Dansk Pokerforbund og spam

#1| 0

På grund af en fejl i koden til det program, der skulle sende en mail ud til alle Dansk Pokerforbunds medlemmer i nat, er der sket det meget uheldige og meget beklagelige, at en stor del af medlemmerne har modtaget den samme mail op med tusind gange. Som om det ikke var slemt nok, har samme fejl resulteret i, at medlemmerne har kunne se adresserne på alle andre medlemmer, som mailen blev sendt til.

Dette er naturligvis nærmest utilgiveligt i disse dage, hvor folk i forvejen modtager bunker af uønskede emails, og vi er fra Dansk Pokerforbunds side frygtelig kede af det, og vil meget gerne undskylde overfor vores medlemmer. Fejlen i koden er blevet fundet og rettet, men desværre for sent for alle de medlemmer, der nu har måtte finde deres emailkonto begravet i mails.

Vi vil gerne understrege, at Dansk Pokerforbund tager reglerne om uønskede mails meget alvorligt, og vi kunne aldrig finde på bevidst at spamme hverken vores medlemmer eller andre. At den fejl der er sket i sin konsekvens er ligeså slem, erkender vi, og derfor vil vi endnu engang bede vores medlemmer undskylde. Vi vil bede vores medlemmer slette alle de mails de har modtaget med mailadresserne på de øvrige medlemmer. Disse adresser er fortrolige, og må under ingen omstændigheder anvendes eller videreformidles.

Med venlig hilsen

Tobias Carlsen på vegne af Dansk Pokerforbund

16-05-2005 15:50 #2| 0

Helt fint. Ikke et ondt ord herfra...
Bare rart at føle sig lidt populær ;-)

16-05-2005 15:51 #3| 0

Op med humøret Tobias. Hvordan ser 1000 kvajebajere ud på budgettet?

Thomas AKA Pumpstick

På vegne af en af de medlemmer som har været vågne hele natten i færd med at slette mails:-D...

16-05-2005 15:55 #4| 0

LOL er ikke færdig med at slette endnu..

16-05-2005 15:59 #5| 0
OP

Pumpstick> Det bliver ihvertfald billigbajere hvis der også skal være til huslejen:)

16-05-2005 16:00 #6| 0

Slettet og glemt :-)

16-05-2005 16:08 #7| 0

Hej
Hvornår fanden stopper det ?
Det skulle da ikke være så svært - min iPac har det ikke godt !

16-05-2005 16:12 #8| 0
OP

Tivoli> Vores udbyder siger, at den hensynsløse email-tæppebombning skulle være stoppet. Vi er i fuld færd med at forsikre os, at det rent faktisk også passer.

Atter en gang: Jeg beklager dybt de gener I må døje med.

16-05-2005 16:22 #9| 0

DET ER IKKE STOPPET JEG FÅR STADIG MAILS

16-05-2005 16:26 #10| 0

@ ishmael
Jeg håber for dig at der ikke er nogen som misbruger
de mail adresser.

16-05-2005 16:28 #11| 0
OP

Hej privir!

Der bliver ikke sendt fra vores server. Alle mails er afsendt engang i nat og når du stadig modtager dem, skyldes det at de så at sige ligger i kø i din udbyders mailsystem.

16-05-2005 16:30 #12| 0

"og derfor vil vi endnu engang bede vores medlemmer undskylde"

Undskyld I har bombarderet os med mails :-)

Hehe - det går nok - håber bare ikke for mange lige vil prøve en "reply all"...

16-05-2005 16:48 #13| 0

Hurra for hotmail.

De sletter hele lortet ved modtagelse.

:)

16-05-2005 16:55 #14| 0

15.52 modtog jeg 5 DPF-mails - er der nogen der ved hvormange der er afsendt til hver ?

16-05-2005 17:15 #15| 0
OP

Tivoli> Det varierer fra medlem til medlem. Der en kort udredning her

www.pokerforbundet.dk/forum/viewtopic.php?p=233

Jeg kan godt finde ud af præcis hvor mange mails der er blevet sendt til dig, men det kræver at jeg kender dit navn...

16-05-2005 17:58 #16| 0

Se positivt på det; som en slags navneleg hvor man bliver præsenteret for alle de andre medlemmer... :-)

16-05-2005 18:02 #17| 0

Jeg har fået omkring 1000 mails og jeg får stadig en ca. hvert minut, og det har jeg gjort i nogle timer.

Som en positiv ting har jeg så endelig taget mig sammen til at gennemskue ud af hvordan man banner et domæne i min SMTP server, så nu skulle problemet være ovre.

Sig til når i har fixet det, så jeg kan unbanne jer igen.

16-05-2005 18:33 #18| 0
OP

@JimNashe

Hvis du har modtaget 1000 mails, er du vist en af dem, der har været hårdest ramt :(

Vi snakkede med vores udbyder kl. 15, og alle mails var desværre afsendt på dette tidspunkt - dvs. vi nåede ikke at få stoppet nogen af dem (endnu en gang :( )

Problemet er altså løst i vores ende, men desværre kan mails jo ligge i kø hos diverse mail servere et stykke tid.

Endnu en gang en beklagelse fra vores side.

16-05-2005 19:48 #19| 0

Nu fik jeg den til mig! :-)

Hvordan kan det være at de fylder mellem 19 og 22 kb??

16-05-2005 19:58 #20| 0

Det er formentligt alt efter hvor mange der er på som modtagere ved den enkelte mail.

16-05-2005 19:59 #21| 0
OP

Hej Junior.

Vi har lukket for registreringen indtil videre, så det hjælper dig desværre ikke, at du har fået din mail. Men som sikkert kan forestille dig, kunne vi få en hel ny verden af problemer, hvis vi tillod registrering, nu da alle har fået hinandens registreringsnøgler. Vi arbejder dog på en løsning, som skulle være klar i løbet af nogen timer.

Mht. størrelsen af hver enkelt mail, så skyldes det det yderst uheldige faktum, at alle emailadresserne for medlemmerne er kommet med. Vær derfor rar at slette det hele, da emailadresserne er fortrolige oplysninger.

16-05-2005 20:02 #22| 0

Det var ikke at de fyldte så meget, men at størrelsen varierede sådan, at jeg undrede mig over. (Gik ud fra at alle mailsene var sendt til alle.. altså at alle mail-adresserne er i hver mail og derfor troede jeg at den eneste forskel i størrelsen ville komme fra længden af navnet på modtageren... ;-)

16-05-2005 23:11 #23| 0

12 min. og 31 sekunder for at slette alle sammen... Nogen der kan slå den? : )


(Ej, seriøs dårlig stil DPF!! Og så er jeg egentlig ligeglad med hvad undskyldningen er... Dårlig stil!)

Michael

16-05-2005 23:24 #24| 0

@Stormus
(Ej, seriøs dårlig stil DPF!! Og så er jeg egentlig ligeglad med hvilken undskyldning i finder på... Dårlig stil!)

Finder på ????

Guti

16-05-2005 23:28 #25| 0

hvor svært kan det være at lave et filter i OE eller hvad man nu bruger til at nakke mailsne?

(Jeg er naturligvis klar over det stadig er træls, ikke mindst med offentliggørelsen af alle adresse, men kan ikke lige se hvorfor så mange snakker om hvor lang tid det tager at slette dem.)

16-05-2005 23:30 #26| 0

@Guti
"Finder på ????"

Opdigtet, påfund, indbildning ja sågar et falsk virkeligheds billede.

16-05-2005 23:33 #27| 0

@Fileten

Funny

17-05-2005 00:11 #28| 0

@ Guti
"Finder på"? Jeg skriver bare jeg mener det er dårlig stil... Ved skam godt det ikke er med vilje. Bare en torn i numsen at slette 700+ (make that 800+ - har lige fået lidt flere) mails fordi der er lavet bæ i den!

Jeg mener bare sådan noget bare skal fungere... Og undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne ved at sige det!

Men igen, se det på den lyse side - hvis poker var så udbredt i DK som det er i USA var min stakkels lille ofir-mail nok gået under.. : )

17-05-2005 00:32 #29| 0

Jeg er enig med stormus at det er dårlig stil, specielt når de *ved* at der er noget galt, jeg får stadig mails fra dpu (hvorfor er det ikke stoppet endnu når de ved der er noget galt?) klokken er nu 23.31 og den sidste jeg fik var kl 23.11, måske er det stoppet nu???

17-05-2005 00:35 #30| 0

@Guti

jeg tror desværre alvoren i denne situation bliver negligeret lidt. Hvor meget tror du jeg kan få for 1.000 mail adresser fra poker interesserede danskere, som man med sikkerhed ved er parat til at gå til læderet (de har jo betalt for at være medlem af DPF)?

Hvor mange af DPF"s medlemmer har kommercielle interesser, som med glæde kan udnytte disse mange mails? Mon ikke vi kan forvente et raid fra diverse mindre spilsites med rake back reklame og alt mulig skidt her igennem de nærmeste måneder?

Her MANGE timer efter det startede dumper der stadig mails ned i min indbakke, og jeg har ALDRIG før prøvet, at TDCs server har så meget lag. Igennem lang tid har jeg modtaget samtlige indlæg der bliver skrevet på PokerNet i min mail, og ikke en eneste gang, har der været lag på - selvom jeg måske har haft op til 2000 mails ventende på mig. Det skulle da være sjovt hvis det sker lige præcis den dag, hvor DPF laver en kæmpe brøler.

Nu modtager jeg meget spam på min TDC mail, så det gør ikke mig så meget, hvis et par spilsites nu begynder at sende mig et par ugentlige mails. Men jeg kan ærlig talt godt forstå, at dem der forsøger at holde en "ren" e-mail konto bliver pissed over denne fadæse.

Hilsen
Mikael

17-05-2005 01:11 #31| 0

Jeg kan sagens se at det er noget være lort, er også selv ramt af, at min egen lille mail er bukket helt under.. og jeg kan ikke komme ind på den.
Men sket er sket, og uanset hvor møgirreterende at det er, så bliver det jo ikke anderledes.

Guti

17-05-2005 01:19 #32| 0
OP

@kimmo

Vores smtp-server har ikke kørt siden i formiddags, så jeg kan forsikre dig, at vi ikke fortsat bombarderer medlemmerne med mails.

Jeg vil iøvrigt benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at det ikke er Dansk Pokerforbund som sådan, der er de ansvarlige for miseren, men de web-designere - deriblandt undertegnede - som Dansk Pokerforbund har hyret til at lave deres nye website.

Vi er selvfølgelig meget kede af den gene vi har været årsag til for Dansk Pokerforbunds medlemmer, og vil gerne - endnu engang - undskylde til dem for det passede. Men vi er også meget kede af, hvis det skal gå ud over Dansk Pokerforbunds gode navn og rygte, at vi (som hverken er medlemmer af eller på nogen anden måde ellers har noget at gøre med DPF) har begået denne kæmpefejl. Vi har gjort hvad vi kunne for at lave "damage-control", men vi kunne ikke gøre noget ved, at vi desværre først opdagede problemet efter at alle mailsene var afsendt.

17-05-2005 01:22 #33| 0

Jeg tror heller ikke på det er stoppet som ishmael påstår. De mange mails kan sku da ikke være flere timer om at komme frem, jeg får stadig mail.

17-05-2005 01:34 #34| 0
OP

@privir

Jeg kan godt forstå at du er sur, og jeg kan også godt forstå, at det ikke hjælper på dit problem, at vi siger undskyld. Men vi har talt med vores webudbyder tidligt i eftermiddags, og fået dem til at lukke vores mailserver ned således at der ikke - programmeringsfejl eller ej - kunne sendes flere mails. Det er derfor således som vi fortæller det: De mails, som medlemmerne stadig modtager, er blevet sendt for længe siden, og der er vitterligt intet vi kan gøre, som vi ikke har gjort.

17-05-2005 01:38 #35| 0

@ Guti
Klart sket er sket og nej, det bliver ikke anderledes... Men når man har lavet sådan en brøler (om det så er DPF eller web-designerne) må man også tage skraldet fra de mennesker som føler sig trådt over tæerne!

Personligt er det bare irritationen over at måtte bruge et kvarter på at slette mails. Men som DTM skriver kan disse mail-addresser mm. jo bruges til en masse uheldigt...

17-05-2005 01:50 #36| 0

@Privir

de mails jeg modtager lige nu er sendt kl 15:25. Det ser ud som om at den mail-server som videresender er gået helt i knæ og kører med en stor backlog.

Tror iøvrigt heller ikke at de andre brugere af Netgroup Datacenters mailserver "mail.ngdc.net" er glade for at der er blevet sendt en million mails afsted. De må vente pænt i køen for at få leveret deres mails.

17-05-2005 02:26 #37| 0

Jeg syntes det er herligt med alle de mails. Jeg føler mig så vigtig idag. Tror aldrig jeg har fået 500 mails på en dag før. :)

Sådan noget lort sker. Lev med det. Kan ik rigtigt få mit pis i kog. Det er jo tydeligvis ikke en fejl de har lavet med vilje.

17-05-2005 02:27 #38| 0

@privir
De mails kan sagtens være lang tid om at komme frem. Sådan et load generer en ordentlig kø igennem et system, og selvom det er stoppet på den server der sendte mails ud, så ligger den kø stadig længere ude, og her er det svært at slette dem, både fordi det måske ikke er dpf"s tekniske ansvarlige der har adgang til serverne, og fordi det er svært at skelne legitime og spam mails fra hinanden i en mailkø.

17-05-2005 02:41 #39| 0

Sidst der faldt en dom for udsendelse af spam mails, blev det takseret til 10.000 kr pr styk.

Forbundet skylder altså pt. ca 10 milliarder kr.

17-05-2005 02:50 #40| 0

@mortenD
Det handlede godt nok også spam mails der var sendt ud med vilje, og ikke som følge af en uforsættelig fejl.
Det gør det selvfølgelig ikke meget bedre :)

Jeg har på fornemmelsen at medlemsgebyret bliver hævet en smule hvis forbundet skal af med 10 mia ;)

17-05-2005 03:30 #41| 0

Men som du nok ved, MortenD, så drejede sage(rne) sig om kommerciel spam udsendelse, hvilket dette ikke er.

17-05-2005 13:23 #42| 0

Sloejt, uprofessionelt og udpraeget amatoeragtigt er de ord der falder mig ind.

Meget synd for DPF synes jeg, da de i forvejen kaemper med at blive betragtet som et serioest forbund.

Min reaktion ville vaere omgaaende at skifte de saakaldte "web-designere" ud meget et serioest foretagende.

-ACO

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar