Spillet er fra DM kval i søndags.
Efter et uforstyrret meldeforløb er du i vest havnet i 3nt
V:
♠ K 4
♥ D B 9 4 3
♦ 10 4
♣ D 9 5 3
Bordet:
♠ E D 5 3
♥ 7
♦ E B 6 5 2
♣ E B 7
Nord spiller hjerter 6 ud, hvilket skulle være 2/4 højeste
Syd stikker med kongen , og returnerer en lille spar.
Din spilleplan ?
Dagens spil
Den største chance ligger vel på 3 stik i ruder, 3 stik i spar og 3 stik i klør. Jeg vil helst knibe imod Syd, da det ser ud som om han ikke vil spille hjerter, så jeg prøver nok ruder først - hvis de breaker giver det klamme discards for modstanderne. ♦10 hjemmefra efter stik på K♠, og så falde fra første gang
Husk forbindelserne..
Så stikker du på ♠K og spiller ♦10 ?
Ja, det tror jeg - vi får kun lov at spille hjemmefra en gang hvis modstanderen er bare nogenlunde kompetent (bør ikke give dig lov til at komme over på ♣D), og jeg tror værdien er størst i at gøre det i ruder
I så fald stikker s med ruder k og spiller spar
Altså, er vi enige om at den eneste chance for at få 9 stik er at få 3 klør stik og 3 ruder stik?
Så er vi nok nødt til at stikke hjemme først, og først spille klørene gode med A♣ og derefter ♣B, og så først næste gang spille på ruder (som skal falde 3-3 for at vi får 9 stik, evt 10 hvis vi kan knibe den anden ruder honør hvis modstander skulle faile og spille os ind i hjerter)
Alternativt skal man spille på ruder først (som jeg foreslog) og håbe at modstander laver en discard-fejl, men ser umuligt ud at komme ud og får det 3. klørstik med mindre modstander er et fjols, hvis vi spiller den i den rækkefølge, så tror vi er nødt til at spille klør først
@Culkasi
Hvad er det for en knibning du vil foretage i ruder?
Som du rigtignok siger, så skal vi have ruderne 3-3 før der er noget som helst sjaw i den her kontrakt, men det er jo fuldstændig ligemeget hvorfra vi spiller ruderfarven (om det er hjemme eller på bordet.
Jeg har ikke nogen god analye af en spilleplan, men jeg ville stikke det lidt underlige spartilbagespil på bordet og spiller ruder mod ♦T. Så kan vi håbe på at N kommer ind og rejser hjerterstik til os.
Ja, jeg har nok bare fået stirret mig blindt på at det ville være rart at kunne spille ruder igennem Nord to gange - ellers helt enig at det er nord vi helst vil have ind så han kan spille hjerter, så ved ikke helt hvorfor jeg fabler rundt i de ruder. Du har ret, vi skal nok bare afgive 2♦ stik, og så håbe at det er fint
Jeg ville stikke med ♠K og spille ♣ til B, og derpå ruder mod ♦T. Vi skal jo også have nogle klørstik. Hvis ruderne sidder skidt, så handler det om at slippe ud med skindet på næsen - de andre spiller nok også 2-3 NT.
henry skrev:
Jeg ville stikke med ♠K og spille ♣ til B, og derpå ruder mod ♦T. Vi skal jo også have nogle klørstik. Hvis ruderne sidder skidt, så handler det om at slippe ud med skindet på næsen - de andre spiller nok også 2-3 NT.
Spillede præcis sådan.
Kl B stikkes med kongen og spar retur.
Derefter ruder mod 10'eren - og 1 ned... ren bund.
(de fleste spillede 1nt)
Men problemet ligger nok i meldingerne. Del noget skyld ud så jeg kan overbevise min makker om at han er en torsk.. hehe
Det er MP.
Jeg er vest - øst åbner:
1♦ - 1♥
1♠ - 1NT
2NT - 3hj
3NT - ap
Ja, 2NT er for hård med misfit, elendige mellemkort og når det er parturnering.
På en solrig dag vinder 3NT dog, men det er en sløj kontrakt.
thx ! ♥
:)
Enig i 2UT er hård men imo ikke fuldstændig urimelig, så det er ikke noget makker skal klandres for
ahh pis :)
Men tager man det helt grundlæggende har øst vel ikke ligefrem tillæg hvis han tæller sine hp og lægger mine 6-9 oveni ?
henry skrev:
Jeg ville stikke med ♠K og spille ♣ til B, og derpå ruder mod ♦T. Vi skal jo også have nogle klørstik. Hvis ruderne sidder skidt, så handler det om at slippe ud med skindet på næsen - de andre spiller nok også 2-3 NT.
"Vi skal jo også have nogle klørstik". Ja, men din spillemåde vinder vi kun noget på, hvis ♣K sidder anden eller blank i plads. Vi har jo altid to klørstik og det er uanset, hvor vi spiller farven fra.
Det er (som jeg ser det) langt mere givende at stikke spartilbagespillet på bordet og herfra spille klør. Nu kan vi få et ekstra klørstik (altså 3) enten ved klørene 3-3 eller ved ♣T i plads, hvilket er langt bedre odds end ♣K anden eller blank i plads.