når at blive 100% klar til kampen
Så kommer tråden også til ,at handle om Bundesligahår:)
Jannik Vestergaard.
Høj midtstopper for Hoffenheim og tidligere BIF dreng, var en af de afgørende faktorer bag Hoffenheims sejr i relegationskampen mod Kaiserslautern.
siden han har tysk/danske forældre er han begyndt at overveje det tyske landshold, hvis der skulle komme en opringning fra Löw.
Vestergaard har bevist at han har et stort talent, men han har dog også vist svagheder, alligevel håber jeg at morten Olsen snart udtager ham til a-truppen, så han bliver låst for Danmark hurtigst muligt.
Han har kvaliteterne til at blive en af de helt store. Det ville sgu være ærgeligt at se ham i en af de hvide trøjer med ørnen på brystet om nogle år.
Pierre Emil Højbjerg, bør også få en landskamp, da han har en fransk mor. Der er ingen grund til at risikere at 2 af Danmarks største talenter spiller for andre lande.
En hjemmekamp mod Malta burde være den rigtige anledning. Vi burde havde styrken til at vinde med de 2 i truppen mod en mindre stærk modstander.
Santana til Schalke!
For at starte med Arnesen, så var både han og HSV nok bedst tjent med at det gik som det gik, og hvis han en dag skulle kigge på job i DK kan jeg ikke tro det gælder andet end landsholdet.
Dernæst bløder mit Dortmund hjerte nu hvor holdet er ved at blive sprængt til atomer, men det er svært(nærmere umuligt) at skulle holde det hold samlet, dog er der blevet skrevet med Sokratis(5 årig kontrakt) fra Werder samt skulle Sakiri(staveplade) fra Bayern også være på vej, så det blir en spændene sæson der venter, og så håber jeg for alt i verden ikke at Lewandowski vælger Bayern...
Derudover ser jeg frem til hvad de tyske hold generelt(andre end Bayern) vil gøre af handler for at få sammensat hold der kan true specielt Bayern i den kommende sæson....
Men det blir nogen spændene måneder vi går i møde nu
@tiesto.
Rart at høre at der er nogen som har styr på deres Bundesliga.
som HSV fan er jeg meget enig med din analyse af Arnesen, som det første år var en decideret katastrofe, og som det 2 år gjorde den en smule bedre.
Shaqiri kunne blive en rigtig spændende spiller i Dortmund. Spørgsmålet er om dortmund kan få en angriber i Lewandowski klassen hvis han smutter.
Julian Schieber har store kvaliteter som afslutter, men får ikke nok spilletid til at vise hvad han egentlig duer til, måske kunne han få sit gennembrud næste sæson.
Jeg håber da virkelig at Dortmund kan være med i mesterskabskampen næste sæson, således at mesterskabet bliver mere åbent.
Bremen har ansat den tidl. Freiburg og leverkusen træner Robin Dutt som afløser for den mangeårige træner Thomas Schaaf. Nok tiltrængt med lidt friske øjne i klubben. Desuden har man skrevet kontrakt med Nils Petersen, der i den forgangne sæson kun var lejet hos Bayern. Dog mister de Leistungsträgerne De Bruyne og Sokratis, så der skulle gerne noget mere nyt ind også.
Tvivler på at nogen kan røre Bayern i næste sæson desværre. Men de kører jo også den sædvanlige Bayern-taktik med at købe konkurrenternes bedste spillere.
@allmin
Og rart at se at andre også følger den ellers generelt, i manges øjne, undervurderede liga...
Ja første år var for at sige det mildt ikke optimalt, men vil dog mene at det match nærmest var dømt til at gå galt på forhånd, hvilket egentlig er ærgeligt for Arnesen for han har jo vist at han har udemærket styr på det ellers. Og så håber jeg da også at HSV nu får en mand ind som ved hvad han går ind til, for det tror jeg ikke Arnesen gjorde..
Ja Shaqiri kan blive rigtig spændene, At få en spiller som Lewandowski igen er vidst som at vinde i lotto igen, ikke umuligt men heller ikke noget man kan satse på imo...
Om Dortmund kan blande sig afhænger nok i mindst ligeså høj grad om Bayern kan få det til at spille igen fra start af, men på trods af et Dortmund hjerte ser jeg da gerne at der blive flere om at udfordre Bayern i kommende sæson, har bare lige umiddelbart lidt svært ved at se hvem det skulle være, men igen man kan håbe at andre hold kan lave et scoop eller to vedr transfers de kommende måneder.....
Vedr transfers så glemte jeg at smide et link tidligere, i har nok allerede tjekket den, men i får den alligevel:
www.footballtransfertavern.com/category/european/bundesliga
Ifølge Onside, men endnu vigtigere det meget ansete Kicker, så er Christian Eriksen på vej til Borrusia Dortmund. Når Kicker skriver noget, plejer der at være hold i tingene. det er ikke en done deal endnu, men hvis det sker:
Tror i han kan gøre sig på det niveau. Kan han blive Götzes efterfølger eller ender han hurtigt på reservebænken.
Shaqiri skifte ikke til Dortmund.. så er den ikke længere.
Bliver meget spændende at se, om der er hold i rygterne med Eriksen. Ville være fedt at se ham i Bundesligaen og se hvor meget han kan udvikle sig yderligere.
Personligt ser jrg meget frem til Guadiola i Bayern og hvad han bringer med sig!
Tror ikke på nogen måde han kan leve op til Götzes niveau ihvertfald.
Satans også. Bendtner var lidt for grådig. skiftet til Eintracht Frankfurt er endegyldigt kaput ifølge Kicker.de
Han ville ellers kunne havde fået karrieren på rette spor igen. Eintracht overpræsterede på stort set alle pladser end på boksspilleren i sidste sæson.
Bliver spændende at se hvor han så ryger hen.
Så må vi lige ha tråden til tops igen :)
Vedr Bendtner så tyder det jo så på at han træner med Arsenal selvom fansene tilsyneladende ikke er så vilde med det...hehe
Derudover er der lige denne her, hvor holdbar den er er jeg ikke helt sikker på:
HSV skulle være klar til at smide ca 6m£ efter Everton angriberen Nikica Jelavic
Derudover er jeg glad for at det virker til(trods uenighederne) at Lewa indtil videre præstere fint i træningskampene for BvB
@tiesto
Jelavic er blevet tilbud til HSV, som dog afviser at købe ham, foruden de får solgt Gjoko Kacar til Rubin Kazan.
Det skulle dog ikke undre mig, hvis Bendtner kommer i spil som kommende HSV spiller. Mon ikke Bendter er ved at være mør og snart accepterer en lønnedgang for at få karrieren på ret køl igen.
HSV leder jo med lys og lygte efter en angriber.
Håber stærkt på at Lewandowski besinder sig og ikke skifter til "scheiss Bayern"
@Allmin
Ja ok så meget havde jeg ikke lige sat mig ind i Jelavic, faldt bare lige over det ;)
Vedr Bendtner så håber jeg vitterlig for ham at han snart vågner op og indser at tilbudende ikke just hænger på træerne med det lønkrav han har. Hvis han vælger sin løn i Arsenal ender han med(i bedste fald) en træningskamp eller to, hvilket jeg ikke engang tror på. Og ender han på tribunen en hel sæson så vil der fra næste sommer være en hel del danskere der overhaler ham på lønstigen.
Så hvis HSV kunne få ham overtalt ville det være godt for begge parter, og tror også han ville passe godt ind i Bundesligaen.
Det eneste der skulle gøre at Lewa ikke skifter til sydtyskerne er hvis de ikke vil have ham til den tid og hvad han så vil hvis det sker er ikke til at vide, men lige pt er han pænt bitter over at BvB ikke vil lade ham gå nu, men frygten for at Polen skulle komme med til VM og han ikke præstere optimalt og ender på bænken, gør nok at han trods det hele vil yde sit bedste...
Jeg tror Lewandowski er tabt for BVB, men jeg håber dog at Man city eller PSG smider en kvart milliard efter ham i sign on fee. Så kunne det da være han ikke skiftede til Bayern.
Han er tabt det er helt sikkert, men da BvB ikke vil lade ham gå til Bayern nu og det er den eneste klub han vil umiddelbart, så virker det til at han blir og spiller i BvB og så smutter på en fri transfer næste sommer... Men for dælen hvor jeg håber der kommer noget i vejen for hans skifte til Bayern.... Puhaa han får det ikke sjovt på Signal Iduna Park hvis han holder fast i den plan
Flot sejr til BVB mod Bayern i supercuppen. Måske kan Bayern alligevel rystes til kommende sæson (nok kun ønsketænkning)
Aubameyang bliver et spændende navn. Han viste sin hurtighed (hurtigere end Usain Bolt på 60 meteren)
Der er kommet en ny dansk side med fokus på tysk fodbold: www.bulibold.dk (håber det er ok med link, der er ingen reklamer e.l. på siden).
Ikke endnu. Personligt tror jeg at Braunschweig får ekstremt svært ved at blive oppe. Spillertruppen virker ikke stærkere end Greuter Fürths sidste sæson.
Jeg tror top3 bliver i samme rækkefølge som sidste sæson, men måske med lidt mindre margen.
Schalke 04 i top 6. Men så er der et hav af andre klubber, som kommer til at spille om 4-6 pladsen.
Werder Bremen kan blive et af de hold der får det svært. Man har fået en dygtig træner, men det havde man også sidste sæson. Et piv ringe forsvar kan få dem i problemer.
Lige en reminder. Dem der ikke har ES2, så vises åbningskampen Bayern- borrusia M gladbach på enten ARD eller ZDF.
ARD har desuden et godt sammendrags program fra 18:30- 19:50 på lørdage, hvor kommentatoren ikke afsløres hvad der sker efterfølgende (modsat tv3+)
Netop Bulibold har smidt en tip13 ud på deres side, som kører til 1/1-14. Meget sjovt at deltage i.
Tak for oplysningen Emilovich. Kendte ikke siden. Ser sgu meget fedt ud.
Synd for dig pimpefar. Han var sgu tæt på :(
Jeg tror Leverkusen og Dortmund vinder i morgen.
Selvom jeg over hele sæsonen ikke har meget fidus til Braunschweig, så tror jeg der lurer en lille overraskelse i 18:30 kampen. Begge hold tabte i pokalen, men Werders præstation i Sarbrücken var temmelig ringe. Desuden har de skader og et vaklende nyt forsvar.
HSV som er mit hold får det svært på søndag "auf Schalke". HSV har under Fink været lidt af et rollercoaster hold, som på gode dage spiller rigtig godt, men på dårlige dage, ligner en flok amatører. Under Fink kører holdet en fast modus. De spiller godt i en periode og så derefter dårligt. siden de tabte 0-4 til dresden i en træningskamp, er de i deres dårlige periode.
De andre kampe virker meget åbne. Hoffenheim kunne dog godt vinde hjemme mod FCN
Jeg er især spændt på at se hvordan SC Freiburg klarer sig efter de mange afgange og dobbeltbelastningen i EL. Streich er dog noget nær en mirakelmager, så mon ikke de lander midt i
Hvad siger i til topopgøret mellem Fürth og Slautern i morgen?
Jeg tror der bliver mange mål og at Fürth tager en god hjemme sejr ala 3:1
2,25 mål per snit i de 4 kampe holdene har været involveret i og et Greuter Furth hold der på trods af 2 sejr for første gang skal møde et tophold i 2 bundesliga.
Greuter Fürth er endnu ikke så sammenspillet som Kaiserslautern. Jeg tenderer mere til 1-1, men ville ikke undres hvis den blev 2-1 eller 1-0 til en af parterne. Jeg tror på en meget jævnbyrdig affære.
Mon ikke Fürth vil være tilfreds med 1 point og kaiserslautern ditto på udebane
Tror også der kommer mål i kampen i aften.
bulibold har lavet en rundens hold med Leon A: bulibold.dk/rundens-buli-hold-uge-1/
Vel egentlig en runde der endte nogenlunde som forudset. Super ærgeligt at Leon's ellers fantastiske kamp skulle ende på den måde, virker dog ikke til at være end en lille pause, men heldig er han altså bare ikke på den front. Men ellers er Stuttgart's nederlag vel det mest iøjnefaldene.
Uden at ha tjekket helt op på andre holds nyindkøb så gjorde Dortmund's det ganske fortrinligt, jeg er i hvert fald godt tilfreds..:)
Ellers kan det nævnes at omend den virker lige så langt ude som Bendtner rygterne, så går der snak i fck kroge at der skulle være en stor(efter vores målestok obv) nyhed på vej vedr spillertruppen og der blir Kvist så bragt frem fra flere sider, men som andre så også nævner hvorfor ikke gå efter Damen også i samme omgang så..he
Ellers faldt jeg lige over et klip på tuben(godt nok fra Nov 12) men friskt gjort er det da alligevel:
www.youtube.com/watch?v=iAufqgNxMAI&feature=youtu.be
Fedt klip, men er det rigtigt eller er der billede manipulation indblandet :)
Er selv HSV fan og synes faktisk at deres præstation. var en af de største overraskelser i runden. De spillede langt bedre end jeg havde forventet.
Dog rart at Westermann ikke er eneste midtstopper på banen mere. Rajkovic og Mancienne var nok bundesligaens mest ringe midstoppere.
Aubameyang ser ud til at blive en af de mest spændende spillere i kommende sæson.
Andreasen også på Elf des tages hos kicker
www.kicker.de/news/fussball/bundesliga/spieltag/1-bundesliga/2013-14/1/elf-des-tages-am-spieltag.html
Altså syntes selv det er en smule vildt at kunne slippe af sted med men har intet kunne finde nogen steder om at den ikke skulle være god nok, omvendt er den flittigt delt i Dortmund kredse uden de mindste antydninger om at det skulle være fup og fidus ;-)
Jo bestemt HSV's præstation var også blandt de bedste i runden, men tro sq at schalke godt kan gå en sæson i møde hvor de skal kæmpe lidt mere for Europa end de måske havde regnet med og omvendt er mine forventninger til HSV absolut ikke blevet mindre. Men bestemt flot af HSV...
Og ja Aubemeyang virker til at blive rigtig spændende at følge.
Vedr Leon så så jeg godt han blev udtaget hvilket også vidner om en stor kamp af ham, dog et godt plaster på såret..
2 runde er spillet færdigspillet med 2 opsigtsvækkende resultater.
Wolfsburgs sejr over Schalke er i sig selv ikke nogen stor overraskelse, men afklapsningen på 0-4 var.
HSV- hoffenheim 1-5. Som HSV fan ønsker jeg Thorsten Finks hoved på et spyd, hængende uden for Imtech arena, til skræk og advarsel for nye kommende trænere, som ikke magter at sætte holdet defensivt op.
Jeg har sjældent set et hold slå så hårdt op i banen efter de kom bagud. Under fink, har holdet til tider vist at de godt kan spille bold. Men bundniveauet er periodevis så lavt, at man som HSv fan græmmes.
Fink står vel som favorit til at blive første træner som ryger.
Zimling lavede et mål og lagde op til et. Han fik meget ros i den tyske presse. Mon ikke han er at finde på ugens hold.
Fik ikke ret i at Fink røg som første. Han røg dog som nummer 2 efter endnu et stort nederlag i Dortmund.
Det er ikke pinligt at tabe til Dortmund, da de jo har et Gude hold, men 32-4 i skud statistikken taler sit tydelige sprog.
Så faktisk gerne de ansatte Thomas Doll igen eller Thomas Schaff. Sidstnævnte er dog så inkarneret Werder Bremen mand, at han muligvis ikke vil overtage. Felix Magath vil uden tvivl også komme i spil.
Vil lige afslutningsvis nævne at ZDF igen i år viser champions league on onsdagen. så hvis man kun har 3+ og ikke altid gider se Barca, United, FCK eller Real Madrid, så er den tyske tv kanal en mulighed
Er begyndt at kigge lidt på weekenden.
Ser Fürth ude mod union berlin til 2,7 som et fint spil
tror sagtens de kan vinde den 2-0 ish
Og specielt Køln hjemme mod kaiserslautern til odds 2.0
Tror der bliver knald på. slautern får nok en enkelt basse men tror ikke køln stopper før de er oppe på en tre stykker.
Ville også rigtig gerne spille med hjertet på 1860 men oddset er lidt lavt, så venter lige lidt og ser hvad jeg finder på der. Da oktoberfest starter her lørdag har jeg lidt på fornemelsen at folk godt kunne finde på at tage et par øl i teltene før de tager til kampen - måske en vildt stemning der muligvis kan booste hjemmeholdet yderligere.
Tror du har ret i at Köln vinder, selvom jeg i 2 liga har stor sympati for "die roten teufel"
Er dog lidt mere i tvivl på dit Greuter Fürth bud, da de er begyndt at komme lidt ned på jorden igen. Jeg mener Union er ganske gode på hjemmebane ved aftenskampe. Fyldt stadion og kanon amotsfære. hælder personligt mere til Union.
1860 er interessante. Aues fik en god start, men det er nu hverdag igen i Erzgebirge.
Kunne selv finde på at spille den. Ligger til 1,57 på Bet365. Har du ikke lige styr på skader pt.
Bliver spændende at se om Schalke 04 kan spænde ben for Bayern. Det er et forvandlet Schalke hold, efter købet af Kevin Prince Boateng.
Jeg har ikke set de sidste par kampe, så er ikke helt up to date. Men tror det væsentligste er deres nye træner der har ambitionerne i orden og jeg håber det vil motivere spillerne.
Ja det er et ret fedt spil de laver. Med penge kan man komme langt ;)
Hvis der skulle være en nogenlunde ligeså stor Bundesliga nørd derude, så kan man faktisk følge RB Leipzig og andre 3 Liga hold live via ARD.
ARD er "moderkanal" for alle regionale Tv stationer. Der kan livestreames hver lørdag eftermiddag lovligt på ARDs homepage, da flere af de regionale tv stationer viser kampe.
Har dog ikke selv prøvet det endnu, men en kammerat som også sværger til tysk fodbold var inde og prøve sidste lørdag.
Så til de interesserede (sandsynligvis ingen)
www.sportschau.de/fussball/bundesliga3/dritteligalivestreams100.html
Som sagt så er linket fra en officiel tysk TV kanal og derfor ikke ulovlig
Jep, der er god livedækning af 3. Liga. Man kan også få sig et godt overblik her: www.liga3-online.de/live-spiele/
Jeg tror Frankfurt kan blive meget spændende at følge i EL (og BL for den sags skyld) i år, de virker som om de har et super spændende hold, og Armin Veh er en rigtig dygtig træner imo, flot de er kommet sig så hurtigt efter afklapsningen i første runde.
Så er den gal igen. Efter næsten 20 år scores der igen et "fantom mål" i Bundesligaen.
Ingen tvivl om at diskussionen om tv kamara kommer op igen. Er ret sikker på at kampen skal spilles om.
Tak for klippet Noller. Langt bedre kvalitet end mit link. Sgu sjovt at høre den engelske kommentator som ikke er klar over at der ikke var mål før 15 sekunder efter.
Jeg tror Bayer Leverkusen vågner op med moralske tømmermænd i morgen. Kiesslings chancer for en VM udtagelse var ikke store i forvejen. Nu kommer han helt sikkert ikke med. Han vidste med sikkerhed den ikke var inde. En til 2 andre Bayer spillere så den vel heller ikke inde. De andre kan vel godt havde set den inde.
Men den i starten af 190erne mellem Bayern og Nürnberg var trods alt værre.
Bayern vandt så vidt jeg husker 5-0 i den efterfølgende omkamp
Ja de vandt 5-0 og blev mestre lidt senere mens Nürnberg vist rykkede ud. Mener labbadia scorede et par kasser i omkampen.
Eurosport2 kommentatoren viste ikke hvad der var rigtigt i flere minutter igår.
Hoffenheim har indgivet protest.
Der er vist en der har været i Netto efter ugler, PNer???:
Oddset-spiller vinder 1,5 millioner kroner
Et spøgelsesmål i den tyske Bundesliga sikrede fredag aften en oddset-spiller en gevinst på næsten 1,5 millioner kroner.
En heldig gevinst. Ja, det kan man kalde de 1.496.990 kroner, som en oddset-spiller i går scorede på en 8-ling. Spilleren havde valgt kampe ud, der mest af alt ligner en pose blandede bolsjer, og sat 500 kroner. En efter en tikkede de hjem.
Held eller forstand? Ja, i hvert fald fik oddset-spilleren hjælp af dommeren i Bundesligakampen mellem Bayer Leverkusen og Hoffenheim, der endte 2-1.
Leverkusen-topscoreren, Stefan Kiessling, scorede nemlig til 2-0, da der resterede 20 minutter af kampen. Men bolden røg ind gennem et hul i sidenettet og skulle aldrig have været anerkendt.
Dommeren dømte mål, Leverkusen kravlede til tops i tabellen, og spilleren kan putte næsten 1,5 millioner kroner i lommen.
Kan være præmien måske ikke kommer til udbetaling, da kampen måske skal spilles om?
Så hvis pengene står på kontoen, må man håbe han hæver hele lortet hurtigst muligt
Det er danske, hvor teksten også er trukket fra. Så mon ikke de har udbetalt, og beholder resultatet? :)
Ellers er der da kridtet op til minusreklame.
Vanvittigt at en ellers så god målmand kan havde sådan en off-day. 3 fejl der fører til mål ser man sjældent.
Beklager videoen kvalitet
Grundet alvorlig fodbold depression (HSV fan), har Bundesliga tråden ligge lidt stille for mit vedkommende. Men nu er sæsonen endegyldigt slut.
Det lykkedes HSV med lodder og trisser at hive en 1-1 hjem på udebane efter første relegationskamp endte 0-0
Bayern var som sidste år stort set urørlige. Vil dog mene at pkalsejren i går var rent tyveri, da dommertrioen overså et klart mål fra BVB.
Dortmund blev nummer 2 med 5 point mere end sidste år. Ganske imponerende med afgangen af Götze. Det blvier interessant at se hvem der skal afløse Levandowski.
Schalke har imponeret mig meget i år. Det er røget mange unge interessante spillere ind på holdet. Hvis man kan holde sammen på truppen, kan de blvie spændende at følge om 2 år.
Største positive overraskelser var Mainz og Augsburg. Hjulmand får i mine øjne svært ved at følge op på Tuchels bedrifter, især med den spidsbelastning holdet står over for næste sæson med EL kampe.
Ellers tak til de få som mig, som elsker Bundesligaen. Jeg vender tilbage med en ny tråd til næste sæson, hvor vi forhåbentlig vil diskutere lidt flere spilforslag.