Danish Poker Tour er aflyst

#1| 0

Crap..


I forbindelse med Unibets overtagelse af Bet24, er de resterende Danish Poker Tours blevet aflyst.

Såfremt du har spørgsmål el.lign. er du meget velkommen til at kontakte os på mail:

[email protected]

Venlig Hilsen
Danish Poker Tour

07-05-2012 16:46 #2| 0

Det er bestemt trist for live-pokeren at Unibet ikke har lyst til at køre det videre. Der var dog ikke skyggen af økonomi i det, og derfor er det desværre ikke så underligt at de stopper det nu.

07-05-2012 16:52 #3| 4

Det er vel ikke nødvendigvis så nemt at afgøre, om der langsigtet er økonomi i det. Tror da ikke ligefrem de sager, der har været her på PN den sidste uge er med til at fremme antallet af pokerspillere hos Unibet/Bet24. Skiftet kunne laves meget mere elegant.

07-05-2012 17:16 #4| 1
OP

På den lange bane tror jeg også det havde været bedre for Unibet at "æde" tabet ved at afvikle de resterende DPT´s, fremfor nu at risikere at en masse Bet24 kunder vælger andre sites.

Det havde været et godt signal at sende til nye kunder.

07-05-2012 17:27 #5| 2

Well..

Når et firma i den her branche sætter sig selv til salg, starter de gerne nogle vilde markedsførings-projekter op til, og kører så på sideløbende. Bet24 har brændt penge af i en grad som svarer til Manchester City i fodbold, og lidt det samme så vi med Betsafe. Jeg ville tro at køber ikke ville lade sig narre, men Betsafe fik alligevel en meget høj pris for butikken. Bet24 dog ikke så meget, men for severinsen hvor har de også brugt mange penge på vanvittig markedsføring, der jo er taget af enten eksisterende eller fremtidig indtjening.

Denne tour var et af eksemplerne. Man kan derfor - uden at tænke goodwill og konvertering af kunder - ikke fortænke Unibet i at sætte en prop i hullet.

Hvad jeg så ikke forstår, er at det bliver ved at være en god idé at føre uansvarlig markedsførings-politik op til et salg.

Ærgerligt med nedlæggelsen af touren, men desværre også et forudsigeligt move, som vi nok vil se flere af i 2012. Matematikken skal hænge sammen.

07-05-2012 17:41 #6| 0

@Pisfisk
Forstår godt, hvor du vil hen og jeg ved heller ikke, hvad det koster at afvikle touren. Men der er nu engang dårlige løsninger og elegante løsninger. At pisse kunderne af er nu engang ikke noget, der giver goodwill.

Hvorfor ikke få glade kunder, som bliver hængende og flytter med til Unibet? Man kunne jo fx. have valgt at afvikle de sidste DPT'er på Unibets platform og opfordre alle til at skifte med over ved at tilyde ny bonus.

Hvorfor ikke også lave en elegant løsning vedr. Kongsgaard's mfl. betting? Formentlig har man ikke så skæv en position i de enkelte væddemål, at der direkte er en kæmpegevinst ved at annullere.

En del af betalingen for Bet24 er vel for goodwill og for kunder? Så hjælper det ikke, at man bare afvikler dem.

Hold op hvor tages der bare mange suboptimale beslutninger i erhvervslivet, og det er ikke blevet væsentligt bedre efter finanskrisen.

07-05-2012 17:58 #7| 0

Jeg vil gerne lige uddybe mit svar.

Når man arbejder med den her branche dag ind og dag ud, bliver man fodret med et hav af informationer. Det er informationer som I naturligvis ikke har, og derfor kan mine svar godt virke lidt arrogante. Det er ikke min mening at det skal virke arrogant, og det vil jeg gerne beklage.

Mht DPT, så hænger det ikke økonomisk sammen, fordi at antallet af nye spillere og efterfølgende rake aldrig ville kunne opveje de udgifter de har haft i forbindelse med arrangementet. Der er blevet afholdt live-turneringer i mange år, og de spillesider der har støttet arrangementerne har tabt millioner. Nu gik Bet24 så all in, og stod for det hele. De havde blandt andet fået pokernyhederne til at dukke op, og derudover var der ekstra præmier for mange $1000, Bet24 proer, rigtige dealere osv. osv.

Der skulle efterfølgende opnås en helt syg rake og en masse nye spillere. Der vejer økonomi altså noget højere end at skabe goodwill over for 3-600 spillere. Specielt når Unibets fokus på ingen måde er Poker.

Når det er sagt, så synes jeg helt oprigtig det er synd for live-pokeren. Det lød til at være et rigtig lækkert set-up, som blev afholdt meget professionelt.

07-05-2012 18:04 #8| 0

@Ohep1

Jeg er helt enig. Jeg forstår heller ikke altid alle beslutninger, og generelt er spillebranchen præget af nogle meget mærkelige løsninger og beslutninger. Dog er det mindre, når man kommer op i de store udbydere, som efterhånden er de eneste, der er ved at være tilbage. Du skulle se for nogle år siden, hvor der var mere Wild West over den. :-)

Så jeg er helt enig i at der findes elegante og ikke så elegante løsninger. Men selv de elegante kan få en del kritik, fordi man ikke kan stille alle tilfredse. Jeg ved ikke hvad man har tænkt hos Unibet, og ingen af os kender alle aspekter af de her sager, men jeg er enig i ærgrelsen over at beslutningerne er taget som de er.

07-05-2012 20:15 #9| 0
Dieb skrev:
Der skulle efterfølgende opnås en helt syg rake og en masse nye spillere. Der vejer økonomi altså noget højere end at skabe goodwill over for 3-600 spillere. Specielt når Unibets fokus på ingen måde er Poker.


Jeg er helt med på, at jeg hverken kender prisniveau og ej heller har adgang til den mængde info, du har. Men det er jo ikke nye spillere, der skal dække. Vi er jo her i den modsatte grøft. Når man ikke holder, hvad man lover, så forsvinder også de gamle spillere i en eller anden udstrækning. Vi er ovre i at goodwill/kunder bliver til badwill og tab af kunder til konkurrenter. Så er offeromkostningen altså lige pludselig enorm.

Fair nok, at fokus ikke er poker, men da pokerspillere ofte også benytter mange andre produkter fra deres platform, og da jeg ikke kun refererer til DPT men også til tråden omkring betting, så er det lige pludselig ikke små summer, vi taler om.

Tror ikke, vi er så uenige - min pointe er bare, at de usynlige omkostninger ofte er langt større end de synlige.

@Pisfisk
Tror sådan set nok, vi er enige. Tro mig - der er også et hav af mærkelige løsninger i resten af erhvervslivet, som os økonomer kan ryste på hovedet af, fordi de aldrig kommer til at hænge sammen.
07-05-2012 20:23 #10| 0

@ Ohep1

Tror det er vigtigt at holde for øje hvor abnormt høje omkostningerne pr. spiller er til disse tours, og folk der spiller tours på den skala buy in er ikke dem der ligger mest i kassen.

Så er helt på linie med PNHQ her, især når Unibet promoverer sin poker gennem Unibet Open som har en anden slags buy in.

07-05-2012 23:20 #11| 0

@BobbyOlsen

Jeg er sådan set ikke mod PNHQ - jeg siger bare, at badwill er dyrere, end mange tror. I en virksomhedshandel er typisk goodwill, dvs. forventet fremtidig indtjening langt størstedelen af prisen. Hvis du jager kunderne væk, er der - sat på spidsen - ingen goodwill. Al omtale er ikke nødvendigvis god omtale - modsat Simon Spies' holdning.

Desuden inkluderer jeg i min begrundelse også den anden og vel større "sag" med betting.

08-05-2012 00:55 #12| 0

Bettingen er helt sikkert et kæmpe issue, men kigger man specifikt på denne sag og denne tour er det i min verden god EV at stoppe mens legen er god, og de få kunder der dropper action på Unibet er små kunder som ikke ville kunne betale sig at holde på.

08-05-2012 03:30 #13| 0

Ok, så, men måske kunne man lave bare en enkelt Pokernet Live Tour om året, hvor PN-samarbejdspartnerne gav lidt overlay samt noget Pokernet-"krimskrams". Det behøver jo ikke være så dyrt. En af os kunne vel finde et billigt sted, og vi kunne vel selv skiftes til at give kort i begyndelsen, og dem der ryger ud kan så som straf blive "dealere" på de resterende borde, efterhånden som touren skrider frem. Hvis pokernetterne yder lidt gratis arbejdskraft, så skulle det vel nok kunne lade sig gøre.

Lad det venligst blive i en ferie (efterårsferien eller mellem jul og nytår).

Lad det også venligst blive et sted tæt ved en banegård centralt i landet (fra Skanderborg til Ringsted).

Hvis loven kræver det, kan vi hurtigt lave en forening med minimalt årskontigent (1 kr. eller lignende).

Redigeret af Holstt d. 08-05-2012 03:31
08-05-2012 06:13 #14| 1

@Holstt

08-05-2012 06:44 #15| 0

@BobbyOlsen

Det kan godt være du/I har ret i den del isoleret set - selvom jeg synes, det er ærgerligt.

@Holstt

Lyder som en god idé. Bootcamp'en i Vejle er vel en udmærket start, selvom det udelukkende er Danske Spil og måske den forkerte dag.

08-05-2012 16:38 #16| 0

suk

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar