Computer-reparation - kan de tillade sig dette?

#1| 0

Jeg sendte for knap 2 måneder siden min Macbook til reparation hos et privat-ejet firma, da den lige nøjagtig var uden for reklamationsperioden på de 2 år.

Problemet med computeren var at oplader-indgangen periodisk ikke fungerede, dog fungerede den altid hvis man blot lagde en bog nedenunder stikket, så det "sad i spænd". Derfor skal lade-modulet på computeren skiftes, og jeg accepterer en pris på 900 kr for dette.

Efter at have skiftet dette konstaterer de imidlertid at skærmen ikke fungerer længere, efter de har udskiftet lademodulet. Det påståes at computeren er ramt af væskeskade, og at udskiftningen af lademodulet har medført at skærmen ikke længere fungerer. Skærmen er udskiftet på deres værksted, men billedet kan de kun få frem ved at tilslutte en ekstern skærm, og ikke på computeren. Ifølge dem kan fejlen kun udbedres ved udskiftning af bundkort, og dette forlanger de 2100 kr ekstra for at udføre, så reparationen løber op i 3k + moms, i stedet for de 900 der er aftalt. Kan det virkelig være rigtigt at jeg ikke har andet valg end at betale? Havde jeg vidst dette ville ske havde jeg OBV aldrig bedt dem skifte laderen, da computeren virkede fint nok, pånær et periodisk problem med opladeren.

Ifølge værkstedet er de eneste tre muligheder jeg har, at 1: betale de 900 for det de allerede har lavet, og få en defekt computer retur, eller 2: at betale 3000 og så få en computer tilbage der virker, eller 3: at de destruerer computeren... Der bliver endda i mailen nævnt at de ønsker at yde en god service, og ikke opkræve 4x399 for "undersøgelses-timer". Er det bare mig, eller virker det her HELT sort og pisse uretfærdigt? Det er et værksted der ifølge dem selv har haft flere tusinde reparationer på Apple produkter. Der nævnes endda på deres hjemmeside at det max tager en uge, men denne sag har altså taget 2 måneder. Selvfølgelig er jeg med på at en potentiel væskeskade er selvforskyldt, men havde de meldt op fra start at computeren muligvis ikke kunne repareres uden at ødelægge bundkortet, så havde jeg da bare fortsat med at bruge den som normalt, og så måtte leve med at det var lidt irriterende at lade den op.

07-04-2014 16:12 #2| 0

Tjekket dem på trustpilot... ?

07-04-2014 16:16 #3| 0

Ja det gjorde jeg inden jeg sendte den til reparation, og det gav ikke anledning til bekymring, de har ganske fine anmeldelser.

07-04-2014 16:24 #4| 0

For mig lyder det som om de har smadret din pc ved forsøg på at fikse dit lade problem...... havde du påvist ved indlevering at alt fungerede som det skulle? Ellers vil jeg tro det er tid til advokst/kontant/eb....

Havde samme problem med LG's sevicecenter på et helt nyt tv som var defekt. Der blev jeg også beskyldt for alt muligt som de krævede penge for. Først da bilka gik ind i sagen (hvor det var købt) skete der noget.

Redigeret af Pumba d. 07-04-2014 16:27
07-04-2014 16:25 #5| 0

Umiddelbart lyder det da som en fejl, som de har forvoldt, eftersom skærmen virkede fint før? De må da som professionelle vide, hvis de ikke kunne ha skiftet det ladeproblem, uden at medføre andre fejl på computeren.
Jeg ville helt klart brokke mig, og gå videre til forbrugerklagenævnet hvis de ikke makker ret.

07-04-2014 16:28 #6| 0

Det er nemlig lige præcis det samme jeg tænker

07-04-2014 16:45 #7| 0
www.forbrug.dk/Dine-klagemuligheder/Saadan-klager-du/Klag-til-Forbrugerklagenaevnet
imo
07-04-2014 16:57 #8| 0

De bør vel gøre dig opmærksom på at ved en sådan reparation kan der (åbenbart) være en risiko for at skærmen ikke kan holde til det og så spørge dig igen om du stadig er interesseret i at få den repareret ...

07-04-2014 17:51 #11| 0
toothpick skrev:
De bør vel gøre dig opmærksom på at ved en sådan reparation kan der (åbenbart) være en risiko for at skærmen ikke kan holde til det og så spørge dig igen om du stadig er interesseret i at få den repareret ...


Det kan godt være der er en risiko for det, men det må værkstedet påtage sig risikoen for,
og indberegne i det tilbud de giver. Det har de tilsyneladende ikke gjort, og så er det i min optik deres problem, at skærmen står af undervejs.

Desværre er det nogen gange nødvendigt at true med bål, brand og "forsiden af BT", hvis de
fastholder deres krav. At gå igennem forbrugerklagenævnet er en anden måde, men det kan tage flere år at få sin sag igennem systemet, og der er ingen garanti for at firmaet efterfølgende retter ind hvis en afgørelse går dem imod.
07-04-2014 18:11 #12| 0

Det er sikkert en elev der har drukket cola efter sin pause og spildt ned i den;-)

07-04-2014 18:29 #13| 0

Hmm står i samme situation, betalte 999 kr for ny blæser, tog også 2 måneder at lave. Kommer hjem så virker skærmen ikke. De siger det koster mellem 2-4,5 kilo at lave. Geez

07-04-2014 19:16 #14| 0

Har prøvet det samme med en autoriseret reparatør indenfor garantiperioden, dog ikke en MAC. Hvilket værksted var det?

07-04-2014 19:25 #15| 0

De 900,- må du slippe det er klart.

07-04-2014 23:36 #16| 0

Jeg er heller ikke ude på at slippe for at betale de 900.

Jeg sendte ved indlevering en ret præcis fejlbeskrivelse af problemet til værkstedet, og han fortalte at det ville koste 900 kroner at skifte lademodulet, efter at have fejlsøgt computeren. Dette accepterer jeg, og beder ham bestille det hjem og skifte det. Der er på dette tidspunkt gået 2 dage. Efter han har udskiftet lademodulet ringer han mig op, og fortæller at skærmen er stået af, billedet fra skærmen kan han få frem på en ekstern skærm, men han vil forsøge at skifte skærmen (han nævner ikke noget omkring hvorvidt det i sidste ende kommer til at koste mig noget, men det går jeg ikke ud fra, da formuleringen ikke indikerede dette). Han melder et par uger senere tilbage, at skærm-fejlen skyldes en mulig væskeskade omkring lademodulet, der åbenbart sidder tæt på skærmstikket. Fordi lademodulet sidder på bundkortet skal hele dette skiftes, han skriver han vil finde en løsning på problemet og vende tilbage. Dette er så sket i dag, hvor han melder tilbage at prisen bliver 4200 kr for udskiftning af bundkort, men at han vil tilbyde at slå halv skade for bundkortet, så prisen bliver 2100 udover de aftalte 900.

Jeg har indtil videre blot meldt tilbage at jeg vil have et par dage til at tage stilling til tilbuddet, men det er min helt klare holdning at det ikke er noget jeg har tænkt mig at acceptere.

Ved indlevering fungerede computeren fuldstændig som den skulle, pånær altså at laderen skulle have en bog under, for at fungere. Han har ved hjælp af tilslutning til en ekstern skærm konstateret at denne fejl ER udbedret ved udskiftningen af lademodulet, hvorfor den fejl jeg indsendte den for altså nu skulle være udbedret - men udbedringen af denne fejl har altså medført at en langt mere markant fejl er opstået.

Havde jeg på forhånd været informeret om at der blot var en risiko for dette havde jeg fortsat med at benytte computeren som hidtil uden at sende den ind, da det var en fejl der godt nok var en smule træls, men bestemt mulig at leve med..

I mailen jeg modtog i dag er desuden vedhæftet 3 billeder af "væskeskaderne", men det kan jeg overhovedet ikke udlede en skid ud fra, jeg har jo ikke en jordisk chance for at vurdere om det er noget jeg selv er skyld i, eller om de overhovedet er der. Jeg har ikke spildt noget ned i den, men det kan jo også ske på mange andre måder..

Redigeret af JesperA d. 07-04-2014 23:39
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar