De nye klub-poker regler om indberetning.

#1| 0

Hej PN,

Jeg kan forstå at de nye licenserede pokerklubber vil få pligt til at indberette gevinster til SKAT.

Nu er det naturligvis ikke helt fair at casinoerne og pokerklubberne ikke har lige vilkår, men nok om det.

Spørgsmålet er egentligt mere om der er nogle der ved hvordan loven mere specifikt er. Da pokerklubberne samtidig, så vidt jeg har forstået, skal føre regnskab over hvem der køber sig ind i hvilke turneringer, bør det naturlige vel være at indberette spillernes overskud ved udgangen af året.

Men er dette tilfældet, eller skal man selv finde kvitteringer for samtlige turneringen man har deltaget i, og lave et større papirarbejde for at få trukket udgifter fra? Eller er loven slet ikke præciseret på det område endnu?

Jeg kan da i hvert tilfælde forestille mig at mange vil fravælge klub poker hvis det pålægger dem et større administrationsarbejde. Det er trods alt de færreste der sidder 5+ timer og spiller for 300 kr for at få lov at skulle tænke på indkomst, fradrag og den slags.

Eksempel: en skarp spiller med en ROI på 33% ville måske tjene 20 kr i timen før skat. Men hvis ikke han får lavet papirarbejdet for fradrag vil han skulle betale skat af 80 kr i timen, og altå være i -20 kr i timen for sit "arbejde" i stedet for +10 kr/timen efter skat. Det ville være ærgerligt hvis nogen faldt i den fælde.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar