Cykelspil på Holdet, regeldiskussion til pokernet puljer

#1| 6

Der har været lidt diskussion omkring regler for deltagelse i de seneste omgange Pokernet puljer til Holdets cykelspil, så her forud for managerspillerne til Tour De France lovede jeg lige at oprette en diskussion af emnet så vi kan få en afklaring omkring fremtidige regler.

 

Tænker jeg først lige opretter denne tråd til diskussion af emnet hvor folk kan komme med input og så kan jeg oprette en ny tråd til eventuelle afstemninger i næste uge

 

Pt lyder reglerne, som blev taget fra nogle andre lignende PN-spil:

 

Krav for deltagelse: Man skal være Pokernetter med minimum 12 måneders medlemskab af PN. Man skal have min. 50 indlæg af relevant karakter eller man skal alternativt have deltaget i et lignende spil på PN tidligere. Der kan i særlige tilfælde gives speciel tilladelse af spilleansvarlig. 


Så hovedpunkter der kan diskuteres er altså: 

 

Hvor længe skal man have været medlem på pokernet for at kunne deltage?

Skal man have lavet et vist antal indlæg for at kunne deltage, og er der nogle krav til om de ex. skal omhandle poker direkte?

Skal tidligere deltagelse i de her puljer stadig overtrumfe ex. kravet om et vist antal indlæg ?

Andre forslag til regler/krav til deltagelse ?

 

Min egen holdning er at hvis folk kommer udefra kun for at stjæle value her mod nogle pokerspillere, så bliver de slemt skuffet da niveauet generelt er højt i puljerne, ligesom at spillene i deres form generelt også er så varianstunge og heldprægede at egentlig ekspertise ikke nødvendigvis betyder det helt store. Og dernæst tænker jeg også at pokernet nu om dage jo meget langt fra kun handler om pokerteori, så det måske ikke er rimeligt at lægge så stor vægt på ex. hvor mange pokerrelevante indlæg man har skrevet osv. Samtidig synes jeg dog medlemsskab ex 1 år som nu er et rimeligt krav der viser en form for tilknytning til Pokernet og forhindrer at ikke pokernettere bare signer op for at deltage. Men generelt har jeg ikke stærke holdninger til emnet og vil mest bare undgå utilfredshed og uklarhed i processen, så kom endelig med en masse input og så konkluderer jeg ned til nogle afstemninger i næste uge, og hvis der nu ikke rigtigt er noget input tænker jeg det bare betyder at reglerne er fine som de er nu og kan blive stående. 

 

Men kom endelig med input, og også meget gerne hvis man bare er fint tilfreds med de nuværende regler , og som sagt hodler denne diskussion åben resten af denne uge inden der evt. skal laves afstemninger næste uge .

 

 

 

 

 

 

 





 

Redigeret af All-Out-Put d. 08-06-2022 21:49
08-06-2022 23:44 #2| 1
Vegas CHEF

I bund og grund er det Gamemasteren der bestemmer. Så i cykelspillene er det jo dig AOP. Du sætter reglerne som vi andre så kan vælge at følge eller lade være med at deltage i spillet.

 

Jeg sætter pris på, at du tager diskussionen op og kæmpe respekt for at du igen og igen orker at stå for spillene 


Umiddelbart har jeg ikke de store ændringer at foreslå. Jeg synes at Bandittens gode gamle krav til deltagelse stadigvæk gælder den dag i dag. Jeg ønsker selvfølgelig heller ikke at "professionelle/eksperter" deltager her i vores spil uden at være reelle PN brugere over lang tid og du HAR ret i at niveauet her er ganske højt - i hvert fald i cykelspillene. Måske ikke lige så højt i fodbold.


Disse spil er ikke bare en masse PN-venner der spiller mod hinanden i mine øjne. Det er også en god mulighed for at få flere til at benytte sig af PN og en god mulighed for at påvirke dem til at være mere aktive herinde (en nødvendighed for at der stadigvæk er et PN i fremtiden).


Da jeg var Gamemaster lagde jeg stor vægt på aktivitet blandt deltagerne og jeg prøvede selv at sætte et godt eksempel ved at være aktiv i trådene og lave stillinger undervejs, opdatere med nyheder, bringe en masse billeder ind i tråden og derved gøre den mere interessant og levende.


En af de ting jeg tror vi måske kunne overveje at ændre er den økonomiske del. Jeg synes det er en stor byrde for Gamemasteren at stå for alt det økonomiske. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne stole lidt mere på hinanden herinde og derved gøre som jeg har forsøgt med WSOP fantasy spillet; at spillerne ikke sender MP eller Bankoverførsel INDEN spillet, men i stedet sender til vinderne når spillet er forbi. Det vil mindske antallet af overførsler, gøre Gamemasterens bank tilfreds og måske endda øge antallet af deltagere. 

Et andet forslag som jeg har snakket med nogle andre af vores regelmæssige deltagere om og som jeg selv har prøvet i TDF spil før andet steds, er at lave en ekstra pulje oveni den normale pulje.


F.eks. så kunne vi stadigvæk have de normale 250 kr., 750 kr. og 1.500 kr. puljer - men for at være med så skal med lægge 20 kr. mere - eller måske 30 kr.


Ved 30 kr. giver det en ekstra pulje på 600 kr. ved 20 spillere. Disse 600 kr. kan så fordeles ud fra nogle "sjove quiz spørgsmål" undervejs.


Det kunne være f.eks. være at man skal gætte top 3 i alle 3 trøjer - tættest på vinder måske 200 kr. Så er det første rytter der udgår - gætter man rigtigt vinder man 100 kr. - ingen der gætter rigtigt er det lodtrækning blandt dem der har holdet korrekt. Det kunne også være hvem vinder på X-bjerg eller hvilken sprinter trækker sig først ud af løbet eller hvilken dansker kommer først i top 3 på en etape. Osv. osv. Der er mange muligheder.


Men en sådan quiz kunne gøre det lidt sjovere undervejs og være med til at øge deltagernes aktivitet i trådene.


Igen, jeg synes du gør det pisse godt AOP. Jeg håber vi kan fortsætte sådan her i lang tid. Jeg her ikke behov for at ændre på deltagerkravet.


God debat :-)

09-06-2022 00:36 #3| 3

Pisse god ide med quiz delen Tud. Hvad med at man laver en tip 13 med forskellige sjove ting der kommer til at ske? Og det må sagtens være mere end 30kr for den del.

Jeg synes også de nuværende regler ift deltagelse er fine. Eneste jeg tænker man kan ændre er at “tidligere deltagelse ikke skal overtrumfe”, så folk der ved en fejl har været med i et andet spil kommer med.

Ift afregning efterfølgende så lyder det godt i teorien. Hvis vi kun er de samme 10 personer vi altid er så er det fint, men hvis vi kommer højt op og mange halv ukendte så bliver det et bøvlet opkrævningsarbejde.

09-06-2022 02:38 #4| 0

Jeg har også selv tænkt tanken omkring om man evt. kunne vente med overførsler til bagefter, da det jo netop er mange pengeoverførsler frem og tilbage som man aldrig helt ved hvad ens bank tænker om og som jeg da gerne var fri for. Og hvor jeg så bare kan lave en plan for hvem der skal sende hvilke vindere præmiepenge efterfølgende for deres deltagelse. Jeg tænker ikke det vil være så besværligt igen selv med en del deltagere. Vinder en ex 9000 (med 1500 i indsats selv) er det jo så bare 5 deltagere med 1500 i indsats der sættes til at overføre disse 1500 til vedkommende osv. osv.   


Hvis der ikke er modstand mod det kan vi jo i hvert fald gøre det som forsøg i Touren. Den tillid der ligger i det til at folk betaler efterfølgende kan man jo også godt sige vil være positiv for ånden i at det er en pokernet pulje med et vist æreskodeks. Men hvis folk er skeptiske overfor det er det måske bedst at lade være.  


I forhold til den anden sidepulje lyder det som en fin ide også som jeg da er med på hvis der er generel stemning for det. Hvis TUD73 eller andre gerne vil stå for udformning af sådanne quiz-spørgsmål er de også meget velkomne til at stå for den del, men jeg kan også godt lave lidt ala dem der nævnes, måske et par inden start og måske et par løbende i spillet også.  I forhold til det med at lave en masse stillinger mm undervejs er min tid dog oftest ret begrænset, så det er nok ikke noget jeg kan love, men forsøger da at tage lidt del i debatten i puljetrådene når den kommer, og kan da kun opfordre til at flere vil byde ind der med deres tanker om deres valg, eller bare med tud over uheldige kaptajnvalg og lignende for den sags skyld, som jo altid før det hele lidt mere underholdende og vedkommende. 

  

 

 

09-06-2022 06:42 #5| 2

At betaling for deltagelse inden spillets starte skulle bortfalde vil jeg mene er en stor fejl.
Jeg har selv stået for PL en del gange og er enig i der er en del arbejde i, at få styr på indbetalingerne, men det synes jeg trodsalt er det vær i forhold til det forslået alternativ.
Tilgengæld synes jeg det er helt rimeligt, at alle bidrager med en hvis procentdel "rake" til gamemaster. Måske noget ala 1% eller et symbolsk beløb på 20 kr. Pr deltager.

09-06-2022 08:31 #6| 0

Jeg tror heller ikke på at betaling efter spillet er slut bliver en succes. 

Hvad vil der ske hvis én mand ikke betaler feks 1500?
Er det så ham som skal modtage dem, som bliver snydt? Eller skal det være en procentdel fra alle vindere og dermed en masse overførsler frem og tilbage, flere uger efter spillet er færdigt?

09-06-2022 08:31 #7| 0

Lille indspark herfra

synes 50 indlægsreglen er den vigtigste, især nu hvor PN ikke er det samme som før, sørger det hovedsageligt for at holde spillene for OGs


ift betaling SKAL den falde før, hvis det blev gjort til en tillidssag ville jeg ikke deltage - jeg kender 5-10 personer gennem holdet spil på PN, resten er total ukendte for mig.

Da vi stadig (lidt endnu) har negativ rente i banken, har jeg ikke noget imod at den del dækkes til gamemaster

09-06-2022 08:33 #8| 1

De nuværende regler for deltagelse er OK efter min mening. Og game master skal bare suverænt bestemme om man kan deltage alligevel, hvis man ikke helt opfylder reglerne.

 

Jeg betaler gerne en "rake" til game master for besværet. Jeg synes stadig der skal betales forud. Jeg lægger tit ud i en anden forbindelse og der er altid nogen der er syv lange og syv brede om at betale.

 

Jeg synes også det vil være fint med lidt ekstra til nogle små konkurrencer undervejs - jeg ligger jo altid i bunden hovedkonkurrencen. (Men det skal blive anderledes til touren !)

09-06-2022 18:04 #9| 0

Synes de nuværende regler med 1 år og 50 indlæg er passende.

CLEvans (cykelspil expert) var en enestående svale i sidste års Giroen, hvor han tilmeldt sig som første indlæg og vandt og siden ikke skrevet på Pokernet.


glæder mig til Touren🚴🏽‍♂️👍

09-06-2022 18:50 #10| 0

Synes også de nuværende regler er fine, så længe vi kan se at de ikke udelukkende kommer for spillene, men også deltager på anden vis.

 

En tips13 eller lignende quiz som TUD73 snakker om kunne være god lir, men måske man skal tage den ved siden af, og lave buy-in på 100 kr. (og evt. highroller gruppe) eller lignende? Jeg prøver gerne at komme op med noget lignende tquiz, hvor man skal gætte udfald.

09-06-2022 18:59 #11| 0

Kan godt forstå jeres regler med et år osv.
Ved der ligger et kæmpe arbejde i at styre det og jo flere regler jo mere arbejde.

Men kunne man lempe på reglerne i den billigste pulje så en sports tosse som mig , alligevel fik chancen og dermed den vej kunne være med i fællesskabet og liren uden at vente et år.

Tænker ikke experter der vil snyde gider ligge energien i at snyde vinde den lille pulje.

09-06-2022 20:51 #12| 1




Hvis der er stemning for det er jeg åben overfor en mere lempelig deltagelsespolitik for dem der kun deltager i den billige pulje. Måske er det et meget godt kompromis så dem der ikke har været så aktive eller er nye også kan være med men så må nøjes med 250 kr puljen, og så kan man jo ex. nå eksempelvis at få lavet sine 50 indlæg (og være medlem 1 år) til når man vil spille højere. Hvis ikke der er stemning for det, håber jeg da ellers du er klar næste år Frusti. 


Enig i det med quizzen også bare kunne være fint at have som et frivilligt separat spil og ja måske en anelse højere buy-in end de 20-30 kr, måske bare 50 kr, så der kunne være til hæderlige præmier hvis der nu er 5-6 forskellige spørgsmål/præmier det skal deles i. Man kunne vel sagtens stadigvæk afholde det i samme spilletråd, så der kom liv i den hvis det var.   


Der er ellers en del der modsætter sig det med at man ikke betaler forud, så tænker allerede jeg vil skrotte den tanke nu, specielt her forud for Touren hvor der som regel er flere med end ellers. 

 


I forhold til evt rake, er det rigtigt at der er negativ rente som jeg også blev ramt af her under Giroen, men den blev rigeligt dækket af mange der gav lidt drikkepenge af deres præmier, og tænker det er bedst bare at gøre det frivilligt fortsat.  

 

 

09-06-2022 23:36 #13| 3

Jeg laver gerne en sideløbende quiz hvis det har interesse. Man kunne både lave en tips 13 med 3 forventede udfald og derudover en anden hvor folk skal komme med specifikke navne (såsom første udgået, første dk i top 3, etc som Tud foreslår).
Man kunne evt bare sige 200 kr pr quiz?

13-06-2022 20:38 #14| 1

Slutter diskussionen her, tak for input til alle


Har nu oprettet en afstemningstråd til spørgsmålene, og så vil jeg efterfølgende konkludere de fremtidige regler, så stem:

 


https://www.pokernet.dk/forum/afstemningstraad-omkring-regler-for-cykelmanagerpuljespil.html#newest 

 

 

Hvis nogle føler der mangler noget i afstemningen så skriv det endelig her

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar