Jeg er moderator på et forum. Ind imellem får vi jo spam indlæg fra Rusland, Kina osv. Men idag har vi fået et spamindlæg fra M1. En bruger som er oprettet kun til det formål.
Jeg mener at have hørt om en lovgivning på området, og at dette netop ikke var lovligt, men jeg kan ikke finde det på nettet. Jeg tænkte at Pokernet var det rigtige sted at spørge, da I jo ved alt!
Dansk spam på forum, lovgivning?
Hej Namilla
På PokerNet modererer vi efter nogle regler vi har sat op: www.pokernet.dk/forum/rules.asp
Vi gør også opmærksom på at det er et forum hvor vi forsøger at varetage brugernes interesser bedst muligt, og det er så op til os at vurdere. Vi ville f.eks ikke vurdere at reklamer/spam uden tilladelse er gavnligt for forummet, for tænk hvis vi tillod det, så ville det blive overrendt med det samme af lykkeriddere der skulle liste deres og deres venners produkter. Så vi fjerner den slags med det samme, og vil man reklamere hos os, så kan overveje bannere hvis man vil.
Vi har også tidligere modereret i navne på PokerNet, da de netop var oprettet med firmanavnet og kun var der for at give dette opmærksomhed. En irriterende form for skjult markedsføring, men jeg tror at det er vigtigt at slå ned på det, inden det bliver et irriterende spam-forum som de rigtige brugere ikke gider at bruge.
Mit råd: Omdøb eller fjern profilen og bed ham kalde den noget ikke-kommercielt.
Annoncen er for længe siden fjernet og vi debaterer i øjeblikket om ikke også brugeren skal slettes. Jeg tænkte bare på, om ikke det egentligt var ulovligt for firmaerne at gøre sådan noget? Jeg ved godt, at vi ikke har så meget at stille op, overfor udenlands spam, men danske firmaer må operere under nogle regler og love, som jeg mener er brudt i dette tilfælde, men jeg kan ikke finde noget om det nogen steder...
Er det ikke bare at oprette et indlæg, hvor i sviner M1 og deres markedsføringsmetoder? Og derudover naturligvis slette alle indlæg M1 brugeren måtte komme med.
Jeg er desværre ikke bekendt med nogen decideret lovgivning på området.
Vi kører en meget stram tone på forummet, så kun indlæg der er relevante for forummet, får lov at overleve...så det er desværre ikke muligt... Men jeg har kontaktet m1 og i grove vendinger frabedt mig, at de nogensinde igen bruger forummet som gratis reklame!