De gule fra pestegnen......

#1| 0

spillede igår - og jeg har hørt i min øresnegl, at der blev lavet et kæmpe målmandsdrop MEN jeg har endnu ikke set det.

Hvem kan hjælpe?

19-04-2007 17:17 #2| 0

Brøndby's målmand var ikke alene om at "droppe"....Også Horsens og Nordsjællands målmænd lavede et drop...

19-04-2007 17:18 #3| 0
OP

...ja men det er sgu sjovere når det går ud over "dem" derude HE HE

19-04-2007 17:19 #4| 0

Nu kan man diskutere ordet "kæmpe". Jeg vil nok mene, at det er en underdrivelse :)

Men du skal ikke bare se Stephan Andersens drop. Det drop som Kim Christensen lavede for FCN mod FCK var helt klart på højde med Stephan A´s, hvis ikke større.

Udover disse to drops, så var der yderligere to kæmpe drops igår. Specielt Horsens målmands drop var også godt.

Men søg på youTube

19-04-2007 17:21 #6| 0

Var i alt 4 kæmpefejl af keeperne igår, men synes Kim Christensens mod FCK var klart den sjoveste... simpelthen så komisk. Utroligt som man på en aften kan se det største drop set i meeeeget lang tid og samtidig det smukkeste mål set i endnu længere tid.

19-04-2007 17:21 #5| 0

Ups...
Lær lige at læse, før jeg poster.....

19-04-2007 17:26 #7| 0
OP

@aab4ever

Ja for 1-1 mod Randers er jo et fantastisk resultat - især når man piver over baneforholdene efter kampen og scorer i overtiden....

SÅ BLEV DER STILLE :-)


gider ikke diskutere mere - tjek stillingen i ligaen og se hvem der er DK´s bedste hold - slut prut!

19-04-2007 17:30 #9| 0

Jeg er så pissetræt af at FCK altid er så fucking heldige. FCN spillede en fin kamp og fortjente det ene point, men så skal Kim selvfølgelig dumme sig :(

Men ja Stephan var heller ikke så heldig.. Men vi vandt da..

Hvis vi bare også kunne det på udebane...........

19-04-2007 17:30 #8| 0

@Feiffer

Hvem tror du ærligt talt interesserer sig for, hvilket fodboldhold, du mener, er Danmarks bedste?

SÅ BLEV DER STILLE :-)

---
www.raybandk.blogspot.com

19-04-2007 17:37 #10| 0
OP

@ RaybanDK

Det ved jeg ikke - jeg er egentlig også ligeglad... spurgte bare om der var nogen der vidste hvor man kunne se droppet fra igår!

Var egentlig ikke ude på at få gang i den sædvanlige debat - når man nævner man holder med FCK eller BIF eller .....men det kom der så alligevel!!??


Men har stadig ikke fundet et klip med det jeg spurgte på.

19-04-2007 17:38 #11| 0

Hold kaje hvor hører det der barnagtige hvem holder med det bedste hold ikke hjemme i det her forum.

Men jeg vidste jo hvor det bar hen da jeg så overskriften, indrømmet.

Håber ikke der bliver stille for andet end det fis...

19-04-2007 17:39 #12| 0

Razga:

www.kinagrill.dk

19-04-2007 17:40 #13| 0

Når vi nu taler om målmandsdrop. Den her er priceless...

www.youtube.com/watch?v=r1qrF6JJ0pQ

19-04-2007 17:53 #14| 0

@Feiffer
"Var egentlig ikke ude på at få gang i den sædvanlige debat"

Så skulle du måske overveje at ændre din overskrift: "De gule fra pestegnen" til "Hvor finder jeg gårsdagens målmandsdrop?"

19-04-2007 18:07 #15| 0

Jeg har hverken set droppet eller målene. Er der ikke een der kan youtube dem og linke? Kom nu så giver jeg en pils når vi ses. :)


19-04-2007 18:08 #16| 0

@Panter

Kim Christensens drop kan ses her:

www.youtube.com/watch?v=iIJyH1y3wMo

19-04-2007 19:57 #17| 0

"Var egentlig ikke ude på at få gang i den sædvanlige debat - når man nævner man holder med FCK eller BIF eller .....men det kom der så alligevel!!??"

Er du ikke en rimelig solid muppet, hvis du tror du kan starte en tråd med en overskrift der hedder "de gule fra pestegnen" uden at folk der holder med Brøndby til forsøge at tage til genmæle.

Så jo, selvfølgelig var du ude på at starte den diskussion, for ellers havde du bare spurgt efter et link til gårsdagens målmandsdrops.

Det ser desværre ud som om, at der kommer til at stå PSE på tingene i dansk fodbold de næste mange år. Med alle de indtægtsgivende sideforretninger selskabet har, vil de nok blive ved med at købe solide spillere hjem. Det bliver svært for de andre klubber at følge med, hvis de stadig insisterer på at drive fodboldklubber og ikke større konglomerater.

/Mikael

19-04-2007 20:06 #18| 0

Jeg mener også klart at FCK skal tage sig samme og sænke niveauet så andre hold kan følge med. Det kan på ingen måde være de andre holds ansvar selv at prøve at hæve deres niveau ;-)
Brøndby kunne heller ikke i deres stormagts dage finde på at tage flere mesterkaber i træk. Så uretfærdige er de trods alt ikke...

19-04-2007 20:08 #19| 0

Ye det er sgu træls at FCK skal købe sig til succes. I stedet synes jeg at klubbens aktieejere skulle gå med til at give størstedelen af pengene til velgørende formål. Så kunne Don Ø eventuelt bagefter bonde med de andre klubledere via en god gang guitarspil og lidt hygge rundt om et rart bål. Det bedste for dansk fodbold ville også være hvis alle de Danske Spillere kunne løbe og tjatte lidt til en bold indbyrdes, så kunne vi glemme alt om at opbygge trupper med kvalitetsspillere og i stedet fokusere på hyggen i spillet. Så længe klubberne har hinanden er det vel heller ikke vigtigt at få danske hold ud i Europa, de laver ihvertfald ikke ligeså gode frikadeller derude som de stolte danske mødre gør.

Ja det er sgu sørgeligt at se FCK konsekvent slå de nærmeste konkurrenter stortset kun ved hjælp af held (det massive spilovertag og udnyttelse af chancen er jo ikke vigtigt). Tror også kun det er negativ varians der er skyld i at BIF ligger hvor de kan for som sagt, FCK er jo bare heldige.

19-04-2007 20:11 #20| 0

@DTM

Super bonus for at vifte så effektivt med den røde klud - jeg kan se at det ikke kun var mig der "røg i" :o)

19-04-2007 20:13 #21| 0

@Razga

At påstå at FCK er heldige er omtrent ligeså dumt som at påstå at internetpokersider er rigged ;)

Variansen udligner sig over en hel sæson, og FCKs edge er kollossal. End of discussion!

19-04-2007 20:16 #22| 0

JA! BIF er den eneste rigtige klub, med rigtig ledelse og kun med egen avl spillere. De prøvede aldrig styrke sig økonomisk ved at investere i noget uden for fodbolden, som fx en fallit bank. Og deres geni direktør Dr. Bjerregård er en klubmand med hjerte, og ikke en ondskabsfuld pengegrisk mafioso som Don Ø. Doktoren satser nemlig på at køre Klubben med sjæl og hjerte, så derfor jager han bestyrelses medlemmer, som sætter professionalitet og økonomisk styrke foran sjæl, stolthed og ære, væk og så skal sønnen være klar til at overtage Klubben når Doktoren en gang er færdig.
Det giver Papa og Baby Doc en helt ny mening

19-04-2007 20:33 #23| 0

Skodko

Well said!

19-04-2007 20:35 #24| 0

tror denne her er fra brøndby

www.youtube.com/watch?v=7SLtl5MQZRU&NR=1

19-04-2007 20:58 #25| 0

@Kristiantho

Det er ikke den fra Viborg kampen.

19-04-2007 21:01 #26| 0

Nå ok.

Der er bare så mange brøndby fejltagelser at vælge imellem jeg ikke vidste hvor jeg skulle starte :)

19-04-2007 21:05 #27| 0

Må jeg anbefale den kære skodko og bly2400 at gennemgå uddannelsesprogrammet "Læs & Forstå"?

Det er en række bøger, som har til formål at uddanne læseren til, at kunne udlede pointer af en tekst.

Lad mig som eksempel tage ovenstående debat:

Jeg siger:

"Det ser desværre ud som om, at der kommer til at stå PSE på tingene i dansk fodbold de næste mange år. Med alle de indtægtsgivende sideforretninger selskabet har, vil de nok blive ved med at købe solide spillere hjem. Det bliver svært for de andre klubber at følge med, hvis de stadig insisterer på at drive fodboldklubber og ikke større konglomerater."

Med dette menes der selvfølgelig, at det er ødelæggende for dansk fodbold, hvis der bliver presset for mange penge i klubberne, som ikke kommer fra klub aktiviteter. Hvis klubberne ender med at være en reklamesøjle og bastionsfigur for selskaber, hvis interesser faktisk ligger et andet sted, så vil det gå ud over sporten til sidst. Samtidig vil det drive en endnu større kile ned imellem top og bund i superligaen, da de mindre klubber ikke har en jordisk chance for, at drive sideforretninger på det niveau, som FCK gør i dag og som Brøndby (evt. også et par andre) nok også kommer til på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden.

Samtidig er det også et problem for sporten, hvis ikke der er en konkurrence klubberne imellem. Hvis en enkelt klub på baggrund af et stort cash flow fra sideaktiviteter bare kan blive ved med, at købe ind, så er de umulige at stoppe i Danmark.

Det vil altså være en skam...

I læser:

FCK er nogle svin med for mange penge og det er fejt.


Læs & Forstå kan altså virkelig hjælpe i sager som denne, og redde jer fra at skulle forfatte skidt digtede fortællinger om lejerbåle, Bjerregård og hans søn.

For jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg må indrømme, at skal jeg tvinges til at vælge et hold i Danmark, så bliver det Brøndby, men at kalde mig "fan" ville være en absolut overdrivelse.

Jeg er da også glad når FCK vinder. Både herhjemme (fordi jeg kender et par af stamspillerne på holdet og jeg altid er glad når mine venner har succes) og i udlandet (fordi det er godt for dansk fodbold selvfølgelig).

Mit indlæg er altså ikke et "anti-FCK" indlæg, men et "anti-uber-corporate-fodbold indlæg".

Kan i seriøst ikke se, at det er dårligt for specielt tallentudviklingen, hvis fodbold i Danmark bliver en niche forretning i større selskaber, som har et budget der er stort nok til, at købe hvad man skal bruge direkte?

/Mikael

19-04-2007 21:19 #28| 0

@DTM

Min kommentar var heller ikke direkte mod dig men bare noget jeg trængte til at komme af med efter at have set netop disse argumenter fremført utallige gange (vist endda af Tom Køhlert). Selvfølgelig skal der være plads til talentudvikling men det er samtidig optimistisk at tro at den danske talentmasse er så stor og på et så højt niveau at hold kan bygges op om det og samtidig have en chance i Europa.

Synes ikke man kan bebrejde FCK, der i bund og grund er en forretning, at ville skaffe sig succes når man har kapitalen til det. At flytte fokusset over på talentudvikling i stedet for nyindkøb vil vel også sætte sit præg på resultaterne og dermed nok også fanopbakningen.

Er godt klar over at "rigtige" fodboldfans gerne vil se sporten fra sin mest romantiske side men det mener jeg bare ikke er realistisk.

PS. er ikke FCK fan.

19-04-2007 21:22 #29| 0

Altid rart med en tråd på PN hvor man kan få opdateret sin liste over blokerede brugere ;)

19-04-2007 21:25 #30| 0

DTM:

Jeg synes ikke der er noget galt i at have inkomster fra andet end fodbold, da det jo netop giver success. Og talent udviklingen synes jeg da ikke det er gået så slemt ud over. William Kvist ligger og banker kraftigt på døren til startopstillingen, Bergvold blev( ok det var lidt uforståeligt) solgt til Serie A, og den netop hjemvendte Hjalte Nørregaard er i startopstillingen, ligesom han var før han forlod FCK. Desuden ligger FCK inde med to meget talenfulde midtbanespillere i Mads Laudrup og Saban Øzdogan(staveplade), hvor Saban blev stemt som den mest talentfulde udenlandske ungdomspiller i DK. Så er der jo også Bendtner som jo kom til Arsenal fra netop FCK.

Men det med at FCK vil trække fra de andre klubber i SAS ligaen, tror jeg er sandt. De har jo som sagt flere midler til spiller indkøb og de har et hold fyldt med landsholdspillere.
Jeg tror derfor ikke at det er så slemt for dansk fodbold at FC er så gode som de er, for når de kommer i CHL repræsenterer de jo Danmark, og det at der er en dansk klub i CHL gør dansk fodbold mere attraktivt.
Og Brøndby skal jo nok komme op næste år og kæmpe med om guldet, selvom de ikke vinder det ;)

19-04-2007 21:37 #31| 0

@DTM

JAJA, når du sådan udglatter det hele bagefter (og er sådan en smooth fætter med din pen) - så er det jo nemt nok at få os til at se dumme ud bagefter :-) <-- Læs og forstå smilyen. :-)

Vi kan jo aldrig vinde over en der editere sine indlæg som moderator :-)

+ Hvad Skodko skrev.

PS. er nok lidt FCK fan.
PS2. Nederen at blive blokeret pga af sit forhold til en fodboldklub :-(

@Edit PS2

19-04-2007 21:47 #32| 0

Men OK så længe det ikke ender som dette:
ekstrabladet.dk/112/article291235.ece

Kunne nok godt ske til en FCM-BIF/FCK kamp, for kommer vi først vest for bæltet er vi sgu' alle Københavnere alligevel :)

19-04-2007 21:53 #33| 0

Er det bare mig, eller har de ikke altid heddet:
"de pisgule fra pestegnen" ??

:)

19-04-2007 22:04 #34| 0

@Skodko

Tøm Køhlert er uden tvivl den bedste mand brøndby har og desuden en af de dygtigste omkring tallent udvikling herhjemme. Når Køhlert siger at det står skidt til herhjemme, så er det ikke noget han siger for sjov. Det kommer også andre steder fra og rammer også hans egen klub, når han siger det.

Jeg syntes godt at man på en eller anden måde kan kræve, at ikke hele holdet er købt og betalt. Husk at dette kun bliver slemmere. Vi er først netop rigtig startet med at se forretninger og fodbold blandet godt sammen. Brøndby prøvede for lang tid siden uden succes, men FCK har gjort det med meget høj succes. Problemet med Brøndby har jo altid været, at man har en base af klub-mænd, som prøvede at skabe forretninger. Sådan noget går sjældent godt, mens man i FCK forstod, at der skulle en forretningsmand til at lave forretninger. Don Ø var jo i lang tid inden godt i gang med at høre sig omkring, da han så fodbold klubber som værende et kæmpe aktiv. Der findes ingen bedre reklame søjle end 11 mand på en bane hver søndag i Danmarks bedste række.

Han prøvede jo også at komme indenfor hos Brøndby dengang og ejer selv i dag en håndfuld aktier (ved dog ikke hvor mange).

@X989X

Nu kender jeg et par af de spillere du nævner. Hjalte er en af mine rigtig gode venner, og det er korrekt at han som ung blev "købt" af Rødovre til KB og udviklet der, men dengang var det også en anden tid. Man kan ikke bruge Hjalte som et eksempel på, at udviklingen af tallenter fungerer i dag for det er i fodboldens hurtige verden en evighed siden, at han blev flasket op.

Bervold er det samme. Jeg kan huske at han som knægt stod hver eneste sommer med sin far nede på den gule lejeplads i Rødovre og øvede frispark og indlæg. Gerne mange timer hver dag. Det er også en evighed siden.

Det er de helt unge spillere jeg snakker om nu. Det er dem der rammes af, at man allerede nu ved, at man køber stortallenter eller færdigudviklede storspillere hjem fra udlandet til at øge niveauet. Der vil unægteligt være danske tallenter, som overses, når man konsekvent har spejdere rendende rundt i Afrika for at finde den næste Zuma. Det kan ikke undgås.

/Mikael

19-04-2007 22:13 #35| 0
OP

Tænk hvad en overskrift og et enkelt spørgsmål kan føre til.......LOL

19-04-2007 22:59 #36| 0

Brøndby IF er en fodboldklub - FCK/PSE er et badeland.

19-04-2007 23:09 #37| 0

DTM:

Det er sandt det du siger om Hjalte og Bergvold, men både Saban, Laudrup og Bendtner er unge spillere som er på vej frem, dog Bendtner med den største success.
Når du siger de helt unge er det vel de 12-15 måske 16 årige? Jeg kan nævne et eksempel på et stortalent der fra.
Men bare fordi FCK måske ikke kommer til at bruge så meget egen avl, så er der stadig andre klubber der vil gøre det, så derfor tror jeg ikke at dansk fodbold kommer til at gå så meget tilbage.


Løvetæmmeren:

hvis vi skal bedømme klubber ud fra hvad de køber, er Bif så en fallit bank?

19-04-2007 23:32 #38| 0

@X989X

Det skyldes jo, at FCK har penge til at gøre som de gør, mens de andre er tvunget til at avle selv. Hvad sker der, når klubber som Brøndby og andre med potentiale finder ud af at lave FCK modellen? Jeg snakker her ikke om et 5 års perspektiv, men mere om et 20-30 års perspektiv.

Vi vil altid have tallenter i dansk fodbold, men spørgsmålet er, hvor mange af disse som ikke bliver opdaget/videreudviklet i fremtiden, fordi klubberne får råd til at købe færdige tallenter fra udlandet af?

Nogen vil så sige, at det jo ikke er et problem i andre lande, hvor mange af klubberne med succes og kæmpe pengekasser stadig har en solid tallentudvikling, og det er også korrekt. Mange klubber udvikler tallenter, fordi de er nødt til de. Hvis de ikke kan købe tallenter i samme klasse som de kan avle dem ved at købe dem unge, så er de nødt til at avle selv. Vi kan her i Danmark aldrig komme med på det plan og derfor kunne man nemt argumentere for, at det er fuldstændig unødvendigt at finde purunge tallenter ud udvikle dem i Danmark. Specielt efter der er kommet regler om, at barndomsklubber skal have en del af et senere videresalg. Udlandet gør det så meget bedre, at vi med pengemaskinen kørt i stilling burde kunne købe os til de spillere som vi skal have. Praktisk talt færdigudviklet fra fodboldfabrikken.

Det vil bare ikke være så sjovt at se landskampe mere og ærlig talt går gassen efter min mening også lidt af ballonen den dag to hold spiller imod hinanden uden en eneste dansker på banen.

/Mikael

20-04-2007 00:01 #39| 0

DTM:

Jeg vil dog tro at som klubberne får flere penge vil de også forbedre ungdomsarbejdet, men stadig købe udenlandske spillere. Jeg tror ikke at der er fare for at der ender med en hel liga af Arsenal-lignende uden danskere. Der vil jo altid være de mindre klubber som ikke kan få de gode udenlandske spillere, og de klubber vil så sikkert satse meget på talent arbejdet. Man kan måske frygte at FCK, eller Brøndby for den sags skyld, ikke længere vil kunne bruge Danske Spillere, men FCK fx, tror jeg så vil skaffe deres danskere fra andre klubber.
Hvis der så dukker et stort talent op fra egne rækker vil det talent jo nok blive hevet op i 1. holds truppen.

Jeg tror ikke at danskerne vil blive, eller kunne blive, sat til side for de udenlandske spillere, for så træder DBU vel også ind i sagen. Men man ved aldrig.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar