Hey PN.
Jeg føler nærmest, at jeg har været i krydsforhør hos 'min' bank, Danske Bank.
Andre der har været samme svada igennem?
Herunder er, hvad banken skrev til mig, som jeg skulle forberede mig på at besvare.
"Da vi som bank er underlagt Hvidvaskloven, og særligt §10, §11 og §17, er vi forpligtiget til at kende vores kunder bedre, samt forstå deres brug af banken. Dette indebærer også, at vi løbende skal opdatere dine oplysninger omkring forventet brug af banken.
I den forbindelse vil vi bede dig besvare nedenstående spørgsmål, der bl.a. omhandler din indkomst og forventninger til udenlandske overførsler, over de næste 12 måneder.
Det er vigtigt, at du svarer på alle spørgsmål.
Spørgsmål til brug for opdatering af dine oplysninger
Personlige oplysninger
* Statsborgerskab (notér venligst alle, hvis du har flere):
* Stilling/beskæftigelse:
* Civilstatus:
* Antal børn under 18 år i husstanden:
* Bor du i lejebolig eller ejerbolig?
* Hvis du bor C/O, hvad er årsagen?
Spørgsmål omhandler din indkomst og skatteforhold
* Forventet lønindkomst pr. måned, efter SKAT:
Hvorfra/afsender:
* Forventer du anden regelmæssig indkomst på din konto?
Eks. offentlige ydelser, børnepenge, pension, huslejeindtægt etc.
Angiv venligst hvorfra, hvor ofte og hvor meget:
* Er du skattepligtig i USA?
* I hvilke lande er du skattepligtig?
Spørgsmål omhandler dine aktiver (formue)
Med dette menes den nuværende værdi af ejendom, bil, investeringer, opsparinger, indestående etc. både i og uden for Danske Bank og eventuelt i udlandet.
* Hvordan er fordelingen af dine aktiver, samt værdien af hvert aktiv?
* Hvor stor en andel ejer du af hvert aktiv?
Giv en kort beskrivelse af din baggrund og hvordan formuen er opstået (f.eks. opsparet løn, arv, afkast eller lign.).
Forventninger til transaktioner på dine konti i Danske Bank
Forventer du at foretage overførsler til udlandet (Gælder ikke ved brug af andet overførselsinstitut)
Hvis ja,
* Til hvilke lande?
* Hvor mange gange om året pr. land?
* Samlet, hvor stort et beløb årligt pr. land?
* Hvem er modtageren (relation og fulde navn)?
* Hvad er årsagen med overførslerne?
Forventer du at modtage overførsler fra udlandet?
Hvis ja,
* Fra hvilke lande?
* Hvor mange gange om året pr. land?
* Samlet, hvor stort et beløb årligt pr. land?
* Hvem er afsenderen (relation og fulde navn)?
* Hvad er årsagen med overførslerne?
Forventer du at indsætte kontanter (fysiske sedler og mønter) på dine konti det næste år:
Hvis ja,
* Hvor mange gange årligt?
* Hvor mange penge samlet det næste år?
* Hvor stammer kontantindbetalingerne fra (loppemarked, pengegave etc.)?
Det kan være, at vi efterfølgende får brug for, at stille ekstra spørgsmål eller bede om dokumentation, afhængigt af dine svar på spørgsmålene.
Dine oplysninger behandles fortroligt, i overensstemmelse med lov om Finansiel virksomhed.
Vi ser frem til at høre fra dig og ønsker dig en god dag"
Efterfølgende har jeg skulle fremsende dokumentation for udbetalinger fra bl.a. PokerStars og Winamax.
Jeg synes ovenstående virker overkill og har aldrig skulle gennemgå lignende nogensinde og jeg har trods alt været kunde i banken lige så længe jeg kan huske tilbage. Men det er måske bare standard nu - efter hvidvask skandalen i selvsamme bank?