Dansk Poker Union opløses

#1| 0

Dansk Poker Union ophører.

Den ekstraordinære generalforsamling har besluttet at opløse foreningen.

I den nærmeste fremtid bliver der afgjort flere sager der vil få betydning for dansk pokers fremtid.
For det første falder der dom i sagen mod Frederik Hostrup. Er turneringspoker, i lovens forstand, hasard eller ej? Dernæst er der sagen om konfiskation af penge vundet på internetpoker. Og sidst ,men ikke mindst, er der et lovforslag på trapperne der efter al sandsynlighed vil lovliggøre turneringspoker med begrænset indskud. Netop denne lovliggørelse af turneringspokeren har været en af hjørnestenene i Dansk Poker Unions arbejde. Ikke mange levnede os en chance da vi i sin tid meldte ud at det politiske lobbyarbejde og påvirkning af beslutningstagere var vejen frem hvis man ønskede at lovliggøre de danske pokerklubbers virke.
Dette ser nu ud til at skulle lykkes.
Set i lyset af at Dansk Pokerforbund, efter fusionen med Dansk Pokersport, er blevet en organisation der i den grad ligner det gamle DPU, mener bestyrelsen at tiden er kommet til at nedlægge vores forening.
Vi synes ikke der længere er nogen grund til at have mere end en organisation for danske pokerspillere.
Vi ønsker derfor det nye forbund god vind.
Tak til alle jer der i tidens løb har støttet DPU.
Foreningens midler vil blive overført til Centret for Ludomani.

På bestyrelsens vegne

Jørn Byberg

10-06-2009 23:29 #2| 0

Tak for godt politisk arbejde (uden skandaler ;-) samt gå på mod.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar