Så er vi få dage væk fra vores nye pokersatsning her på Munkebjerg så her kommer der et bredt udsnit af vores nye tiltag:
I starten af December 2016 lykkedes det os, som det første casino udenfor USA, at lukke en aftale med den amerikanske side ”www.pokeratlas.com”, som er en af USA´s største formidler af info vedr. turneringer, cash games etc.De har desuden udviklet et system specielt til pokerrum, der kan administrere utallige funktioner både online og in house simultant.
Her snakker vi virkelig om en upgrade på både software og hardware siden af alle vores nuværende aktiviteter.
I denne uge ankommer 2 tekniker fra USA, der vil opgradere vores pokerlounge med dette system. Det betyder bl.a. at der kommer touchscreens i bordene og vi vil fremover være tilgængelig i en app til både iphone og android + pc, der fremover vil kunne administrere cash game ventelister og vise livestream af vores løbende turneringsure både via appen men også på facebook.
Vi taler her om et system, der kan automatisere næsten samtlige funktioner via enten appen eller touchscreenene på bordene og dermed også adde en masse nye funktioner.
Selvfølgelig er det ikke nok bare at opgradere lidt software og hardware, der skal ligesom også følges trop med resten.
Jeg kan derfor informere om, at fra fredag den 27 januar hvor vi har kick off på dette nye tiltag, ligeledes bliver første fredag med turnering og dermed starten på endnu en decideret pokerdag her på Munkebjerg, der fremover vil tælle Man, Ons, Fre og Lør, der alle vil byde på en ændret og bedre struktur og flere features.
Derfor er der også fra næste uge ansat ikke mindre end 7 nye dealere, så vi fremover kan bemande alle pokerdage med op til 5 borde og dermed også muligheden for, at kunne åbne cash game fra starten af.
Desuden er alle 7 nye dealere blevet oplært i PLO fra starten, så vi er klar til, at kunne tilbyde dette fra næste uge som et fast tiltag.
Vedr. cash game, så vil der fremover blive tilbudt cash games med flg stakes:
Texas Hold´em: 5-10, 10-20, 20-50
PLO: 5-5, 10-10, 20-20
Bordene vil blive åbnet ud fra interesse og tilmelding, hvilket fremover vil være muligt at gøre via appen.
Appen indeholder en automatiseret venteliste der gør, at spillere på venteliste vil modtage besked på deres telefon, når der er en ledig plads til dem eller når et nyt bord åbner, som de er skrevet op til.
Dette er de ”basale” ting det nye system vil kunne administrere.
Derudover vil der fra næste fredag blive indført endnu en rangliste her på Munkebjerg, der fremover kun vil dække fre/lør-turneringerne. Et tiltag mange har efterspurgt, der ikke har mulighed for, at kunne jagte ranglisten på hverdage.
I løbet af de kommende måneder vil der ligeledes blive indført nye tiltag løbende:
- Der vil komme en ”cross over” rangliste, der vil belønne de bedste spillere set ud fra resultater alle ugens dage.
- Der vil blive indført en ”High Hand” bonus, der vil blive uddelt hver time og vil være gældende både på turnering og cash game.
- En Royal Flush jackpot vil blive tilført.
- En Bad Beat jackpot vil blive indført.
- PT arbejder vi på, at sammen med Casino Copenhagen og Casino Marienlyst om, at kunne implementere en fælles bad beat + Royal flush jackpot pulje, lidt ligesom Danmarks Jackpotten på spillemaskinerne, men dette er på tegnebrættet lige nu.
- Der vil komme ”random draws” med præmier hver aften på alle borde.
- Der vil blive indført et særligt ”loyalitet” program til de spillere, der spiller x antal turneringer eller cash games per måned.
- Til sidst! Vi vil justere raken på alt cash game, så vi fremover vil kunne tilbyde Vejle og omegns billigste rake, på lige over 2% igennem alle stakes og med cap på 100kr og ”No flop, No drop”.
Vi har fra Munkebjergs side valgt at investere kraftigt i dette tiltag, både økonomisk men også i mandskab og ressourcer.
Derfor vil der også komme en mindre ændring vedr tilmeldinger til de ugentlige turneringer.
Der har i mange år været gratis entre med når man har tilmeldt sig online frem for at møde op uden at være forhåndsregistreret.
Fremover vil der komme et mindre fee på 30kr på alle ugentlige turneringer for onlinetilmeldte og stadigvæk de 80kr hvis man møder op ved døren.
Til gengæld vil man stadigvæk modtage ekstra startchips + at der hver time vil være high hand bonusser og andre udlodninger med i turneringerne.
Vi har i mange år været frontløber på mange ting og vi skal ligesom i alle andre brancher altid passe på med, at vi ikke luller os selv i søvn og ikke følger med tiden og konkurrencen.
Vores pokergæster har altid været meget loyale overfor os og det vil vi belønne.
Det er derfor med glæde, at vi fra fredag den 27/1 2017 officielt kan byde velkommen til Munkebjerg Poker Lounge 2.0, Danmarks mest moderne og innovative pokerrum, der indtil videre 4 dage om ugen vil kunne tilbyde spillerne alt hvad de kunne efterspørge af udvalg, features, bonusser og jackpots. Alt dette under ordnede og lovlige forhold, hvilket forhåbentlig vil give de omkringliggende etablissementer kamp til stregen og cementere vores position på markedet.
Kasper Kvistgaard
Casino Munkebjerg