Caribien - hvorhen?

#1| 0

Jeg har været så letsindig at invitere min bedre halvdel på en ferie længere væk i løbet af vinter/forår. Hvor skal man tage hen i Caribien hvis følgend forhold skal være opfyldt:
det skal være til at betale
der skal være nogenlunde civiliserede forhold
der skal selvfølgelig være et casino og nogle fisk man kan rive for lidt skillinger i poker

30-12-2006 21:57 #2| 0

bahamas - bo på atlantis

- tox

30-12-2006 22:07 #3| 0

Antigua !

Fantastisk ø med spændende historie(r)
Klart det sted jeg helst vil tilbage til 'derude'
Faktisk kunne jeg godt tænke mig at flytte dertil.

Mht. kasino må jeg være svar skyldig.
Der er vist kun et og jeg var der ikke...

Men hvorfor holde sig til et sted?
Tag dog et cruise og se jer omkring, mens I har jeres base på skuden

/Kim

31-12-2006 11:06 #4| 0

Jeg var i den dominikanske Republik i januar og det var en rigtig god tur - klart anbefalelsesværdigt. Superservice, topdollar vejr, lækre omgivelser. Jeg må indrømme at jeg er vild med all inclusive resorts. Det er sgu en meget let og afslappende måde at rejse på. Har været på resorts to gange, anden gang i mexico i sommers, og begge steder har niveau på værelser, service, mad og drikke været helt i top - så der er så meget +EV i den form for ferie. Begge de gange jeg har været afsted, har det været sammen med kæresten i 12 dage på resortet, og begge gange har vi brugt omkring 2k på ferien uden at have tænkt økonomisk dernede overhovedet.

I den dominikanske boede jeg på et resort som havde et casino, der indeholdt et 2/5 nl bord, samt BJ, rulle og slots. Spillede dog ikke så specielt meget, men havde da et par sessions der, som nok ikke lige har været de bedste jeg har spillet. Pokerspillet var præget af at resortet havde fri bar, let tumpede canadiere og luckbox italienere. Ingen tvivl om at man sagtens kunne lave en fin nok mønt der, hvis man lige holdt sig ude af hænder med casino manageren, som sad inde i spillet det meste af tiden (han gik fra at hedde to pair Terry til Full house Terry).

I mexico boede vi lidt syd for Cancun, hvor man kan tisse over til Cuba, så det er ca også caribien. Der var der ikke casino på hotellet, men til gengæld var der nogle kortborde til fri afbenyttelse rundt omkring, og jeg er sikker på, at hvis man medbringer chips og kort selv, så kan man sagtens fixe nogle spil mod døddrukne amerikanske donks - kan nok ikke blive meget bedre end folk der starter med tunge drinks meget tidligt om morgenen ude i solen. Undersøgte ikke mulighed for at gamble dernede ellers - og på nettet ser det ud som om, at man kun kan sportsbette i Mexico (men det har nok tisværdi med billeder af en selv der spiller live på hanekampe).

Mht at booke ferien!!

Da jeg skulle bestille turen til den Domikanske var jeg virkelig en donk og valgte Nyhavn Rejser, som er et rigtigt godt bureau - ingen brok overhovedet, men til gengæld også rigtigt dyrt fandt jeg ud af senere. Da vi skulle afsted i sommers valgte jeg så at lede på tyske og engelske bureauer - og vupti så faldt prisen til det halve næsten. Det kræver dog at man er villig til at rejse fra enten Tyskland eller England, men ture til Caribien fra F.eks England flyves ud fra Gatwick, så det er ret let med Sterling og i Tyskland er der flere steder at tage afsted fra, vi fløj ud fra Frankfurt da de har temmeligt mange afgange, og lufthavnen er pretty easy at komme til med tog fra Hamburg.

For de engelske bureauer, og sådan set også for de tyske, gælder det, at man ikke kan betale online, men de tilbyder deres onlinerabat alligevel, fordi det er deres system der ikke kan fungere med udenlandske kreditkort, så man kan betale via telefon, og for de tyske via bankoverførsel eller i lufthavnen.
Mht til links til disse rejsebureauer, så er følgende rimeligt brugbare:

www.bucher.de (dem vi brugte - de virker fint fint.)
www.thomascook.co.uk
www.thomson.co.uk
www.neckermann.de

Go tur!!

31-12-2006 11:31 #5| 0

@tox

Er det dyrt på Atlantis?

Laybourn

31-12-2006 11:38 #6| 0

Alle større krydstogtskibe har casinoer med ringe spillere - siges det. Regner i hvert fald med at få finansieret min i øvrigt ikke specielt dyre ferie med www.royalcaribbean.dk/ på deres pokerborde! Haiti, Mexico, Cayman og Jamaica på 7 dage for under 5 kilo (al inklusive)

31-12-2006 11:53 #7| 0

@gene
Er det ik en idé at omdøbe tråden til sommerferieplaner...?

.. så er jeg fri for at oprette en ny, hvor jeg nu gerne vil høre om nogen har et bud på et family summerresort i Sydeuropa med casino.

Hvad med de Kanariske øer?
Hvis varen kan fås i Tyrkiet kunne det være lækkert.

brætspil www.kenddinviden.dk paratviden

31-12-2006 11:56 #8| 0

grandmaster....

Selve cruiset løber op i små 5k...
Men hvad er der ekstra...?
Fly til start/slut destination samt hotel 1 dag eller 2? plus diverse taxes osv?


NoahEmil....

2k i lommepenge... damn det er billigt....

Hvad kostede en rejse derhen??

Mig og kæresten var på Aruba sidst og er interesseret i steder derhenad igen...

31-12-2006 12:12 #9| 0

inkluderet er mad og drikkevarer (skal selv betale alkohol) - kan komme ned på 3100, hvis du tager en skodkahyt og laver madpakke hjemmefra. Flyet til Miami står du selv for (fik det til 3100). Miami beach er slet ikke noget dårligt sted at hænge ud... Men ja du skal selvfølgelig have en- til ti hotelovernatninger.

31-12-2006 12:44 #10| 0

@G-B-P

Turen til Dominikanske koster knapt 30k for os begge - men der var jeg som sagt en kæmpefisk i forhold til da jeg bookede den. Så samme tur igennem Englænderne til £ 900 pr person + tur til Gatwick.

Resort i Dominikanske: Breezes Punta Cana - www.superclubs.com/brand_breezes/resort_puntacana/pictures.asp# , men man kan ikke længere finde det på Superclubs hjemmeside.

Turen til mexico kostede 18k ca (2500 euro) for os begge med alt incl + ca 1000kr i transport Aalborg-Frankfurt.

Resort i mexico: Gran Bahia Principe Tulum - www.bahia-principe.com/bp/hoteles/tulum_informacion.jsp

Begge steder var der super buffet restauranter, men også rig mulighed for at spise a la carte incl i prisen (5-8 restauranter begge steder), dog krævede a la carte at man gik ned og reserverede bord om morgenen.

Har lige set at man på Superclubs resorts Hedoism II og III på Jamaica har casinoer - at spille poker mod stive amerkanere kun ifør lagen må være den ultimative ferie!!!!!

31-12-2006 17:16 #11| 0

Hedoism fik gode anmeldelser i et swingerprogram på TVDanmark engang.. nok sagt

01-01-2007 00:31 #12| 0

Ang. Bahamas :

Har hørt at når man lander i Miami, skulle kunne nærmest gå ombord på en cruiser af en art, og sejle direkte til Bahamas for at meget meget lavt beløb (ca. 10-20 $ pr. person), det skulle også være sådan en casinobåd af en art.. og man skulle kunne reservere plads i lufthavnen. Nogen af jer der kan bekræfte dette.. ??

Hvis så man spiller om bord på denne færge/cruiser, skulle man kunne spise og drikke gratis !!, ja lyder vildt. Ham der fortalte det kunne desværre ikke huske hvad "skibet" hed ??

Det er ikke for at jeg er meget nærig jeg syntes det er interessant, men når man er der nede alligevel (12-18 maj) kan man ligeså godt komme ud og sejle i den flotte natur, i stedet for at sidde i en flyver, når man i forvejen har siddet der i 10-15 stive timer...

@toxtoxtox, du må på banen igen og skrive lidt af dine erfaringer her ;)

Mikkmakk

01-01-2007 02:20 #13| 0

Hvis det skal være billigt så check ebay for cruises til bahamas all-inclusive hotel med 3 dages rejse til Vegas oveni gratis. Har personligt booket et cruise fra Fort Lauderdale (fly godt 3000 kr med KLM) til det østlige Caribien (800$ og ikke skodkahyt) men det er alt sammen en smagssag. Husk forsikring! og styr udenom amerikanernes uge 8-9 (høj sæson)

01-01-2007 04:00 #14| 0

Grandmaster:

Det lyder vildt lækkert inde på deres HP.

Kæresten og jeg har snakket om spanien til sommer men dette kunne da være så meget federe, og til en billig penge.

Du kom af med 6k inkl fly? (passer ca. ind i vores SU budget)

Jeg kunne vel ikke få dig til at skrive en smule mere? - jeg har lige beslilt deres katalog, men personlige erfaringer er meget mere brugbare :)

02-01-2007 13:05 #15| 0

Bump.

05-01-2007 11:32 #16| 0

Wops, nåede at oprette en lignende tråd ind før jeg opdagede denne...

@noahemil; Perfekt! Ender nok med Breezes Punta Cana i Dominikanske. Et link til samlingen: www.firstchoice.co.uk, kender et par stykker der anbefaler det.

@Grandmaster; "Regner i hvert fald med at få finansieret min i øvrigt ikke specielt dyre ferie "

- Husk variansen når du lægger dit budget ;-) Du kan vel forvente 300-400 hænder i et 10 timers turist casino cashgame. Det svarer til lidt under 1 times sesion 4-table shorthanded (hvor standard deviation typisk er >30BB/100...)

05-01-2007 12:30 #17| 0

det 2/5 spil der var igang under mit ophold på Breezes, var nok enhver dansk nogenlunde sanes drøm af et cashgame. En god stak oki stegte Canadiere, amerikanere og italienere, som sad med oki tykke bundter og købte købte sig ind for ikke specielt meget ad gangen - men til gengæld fik købt sig ind oki mange gange. Niveauet var bestemt ikke godt for at sige det mildt.....

Dog skal det i samme ombæring nævnes at jeg spillede 2 sessions, hvor jeg første gang startede med at vinde et buy in på video poker og BJ - som desværre røg i et par lidt uheldige hænder. Sådan er det jo med tyre som spiller igennem på bund par og inside draws, som de jo desværre rammer engang imellem.
Min anden aften blæste jeg et ½ buy in af egen lomme, og besluttede at jeg ikke havde cash nok med til at give spillet en rigtig chance grundet den varians der lå i det.

Der var et par regulars som kom udefra, et par fastboende rige italienere, men hvorfor de egentligt kom, og ikke bare valgte at sætte ild til deres penge hjemmefra er et godt spørgsmål.

Ud fra et par småsamtaler ved poolen, ofte fordi en eller anden så jeg lå og læste HOH, så tror jeg klart der vil være value i selv at medbringe en stak chips og finde nogle tyre i barene dernede - så sparer man også raken....

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar