Danskespil lancerer poker og casino

#1| 0

Danske Spil lancerer poker
Danske Spil er klar med både casinospil og poker. Inden for et år er det nationale spilleselskab således på banen med de to spil.

Af STEFFEN DAM, [email protected], Onsdag d. 2. December 2009, 11:01

De første resultater af den nye spillelovgivning er allerede ved at vise sig. Således satte Danske Spil i går dato på, hvornår de senest er klar med poker og casino, og det sker senest den 1. januar 2011.

Faktisk har man allerede forhandlet med flere samarbejdspartnere om de to spil, og det springende punkt er nu den reviderede spillelovgivning, som skal tillade andre end Danske Spil at udbyde spil på dansk grund. Der er flertal for loven, men der er kommet bemærkninger fra EU, som lige skal ryddes af vejen først, før loven bliver vedtaget - blandt andet har EU bemærket, at prisen for en licens er for høj (den er foreslået på omkring to millioner kroner).

Læs også: Østrigsk fristelse i december

Men går alt efter planen, så bliver loven vedtaget i de første måneder af det nye år, og dermed er spillemonopolet som sådan afskaffet.

- Vi glæder os meget til at kunne konkurrere på lige vilkår med de andre, på vores hjemmebane, siger administrerende direktør H. C. Madsen fra Danske Spil.

Sakset fra sporten.dk

02-12-2009 12:56 #2| 0

Så er det bare spørgsmålet hvilket skin de køber sig ind hos.. Jeg tror det bliver BOSS'en.

02-12-2009 12:58 #3| 0

JUHUUUUUU

02-12-2009 13:07 #5| 0

nice! Og også super nice at eu får styret priserne på licensen til at udbyde poker så det ikke bliver alt for dyrt til, at det kan betale sig for udbyderne!

02-12-2009 13:07 #4| 0

Så er spørgsmålet bare hvad "lige vilkår" betyder for Danske Spil. De kender jo obv ikke til det på alle andre planer, så for at få licens i Danmark, skal man garanteret have en helt latterlig høj rake, så monopolet stadig kan tjene gode penge på dumme kunder :-(

02-12-2009 13:09 #6| 0

Det ville ihvertfald være tørt at få Boss media som partnere. Det er et dyrt netværk som udbyder og der er efterhånden ikke den value i det som der engang var.

02-12-2009 13:14 #7| 0

Hvordan stemmer det her overens med afgørelsen i retten? Kan jeg ikke lige greje. Anyone?

02-12-2009 13:31 #8| 0

Jeg kan sgu ikke lige greje, om det er en god eller dårlig nyhed...

02-12-2009 13:44 #9| 0

@MartinB, de kommer nok ikke på netværket med får deres egen stand alone boss løsning som det er kendt fra både Sverige og Østrig....

02-12-2009 13:46 #11| 0

Sorry men kan slet ikke se det skulle kunne være en dårlig nyhed da det imo kun kan betyde en mere klar lovgivning på området ... Det eneste spørgsmål der kan være er om licensen bliver så dyr at nogle udbydere ikke finder det danske markede rentabelt og derfor ikke køber licensen ... i teorien betyder det jo at PokerStars kan købe en dansk licens til 2 mill og tjuhej skattefrit spil mod alle de amerikanske fisk

02-12-2009 13:46 #10| 0

Så hvordan tror folk de vælger at fucke os? Kæmpe rake, kun 10-max borde og turneringer, loft for hvad man kan spille pr dag eller noget mere kreativt?

02-12-2009 14:02 #13| 0

@Cozy, eller tjuhej 2 mio for en dansk licens og så får vi vores eget rum som i Italien... Det er jo svært at vide hvordan de skruer det sammen, men forhåbentligt køber stars en dansk licens og vi bliver stadigt koblet på deres alm. .com site og kan spille skattefrit mod alle de andre :-)

02-12-2009 14:02 #12| 0
OP

@CozyK

Hvad får dig til at tro det bliver skattefrit? Har svært ved at forestille mig de ikke finder på en måde at beskatte folk der lever af poker.

02-12-2009 14:05 #14| 0

Ved ikke, om jeg må linke, men har lige talt med onlinechefen fra Danske Spil.

ekstrabladet.dk/poker/article1263791.ece

Han var overraskende fortrøstningsfuld, når det kom til både afgifter og gevinstskat. Set fra den positive side så kan det vel også lokke nogle midaldrende hyggespillere til onlinepoker. Dem som aldrig før turde sætte penge ind ved et udenlandsk selskab.

Man kunne godt forestille sig en del døde penge i sit and go's for en stund.

02-12-2009 14:15 #15| 0

Hvis det er ligesom Svenska Spel så er det jo value i form af alle de überdonks, som spiller sådan et sted..

02-12-2009 14:16 #16| 0

Nogen der ved om man fortsat vil kunne spille på udenlandske sider (med rakeback etc.) ligesom i Sverige (der også har stats-poker).

Eller vil den borgerlige regering stadig forbyde det ?

02-12-2009 14:17 #17| 0

Syntes bestemt det lyder som om Danske Spil har en intention om at det skal være ud over landegrænsen og ikke som i sverige... Om man så kan få halvdelen af folketinget til både at være tilstede og i vågen tilstand og vælge at trykke på den grønne knap på det tidspunkt hvor man rent faktisk stemmer om en lovændring der tillader det ...se det er så noget helt andet ... men syntes det er det mest positive man har hørt længe ...

02-12-2009 14:26 #19| 0

Hvordan harmonerer nyheden med dommen omkring at "søge erhverv ved hasardspil"? Vil det blive tilladt at spille poker hos Danske Spil uden at risikere at "søge erhverv"?

02-12-2009 14:26 #18| 0

Hvordan harmonerer nyheden med dommen omkring at "søge erhverv ved hasardspil"? Vil det blive tilladt at spille poker hos Danske Spil uden at risikere at "søge erhverv"?

02-12-2009 14:30 #20| 0

lad os lige se på hvordan lovgivningen bliver og hvordan de får strikket noget sammen før vi skyder dem.

Umiddelbart lyder det i mine ører som en yderligere afkriminalisering af pokeren.

Desværre er der stadig en lang vej for den almindelige dansker ser hvad poker i bund og grund er. Ordet poker smager af westerns som Maverick i den brede befolkning.

Men vi er kommet rigtig langt på få år. Jeg tror på yderligere lempelser inden de nærmeste år, dog skal vi nok regne med at skattefar vil have en større bid af kagen, når systemet engang kommer i omdrejninger.

02-12-2009 14:54 #21| 0

Jeg tror det er en fantastisk nyhed.
Kan allerede se at 'Allan P.' fra Ekstra Bladets nationen er klar til at svinge sit VISA electron kort.

02-12-2009 14:55 #22| 0

@lecas

Når poker bliver udbudt i danskespil regi, så er det efter min mening fuldt lovligt, at tjene alle de penge man vil - altså erhverve sig ved hasard.

Du må jo også gerne erhverve dig ved lotto, bingo, keno og alle andre former for hasard idag - så længe du blot benytter danskespil som udbyder eller gør det via et kasino.

Så jeg håber og tror da på, at denne udmelding er en helt fantastisk nyhed for alle os danske pokerspillere - men som altid skal det hele tages med et gran salt.

02-12-2009 14:56 #23| 0

Ja, nu er det sjældent et kasino udbyder keno og bingo - but you get the point.. ;)

02-12-2009 14:59 #24| 0

@Muhsen
Gælder loven om at man ikke må erhverve sig ved hasard ikke hvis det foregår på de danske kasinoer? Er det fordi det er tilladt ved særlig bestemmelse?

Jeg har også svært ved at se at de kan forbyde folk at leve af poker når de spiller hos Danske Spil.

02-12-2009 15:04 #25| 0

@TopperH

Altså, sådan som jeg har forstået den meget omtalte dom, så må man gerne erhverve sig via hasard hos danskespil og på de danske kasioner.
Og ja, de har en særlig tilladelse til, at udbyde disse spil mod at betale en afgift til staten.
Men lige de præcise paragraffer osv. er jeg ikke skarp nok i...

02-12-2009 15:07 #26| 0

ugh det bliver på skatten de fucker os? Den burde jeg næsten have set komme. Kan de faktisk gøre det?

02-12-2009 15:11 #27| 0

Tror der er god chance for at det bliver på en klient som kun er for danskere. Sådan er det nuværende udkast til loven i hvert fald. Danske Spil udtaler også, at der bliver end indskudsgrænse på 100.000 per borger om året.

02-12-2009 15:16 #29| 0

I Danmark er skattevæsenet stasi(ironisk twist) og jeg forventer ikke det bedste efter at de vil have os til at betale b skat af gevinster vundet iht den nye turneringslov, der er under høring i folketinget.

Noget andet er at de rakes som DS kører (kørte?) med på deres brætspil var på grænsen til tyveri. Hvis det er standarden er det ligemeget og bare noget galde DS skal lukke ud med mindre de har andre planer.

02-12-2009 15:16 #28| 0

@topperH
Godt spottet og vidunderlig kommentar :D

02-12-2009 15:25 #30| 0

@Milas J hvis det bliver via en licens ordning bliver det jo skattefrit som alle andre udbydere der har licens i EU .... har ikke udtalt mig om at det sku ændre ved om man må leve af poker..... det kan jeg sagtens se være uændret ... desværrer.

02-12-2009 15:51 #31| 0

IANAL

Netpokerspil hos Danske Spil vil -- såfremt de får licens -- være tilladt via særlig bestemmelse og dermed vil det være tilladt at søge erhverv ved det (lige som det er tilladt i dag at søge erhverv ved Lotto, skrabeplader, mv)

Det interessante er beskatningen, men mon ikke man vælger samme model som murstenskasinoerne er underlagt i dag, hvor gevinster er skattefrie mod at kasinoet betaler afgift. Det er også samme model som netpokerkasinoerne andre stedet i Europa fungerer efter.

Det bliver interessant at se lovforeslaget.

Desuden er det interessant at Danske Spil jvf Jonas' artikel skriver at man IKKE vil have et lukket site ligesom Svenska Spel. Dermed vil vi stadig kunne have snabelen nede i franske eller tyske fisks lommer :) Jeg kunne dog forestille mig at rakeback og bonusser bliver på et andet niveau end vi kender i dag -- men det bliver nok prisen for at man ikke er fanget i en gråzone hvad angår erhvervsmæssig spil. Dog opstår der nogle interessante scenarier, hvis man f.eks. spiller 70% Danske Spil men stadig 30% på et andet andre sites -- vil man så stadig søge erhverv ?!

Jørn

02-12-2009 15:56 #32| 0

super nyhed imo...

02-12-2009 16:10 #33| 0

EU har afvist lovforslaget bl.a. fordi en udbyder med dk licens kun må tage dk spillere og fordi de vil ip-blokere for udbydere med licens i andre EU lande + en masse andre restriktioner, som har til formål at udvide det Danske Spilmonopol til en håndfuld udvalgte spilvirksomheder.

Danmarks "liberale" regering har ikke planer om et åbent spilmarked med fri konkurrence. Dén tror jeg simpelthen ikke på....

Varm luft fra Danske Spil - indtil andet er bevist tror jeg netop de laver en betonmodel som de ville være stolte af i DDR.

02-12-2009 16:47 #34| 0

Jeg synes godt nok det her lyder utroligt spændende. Måske er man så slet ikke nødt til at forlade landet i 2010 alligevel. Det bliver min familie sgu nok glade for at høre ;)

Og thumbs up til EU, der tilsyneladende holder den danske regering i skak. Lad os bare få en danskespil-klient på banen, men der skal stadig være adgang til danskespils konkurrenter (PokerStars, FullTilt, Ladbrokes, Bet24, ScandicBookmakers osv osv) på præcist samme vilkår som danskespil opererer under. Ergo, skattefrihed må være en forudsætning medmindre der også skal til at betales skat af Lotto-gevinster og når Tipper Thomsen rammer 13 rigtige på kuponen.

02-12-2009 17:03 #35| 0

@ Pink Poo Poo

Kommissionen har langt fra afvist udkastet (!) til loven. De havde nogle bemærkninger, og Danmark har så svaret på dem i begyndelsen af november.

Det er helt standard, at der foregår en dialog.

Faktisk er det hele pointen, at man sender et udkast af sted, og fra dansk side var det slet ikke meningen, at det skulle blive offentligt, men Kommissionen publicerede det alligevel på sin hjemmeside i sommer, og så var katten ude af sækken.

Hvad jeg har hørt fra både Danske Spil og flere af bookmakernes folk er, at Kommissionen primært har kritiseret, at monopolet på hestesport forbliver på Danske Spils hænder (det er alle andre ligeglade med, da der ikke er meget forretning i heste i Danmark), plus at Kommissionen mente, at årsafgiften på to-tre millioner for en licens var for dyrt.

Hele IP-blokeringen har slet ikke været oppe at vende. EGBA påstår det ganske vist, men det er interesseorganisation, som består af bl.a. Unibet og bwin, og jeg ved ærligt talt ikke, hvor den får sine informationer fra.

Hele spørgsmålet om IP-blokering er dog stadig interessant, såfremt Danmark i første omgang får lov til at gennemføre den (Italien IP-blokerer med EU's accept). For hvad gør så de andre bookmakere med EU-licens, som ikke søger dansk licens?

Og hvordan bliver hele afgiftsloven skruet sammen. Det har ingen set endnu.

Alle regner dog med at den danske model bliver mere liberal end både den italienske og den franske.

Danske Spil hilser i øvrigt liberaliseringen meget velkommen og vil formentlig også vinde på den. Pludselig kan de konkurrere på lige vilkår. Det kan de ikke i dag ...

Hvordan var det lige det gik med TDC, da telemarkedet blev liberaliseret? En masse prøvede at komme ind, men hvem er stadig størst i dag? Danske Spil skal sgu nok klare sig godt i et selv gennemliberaliseret marked. Hovedparten af danskerne er vanemennesker.

02-12-2009 17:30 #36| 0

Jeg kan se at dansk spil har købt domænet www.danskecasino.dk den 14.oktober 2009, men at en anden ejer DanskePoker.dk, så der må de til lommerne, med mindre de finder på nogle andre navne til deres nye casino/poker

02-12-2009 18:18 #37| 0

@anytwocards

Hvis du har fulgt orango.dk sagen ville du vide at domæner hænger løst på træerne idag :).

02-12-2009 18:27 #38| 0

Ja læste godt sagen, har også set telenor/cybercity tabte deres domæne lotto.dk til Dansk Spil.

02-12-2009 20:14 #39| 0

Men hvis man har en side son er oppe og køre,
så kan de vel ikke bare snappe den...eller hva?

02-12-2009 20:37 #40| 0

Kære venner:

Jeg tager gerne et væddemål på om Danske Spil har poker på menuen i den form, der er lagt op til, inden 1. februar 2011. Mine odds vil være rigtig, rigtig, rigtig gode :)

Hør nu her: Det de har foreslået er allerede blevet afvist i EU, og der burde ikke være en snebolds chance i helvede for, at de får det gennemført, såfremt EU-lovgivningen - ja, såfremt hele ideen bag EU - skal have bare et gran af legitimitet, for nu ikke også at sige konsekvens!

Men man ved jo aldrig, og denne tvivl er naturligvis afspejlet i mine odds!

vh
Jeppe Juhl

02-12-2009 21:15 #41| 0

Det springende punkt bliver, om EU vil acceptere en lukket model. Gør de ikke det, så er der gode chancer for, at markedet ikke vil ændre sig radikalt fra spillernes synspunkt - udover at man må være klar på, at promotions/rakeback bliver presset nedad grundet højere afgifter.

/Mikael

02-12-2009 22:33 #42| 0

@DTM

Det kan måske vise sig at være rigtigt. Hvis altså en stribe pokerudbydere vil skaffe sig en dansk licens.

Men vil det så ikke være en kæmpe bombe under affiliatebranchen? Jeg ville egentlig have spurgt dig i "the well", om din retræte havde noget at gøre med pokernets meget usikre situation i forhold til den ny lovgivning - men jeg orkede ikke at blande mig i trådens pubertetsniveau.

Lige for at understrege min pointe. Hvis markedssituationen bliver en eller flere nye udbydere (koblet op på forskellige netværk) med dansk licens, og som opererer fra Danmark - hvad skal man så med affiliates, når kunderne begynder at lave direkte signups i stedet?
En væsentlig del af berettigelsen for en affiliate ligger i at kunden skal føres til en fjern udbyder. Hvis udbyderen i stedet bliver lokal (f.eks. DK-Ladbrokes koblet op på alm. Ladbrokes) vil denne måske nok foretrække almindelig reklame frem for at betale dyre affiliatepenge.

02-12-2009 22:44 #43| 0

Affiliate markedsføring er da ikke dyrt? Ladbrokes har allerede en afdeling i København. Det er der faktisk mange der har....

02-12-2009 23:11 #44| 0

@ Pink poo poo

Jeg ved ikke hvilke spiludbydere, der måtte have support i Danmark, og det er vel heller ikke så relevant!?

Hvis liberaliseringen bliver gennemført, vil udgangspunktet på det danske marked være Danske Spil og Danske Spils poker.
Jeg tænker, at hvis en ny udbyder skal kunne konkurrere, må den gå i direkte konkurrence på reklamefronten (som jo nu bliver fri!). Kun udbydere med en vis markedsandel vil vel have en chance i længden med en dyr dansk licens. Danske Spil vil køre udenom affiliatesystemet og satse på direkte signups, vil jeg tro. Hermed er affiliates for danske pokerspillere i klar fare for at blive overflødiggjort.

Det er muligt at der vil være et seperat marked affiliatemarked for spillere, der satser på at omgå et IP-ban. Det er en anden problematik.

Det er kun et oplæg, jeg vil ikke gøre mig til ekspert.

02-12-2009 23:27 #45| 0

@Henry

Hvis der kun bliver 2-3 sites er opererer i Danmark, så har affiliates næppe berretigelse.

Man kan dog godt forestille sig at bonusser, direkte rakeback, VIP ting, etc stadig vil findes i en eller anden form, da sites (forhåbentlig) er nødt til at konkurrere på en eller anden måde. Hvis det kun er Danske Spil der ender med at købe licens, så har de selvfølgelig frit slag...

Vi må håbe at licens-betingelserne bliver på en måde, så mange operatører får lyst til at byde ind, så der bliver reel konkurrence.

Jørn

02-12-2009 23:37 #46| 0
Hvis der kun bliver 2-3 sites er opererer i Danmark, så har affiliates næppe berretigelse.

Så alle de portaler der dagligt sender spillere bliver overflødelige? hehe...
Hvorfor har Ladbrokes og Bet24 (og mange andre) ikke lukket deres affiliate afdeling i dk for længe siden. De har jo allerede reklamer hos alle pånær TV2...nå nej TV2 sport tager også deres reklamer nu...

Hold nu op. Affiliate marketing er noget af det billigeste der findes. Gratis branding via bannere osv og man betaler kun for de kunder man får.

En tv reklame er ikke = 100% direkte signups. Mange folk ind på google og søger for at finde mere info, og det er lige præcist der affiliate portaler har deres berettigelse. De hjælper det sidste stykke med at konvertere en en potentiel spiller til en betalende kunde.

Affiliate marketing findes i næsten alle brancher og er ikke noget der bare forsvinder. Det kan være betalingen bliver en anden, men at tro det bliver overflødigt er jo til grin :)
03-12-2009 00:03 #47| 0

@PPP
Tror du ikke der menes, at hvis DS er den ENESTE udbyder med dansk licens, eller kun har EN anden konkurrent, så er der slet ingen reel konkurrence, da folk kun har DS (evt et site mere) at spille på, og monopolet på sin vis forbliver. I det tilfælde vil markedsføring være penge ud af vinduet, da folk der vil spille poker ikke har mulighed for at vælge andre sites - og dem der gerne vil spille helt sikkert nok skal finde ud af hvor man kan uanset om affiliates eller TV reklamere med det.

EDIT: Overvej desuden hvad det ville betyde for danske affiliates, hvis de kun havde mulighed for indtjening fra et spillefirma.

03-12-2009 00:56 #48| 0

@ Pink poo poo

Naturligvis vil der altid være online affiliate marketing i en eller anden udstrækning, men det kan hurtigt blive en helt andet type marked, og det er min pointe.

DTM har tidligere fortalt, at spiludbydere var villige til at kysse hans røv (eller betale piger for det) for at tækkes pokernet.
Det er den magtposition, jeg sætter spørgsmålstegn ved om kan holdes.

Når dansk reklame lovgivningsmæssigt gives fri og de reklamerende selskaber befinder sig i Danmark (= tæt på kunderne), er spilleportaler næppe længere et nødvendigt mellemled mellem kunde og udbyder. Hvis en udbyder i Danmark skal have en chance blandt formentlig ret få, skal den være kendt blandt potentielle spillere. Dermed vil spilleren langt oftere blot taste sig direkte frem til udbyderens hjemmeside.

03-12-2009 00:58 #49| 0

@pink. Problemet med affiliates idag er omvendt at de har nogle fordele som via. de tilbyder rb (eks) hvilket langt de fleste sides ikke tilbyder ved direkte signups.
Firmaerne skyder sig indirekte i foden ved det, men det er jo deres valg. Jeg tror sagtens DS kan skabe sig en større indtjening ved ikke at have nogle affiliates overhovedet og kun leve af deres reklamer i tv, aviser og på nettet, fremfor at skulle betale diverse portaler for at henvise spillere.

Hvis pn, rtr, 2+2 osv. ikke havde private rake races eller kunne tilbyde rb på f.eks. ladbrokes tror jeg også ladbrokes ville tjene en del mere, da jeg ihvertfald kun signede gennem en aff. grundet de ekstra fordele, og jeg tror de fleste har det sådan...

Det eneste konkurrence parameter en affiliate har en fordel overfor en tv reklame er jo på de ekstra perks man får ud af at signe hos dem, fremfor et direkte signup.

03-12-2009 01:52 #50| 0

vent, taler vi om at gøre det ulovligt at spille på og IP-blokere sider uden dansk licens? hvordan kan det nogensinde være en god ting eller en liberalisering?

03-12-2009 09:28 #51| 0

@ PaulaL123
Ja, det har hele tiden ligget i præmisserne, også før Danske Spil meldte ud.

Frit dansk marked (hvis man køber en licens til danske priser).
IP-, reklame- og bankoverførselsban mod udenlandske udbydere uden dansk licens.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar