Hey PN
Nu har jeg længe tænkt over den her alene, men er interesseret i at får en større sample af meninger. :)
Jeg har siden jeg flyttede fra de gamle, næsten altid boet alene, men har nu boet sammen med min kæreste og min svoger i godt og vel 3 år. Det var tidligere således at min svoger næsten aldrig var her, og det kørte derfor gnidningsfrit, men godt og vel det sidste år har han også boet her fast. Udfordringen er nu at jeg som sagt plejer at bo alene og har været vant til at kører med mit eget madbudget, madlavning osv.
Det er der selvfølgelig blevet ændret på nu. Jeg har godtaget i et godt stykke tid nu, at vi skiftes til at handle ind, lave mad osv. Problemet er bare at min svoger aldrig spørger ind til at handle ind selv, lave mad selv, og forventer bare der er mad i køleskabet at tage løs af.
Jeg bruger selv meget tid på at lave mad, og bliver derfor en smule utilfreds når han bare spiser løs af det jeg har lavet uden egentlig at værdsætte det overhovedet. De er begge blevet opdraget med at den mad der er, er til alle og så længe køleskabet er fyldt spiser man bare.
Så må jeg så vende tilbage til, at det selvfølgelig er en meget "lukrativ" aftale hvis man ser det fra hans side af, når han overhovedet ikke investerer noget tid i det selv.
Jeg har så sagt til dem begge at jeg godt kunne tænke mig at dele køleskabet op, så han har en hylde med sine ting og damen og mig har vores. Vi har trods alt kørt med denne her metode i over et år nu hvor jeg har accepteret det som det har været, men når jeg så kommer med denne ide, spasser han mildest talt helt ud, og kommer med alt det gøgl med at sådan er de ikke opdraget osv. Kæresten står selvfølgelig i lidt af et dilemma som mellemmand blandt sin bror og kæreste.
Hvordan gør i hvis i bor sammen med andre end jeres kæreste osv? Ligger i en madplan for en uge ad gangen eller hvordan? Jeg er bare træt af at investerer masser af tid når det ikke er gengældt den anden vej.
Det blev alligevel lidt langt, men ville være lækkert med noget feedback :)
På forhånd tak.
Delning af madbudget på hjemmefronten
Ved godt, at det ikke rigtigt svarer på dit spørhsmål. Men havde nok undersøgt mulighederne for at finde mit eget med damen, for han lyder da som en klovn.
Ville skide tykt på hans opdragelse! Hvis han gang på gang åd mine ting og aldrig selv bidrog med noget, er han ikke opdraget godt alligevel.
Inden jeg flyttede sammen med kæresten boede jeg på kollegie, hvor vi havde en madklub, hvor der et stykke ud i fremtiden (eksempelvis en måned) var planlagt hvem der skulle lave mad og dermed også handle ind. Noget lignende kunne måske implementeres?
Ville personlig brække mig over og stå og fodre en, hvis personen aldrig tog initiativ til selv at hjælpe til.
Ovenstående kan måske bruges som et indspark, og hvis han så ikke går med til det, ville jeg køre det seperat.
Går i op i økonomi, kan i evt. ligge et beløb til side hver måned som der så går til mad. Går ud fra at når det er svoger og kæreste at de er til at stole på, og pengene således kun bliver brugt på mad.
Glemte måske lige at tilføje, at planen hele tiden har været at finde noget nyt når vi begge var færdig med studiet. Det er mere pga. det økonomiske at vi bor som vi gør nu.
Syret at svogeren smider "opdragelseskortet" når han selv nasser på sin familie uden nogen form for taknemlighed..
Som allerede nævnt, kunne I vel oprette en fælles madkonto, hvor I alle ligger et fast beløb hver måned. Hvis I alle spiser nogenlunde samme mængde mad, er det vel også fair at alle betaler det samme.
Oprindeligt indlæg blev skrevet lidt hurtigt, så glemte måske et par ting. :)
Vi ligger alle det samme beløb til side om måneden til mad, men han tror at det bare er fint nok at ligge pengene af, og så er der nok nogen der klarer resten.
Vi har lige haft givet ham ansvaret for at sørge for mad i en uge, og det var meget uoverskueligt for ham. Jeg synes måske bare ikke at det er fair, at jeg har gået med til at leve sådan i et godt stykke tid, men at mine egne forslag bliver skudt til jorden.
Det nemmeste ville som tidligere nævnt klart være at finde noget andet, men det er bare ikke aktuelt lige nu desværre.
@Mikael
Min svoger er en stor gut på godt og vel 100Kg, hvor jeg vejer 75Kg, og kæresten en del mindre. Derfor vil jeg også mene at vi spiser mindre end han gør.
Derfor forstår jeg heller ikke at de begge ikke kan indse at det klart ville være nemmest at stå for sit eget, men som sagt er det jo en lækker aftale for set fra hans side sådan som det ser ud nu, så han rykker sig jo ikke.
Lav kun vegetarmad i et par uger, så skal han nok komme på andre tanker
Stop med at lave mad i en periode, og lev af rugbrød eller andet. Eller lav, så der er til aftensmad, og ikke så man kan gå og smårapse i tide og utide
Som jeg forstår det er du bitter over han ikke laver mad, imens han spiser det mad som du laver, men han lægger samtidig penge for maden.
Altså hvis du er god til at lave mad og nyder det, og han er finder det mega uoverskueligt, er det vel fint nok sådan som det er. Kan du ikke bare tage den gode karma der er i at lave god mad til et familiemedlem, der selv har svært ved det?
Kan han ikke dække bord eller noget?? Hvis han har det på samme måde som mig hvad angår madlavning forstår jeg ham godt
Det er vel bare og give ham 1-2 mad dage om ugen og hvis det er fordi han synes det er svært så hjælpe ham i starten med og lave noget sjovt og spændene mad. Lidt ligesom forældre prøver og få deres børn med i køkkenet.
Min kæreste laver som regel maden ved os, men vi betaler begge et beløb ind til fælles konto. Jeg tager så opvasken som regel, så er det ikke bare at give ham sådan en pligt? ;)
@chris
Det er bare lidt at hoppe over hvor gærdet er lavest synes jeg. Det er da en helt gratis gave for ham at bo sammen med en som mig der kan lave lækker mad, men hvad ville han gøre hvis han boede alene?
Selvfølgelig er han ikke interesseret i at lave mad, og gider nok heller ikke bruge så meget tid i køkkenet, men det er jo ikke svært at følge en opskrift på simple retter. Derudover mener jeg også bare, at han så istedet for godt kunne spørge mere ind til selv om han skal handle ind, hvad vi har af madplaner osv. istedet for at der pludselig bare står mad på bordet. Ved du hvad jeg mener?
@Sarauw
Det er også det jeg er lidt inde på, og har vist ham hvordan jeg laver flere retter, men det er så stadigvæk svært når han aldrig spørger ind til noget. Jeg tænker lidt at det er den mentalitet der siger, at der ikke er grundt til at bruge mere energi på det end nødvendigt når andre klarer det for en.
Derudover burde det så heller ikke være mit ansvar at manden får noget at spise eller ej, når vi flere gange har spurgt ham hvad han har tænkt sig at sørge for af mad, og svarer at han tager ud og spiser hos nogen uden igen at have handlet ind osv.
Jeg mener derfor at det overhovedet ikke skaber splid hvis folk sørger for sig selv og deres egen mad, men det jo klart at han er uenig når det har fungeret fint for ham indtil videre.
@Guldmageren
Det er en lidt anden udfordring. :) Der findes folk der godt kan lade en opvask stå i flere dage, og så er der sådan nogen som min kæreste og mig der helst gerne ser at der er pænt og nydeligt hele tiden, men så er vi ude i en anden debat :D
Når i bor 3 sammen skal i jo lave 1/3 af arbejdet hver især.
I må se at få sat jer ned og få lavet nogle klare aftaler
@Hdj
Forstår udemærket at der skal være pænt og nydeligt hele tiden, da jeg også har det sådan. Derfor står jeg også i køkkenet når damen laver mad, så det hele er ordnet med det samme. Evt. få ham med sådan så man også får en social dimension ind over det.
"Det er bare lidt at hoppe over hvor gærdet er lavest synes jeg. Det er da en helt gratis gave for ham at bo sammen med en som mig der kan lave lækker mad, men hvad ville han gøre hvis han boede alene?"
Nu bor han så sammen med dig, hold igen med småligheden. Man behøver ikke altid at få noget igen fordi man gør noget godt for andre, du skulle vel for helvede lave mad alligevel.
Randall37 skrev:
Som jeg forstår det er du bitter over han ikke laver mad, imens han spiser det mad som du laver, men han lægger samtidig penge for maden.
Altså hvis du er god til at lave mad og nyder det, og han er finder det mega uoverskueligt, er det vel fint nok sådan som det er. Kan du ikke bare tage den gode karma der er i at lave god mad til et familiemedlem, der selv har svært ved det?
Meget enig!
Selv om det kun var tidsbegrænset har vi haft min kones kusine boende nogle måneder og snart flytter min lillesøster også ind for en 3-4 måneders tid og der var klart forskel på indkøb og ambitionsniveau, men sådan var det sgu bare.
Kan godt forstå det irriterer dig, men hvis gutten ingen flair eller lyst har til madlavning og han lægger sin del af pengene kan det så ikke være lige meget om du/I laver mad til 2 eller 3?
Hvis I har fælles budget, så har I fælles budget. Gætter på du hurtigt ville blive træt af det hvis han skulle stå for at lave en tredjedel af maden :-)
Er det du er ude efter i virkeligheden ikke, at han viser lidt bedre og mere, at han sætter pris på din/jeres madlavning?
Spørgsmålet er vel også, om du selv gider sidde og spise, hvad han nu end kan frembringe i køkkenet. Men skal han evt. lave sit eget, så laver I jeres, og så sidder han og sutter i sin dårlige madlavning?
Find noget andet han kan lave, så han bidrager ca. lige så meget som I andre gør.
@Randall
Smålig er skam det sidste jeg er :) Det madbudget mellem os alle 3 er relativt nyt, og inden det var det nærmest kun kæresten og mig der handlede ind for vores penge hvor han stadig ikke spurgte om han skulle overfører noget til os eller ej.
Har ikke noget imod at lave mad hver dag, jeg godt kan lide at bruge tid på det. Ville bare være rart hvis han så værdsatte det lidt mere, eller spurgte ind til forskellige ting som at hjælpe med at handle ind osv, istedet for bare at regne med at ting kommer automatisk til en uden at man selv skal ligge nogen form for energi i det. Og det er bestemt ikke det samme som at jeg hver gang skal have noget igen når jeg gør noget for andre.
Jeg ville skam blive træt af at spise hans mad i længden, men det er forskel på om man ikke laver mad fordi man er doven eller fordi man ingenting kan i et køkken.
@Rickrick
En ting er jo køkkenet, men så er der jo andre ting i resten af lejligheden hvor man kunne byde ind vil jeg mene, men det sker heller ikke. Hvis man i hele sin opdragelse har været vant til en mor der rydder op efter en, og det aldrig havde nogle konsekvenser, så fortsætter det jo bare længere frem i livet indtil man lærer det.
Gider bare ikke bruge mere af min tid på at "opdrage" en mand på 30 år om de mest basale ting i verden :) Kunne ikke være mere ligeglad hvis vi ikke boede sammen, men det gør vi nu engang.
Kan udemærket forstå dig. Men som du har beskrevet hans adfærd lyder han som en teenager der bor hjemme ved hans forældre. Så umildbart bliver i nød til og sætte jer ned alle tre og blive enige om en løsning hvor alle er tilfredse og bidrager på hver sin måde.
Tænker på ingen måde det er en løsning og dele det hele op så i laver mad hver for sig i bor trods alt sammen. Om det er at han skal hjælpe med og handle ind tage opvasken eller at det bare til og starte med hedder at i et par gange om ugen alle tre laver mad sammen og hygger med det. Så skal det nok komme en dag at han selv vil begive sig ud i og lave et eller andet selv.
Det er heller ikke økonomisk smålighed jeg hentyder til. Fair nok du er lidt irriteret over han er en sjuft, men som sagt tidligere lyder det for mig som noget, du bør smide på karma-kontoen i stilhed.
@Randall
Hvor lang tid ville du gå med det i stilhed og tænke det går jo nok gang på gang når du bliver nød til at rydde op efter en 30 årig, fordi du selv godt kan lide at der ser pænt ud men det rager ham en fløjtende fis?
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan du er som person, men ALLE har et ansvar over for hinanden når man bor sammen.
Det er ikke kun mad delen, men hele pakken herhjemme der halter.
Udover alt det her har jeg et meget godt forhold til manden, men det skulle nødigt gå hen og blive dårligere pga. hans fortsat manglende engagement herhjemme.
Okay, så er det obv noget andet. Maden er en lille del i en husholdning, men hvis alt sejler efter ham, er det klart han skal have det af vide.
Og ja, man har et ansvar når man bor sammen. Og det er ofte der man kan brænde nallerne med sine roomies. Jeg har også selv haft roomies hvor anskuelsen om hvad der var fair at efterlade til sine bofæller var som nat og dag.
Han har fået det at vide en del gange nu. Sangen er altid det samme. "Jeg tager det til efterretning" og så sker der ikke meget derfra.
Så vi prøver at finde ud af hvordan man så kan gøre noget ved, men igen er det ret svært hvis personen ikke selv har lyst til at deltage. Indtil videre er det blevet til at vi skriver op på whiteboardet hvis der er noget, og det er han enig i at vi skal gøre.
hamdermjay skrev:
Oprindeligt indlæg blev skrevet lidt hurtigt, så glemte måske et par ting. :)
Vi ligger alle det samme beløb til side om måneden til mad, men han tror at det bare er fint nok at ligge pengene af, og så er der nok nogen der klarer resten.
Vi har lige haft givet ham ansvaret for at sørge for mad i en uge, og det var meget uoverskueligt for ham. Jeg synes måske bare ikke at det er fair, at jeg har gået med til at leve sådan i et godt stykke tid, men at mine egne forslag bliver skudt til jorden.
Det nemmeste ville som tidligere nævnt klart være at finde noget andet, men det er bare ikke aktuelt lige nu desværre.
Er der en klar aftale om, han må ligge dem af? Og hvem er i så fald på?
Kan i ikke aftale han gør lokum rent eller lignende? Ellers er det bare rugbrød en måneds tid imo.
Mega svær situation, men som du er inde på, er det nok ikke muligt at opdrage på en 30-årig knægt ... og ej heller ikke noget du/I skal gøre.
I har jo heller ikke nogle reelle trusler I kan effektuere - og det ved han tydeligvis godt.
I må sætte jer ned og finde en løsning, hvor han i det mindste bidrager med noget der ligner 33% på den ene eller den anden måde. Måske er det også nok for dig, hvis han kommer op på 20% eller 25% - bare du kan se, at han rykker sig og tager det seriøst.
Men igen, hvad kan I gøre hvis han ikke overholder de aftaler I laver?
Fand'me en sur situation, føler med dig!
Forklar ham at I bor sammen med ham af kærlighedsprincip, men at han nok vil få en svær tid hvis han skal ud at finde nogen fremmede at være roomie med ude i byen.
Om hvor lang tid har I råd til at smide ham ud?
Det er da bare at få uddelegeret nogle opgaver. Hvis han ikke gider at lave mad, og du gerne vil, fair nok, men så må han sgu stå for opvasken, støvsugningen, eller noget tredje
Quid pro quo.
Og så glæd dig til situationen tillader jer at finde jeres eget :)
Hvorfor overhovedet dele madbudget og den del af husholdningen, hvis du ikke føler det giver dig noget? Split op mellem dig og kæresten, og ham. I lever hver jeres liv, men bor tilfældigvis sammen, betyder ikke at man skal have en fælles madordning. Har boet sammen med både venner og nu bror, og der kørte/kører vi helt vores eget uden problemer. Vil vi lave noget sammen aftaler vi det på forhånd, ellers deler vi bare hvis man har lavet nok. Han er en voksen mand og må sku selv lære at stå på egne ben
Hvorfor i alverden har du, din svoger boende? Som btw, lyder til at være dømt til en liv på overførelsindkomst.
Utroligt du kan holde den 100KG life donk ud. Havde nok selv, slået op med pigen, end at holde ham ud.
Du har stadig ingen børn, så du kan slippe afsted clean. Kan du virkelig holde din svoger ud resten af livet?
Som nogle af jer har nævnt, tror jeg at det er bedst at få skemalagt nogle opgaver, hvis altså denne her reform skal fortsætte. Vil dog gøre mit for at dele det op fremover, og så må vi se hvordan han reagerer.
Det er min svogers lejlighed, så jeg har som sådan ikke valgt at have ham boende. For 3 år siden fik vi muligheden for at flytte ind og bo uden ham, men han havde et lille værelse til de sjældne gange han var i lejligheden. Han rejste meget på det tidspunkt, så jeg tænkte det er jo helt perfekt og at det også var billigere oveni hatten på to personer der studerede. :)
Manden har nogle udfordringer på nogle hvis jeg selv skal sige det ret basale punkter, og tror ikke en fremtidig kæreste for ham vil holde det ud i særlig lang tid, men knoppen fejler ingenting. Han er dygtig til det han laver. (kandidat i økonomi) og derudover et igennem godt menneske.
Det er faktisk et ret spøjst spørgsmål det sidste Magneto. Har tidligere tænkt om jeg vil kunne holde ham ud senere hen i livet. Svaret er ganske enkelt JA hvis jeg altså ikke skal bo sammen med ham fremover, og det skal jeg IKKE. :) Tror bare at koppen er blevet fyldt godt og grundigt op efter at have boet med ham i noget tid.
Iøvrigt skal i have mange tak for feedbacken :)
Jeg kender det lidt fra mig selv. Jeg bor sammen med en kammerat, der slet ikke har de sammen opfattelser af vedligeholdelse af lejligheden (støvsugning, rydde op, rengøre osv.) som jeg.
Som jeg ser det, er der to options: 1) hård og kontant konfrontation, som kan blive akavet for alle på længere sigt og 2) at lade det stå hen stiltiende, hvilket kan blive meget irriterende for en selv på længere sigt.
Pick one. Den første er nok bedst. Henvis evt. til hans alder og fremtidsudsigter ift. at bo sammen med folk.
@Prince
Har absolut ingen problemer med konfrontationer, og den er også allerede taget. Har gjort præcis hvad du skriver i sidste sætning, men den slags debatter ender altid med det samme. "Jeg tager hvad du/i siger til efterretning, og skal nok forbedre det". Denne forbedring sker der dog ikke meget af :)
Vi har fortalt ham at mange nok vil hoppe hurtigt fra når de skal bo sammen med ham, for slet ikke at nævne evt. fremtidige kvinder i hans liv.
Lol, er faktisk i næsten samme situation som dig jay. Min bror (som fun fact: btw er i gang med sin kandidat i økonomi) flyttede ind med mig og kæresten, da det passede fint med at vi alligevel snart skulle ud og rejse. Her et par dage før vi flytter ud, er vi begge to ved at blive vanvittige. Vi har samme princip med et beløb pr. måned - men mig og kæresten laver det hele. Der bliver ikke købt ind, gjort rent eller lavet mad af egen drive. Heldigvis er det min lejlighed og min bror er til at sætte igang og bliver langsomt bedre.
What to do: Flyt eller prøv at fyr noget teenage psykologi af. Nogle mennesker er underudviklede og bagud i forhold til visse aspekter i livet. Oftest på grund af forældre der har båret dem igennem alt. Det er, hvis du gør det til dit problem, med at starte med det lavpraktiske. Få indarbejdet nogle små faste rutiner, starter du med at prøve at rykke bjerge - så styrter lortet.
Edit: Til få fingeren ud folkne : Jeg er enig - men manden er obv. ikke kun doven, han mangler jo at lære alle de basale ting som vi andre har lært meget tidligere og derfor tager for givet. Det bliver nok som at skulle lære en teenager at gøre rent efter sig, lave mad osv.
Altså selvom fyren tydeligvis mangler nogle basale kompetencer, så er det hans lejlighed og dermed også hans regler mht. oprydning mv. At han bør tage sin del af arbejdet er klart, men når han ikke vil ændre sig, kan du ikke tvinge ham til det, slet ikke når du nu er så heldig at få lov at bo hos ham.
Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet...
Skulle netop til at skrive det samme som lolai.
Det er sgu en temmelig tålmodig og afslappet svoger du har op.
Prøv lige at forestille jer at i lader jeres lillesøster og hendes kæreste bo hos jer for at hjælpe dem med økonomien, og så vil de gudhjælpe mig til at lave om på hvordan i lever jeres liv.
Jeg tror i skal være heldige at han ikke har bedt jer om at komme videre, med det i har kunnet spare ved at bo hos ham i et par år burde der snildt være til udbetaling eller indskud i jeres egen lejlighed.
100 kg tung fyr må lægge øre til at hans søster bliver knaldet hver aften af hendes pokerdude af en kæreste.
I dine sko havde jeg gerne solgt det scenarie for et varmt måltid mad hver aften ;)
Jeg har delt lejlighed med 3 andre som var ligesom ham. Var et helvede og det gør jeg aldrig igen!
MEN........
Hans lejlighed = hans regler
Laver du mad til 2 laver du selvfølgelig også til 3. Ellers er du godt nok smålig.
Dette er midlertidigt for dig, er problemet så stort så find din egen lejlighed nu.
Seriøst. Jeg havde flyttet så havde jeg været ligeglad med prisen..
wombart skrev:
Jeg har delt lejlighed med 3 andre som var ligesom ham. Var et helvede og det gør jeg aldrig igen!
MEN........
Hans lejlighed = hans regler
Laver du mad til 2 laver du selvfølgelig også til 3. Ellers er du godt nok smålig.
Dette er midlertidigt for dig, er problemet så stort så find din egen lejlighed nu.
Afhænger det ikke lidt af om OP betaler husleje, vand, varme, EL etc....
Betaler OP kun til mad, ja så er det småligt. Meeeen hvis OP dækker nogle af de andre udgifter, så vil jeg nu mene svogeren presser citronen lige lovligt meget. (:
Det bedste ville nok være at prøve endnu en gang, at banke noget fornuft ind i hovedet på manden. Forklar ham at i må kører med separat madbudget, hvis han ikke gider deltage aktivt i fælles opgaverne omkring maden. Selvom det nok giver en nederen stemning at lave mad til 2 personer, når der reelt er 3 beboere.
Ligemeget hvad er det dog OP der ender med lorten, hvis svoger ikke ændrer sig. \o/
Derudover er rengøring af lejligheden sgu efter svogers tidsplan og behov. Kræver selvfølgelig at han rent faktisk gør rent til tider. Oprydning i køkkenet kan man godt brokke sig over efter min mening.
Lige præcis aletman.
Vi betaler lige så meget som min svoger gør til alle udgifter, så når udgifterne er ens vil jeg også mene at ansvaret og reglerne er delt. Vi er begge meget taknemmelige for at bo der, men den der "hvis du ikke kan lide lugten i bageriet" synes jeg overhovedet ikke holder.
Hvis vi betalte mindre end han gjorde så bevares, men ellers holder det overhovedet ikke. Det var tidligere sådan at der ikke engang var lagt helårsbudget for lejligheden, så lige pludselig kunne han finde på at sige: "Jeg har fået denne regning for licens, gas, vand eller noget helt andet", hvor jeg så skulle give ham penge til det midt i måneden. Hvor der i kontrakten stod en fast pris, som så åbenbart ikke var nok da der kom sporadiske regninger der pludselig skulle betales. Det var også en større belastning.
Så igen, selvom det ikke er min lejlighed, har jeg været meget large hvis man ser på det rent professionelt ift. et lejer og udlejer forhold og det familie forhold vi har til hinanden.
Jeg er ikke så fin på den hvad angår støvsugning, støve af og generelt rengøring af hele lejligheden. Det synes jeg skam ikke skal ske hver 3. dag eller noget i den stil, men man kan f.eks gør det hver fredag eller noget i den dur. Når manden så heller ikke selv tager initiativ til at gøre nogle af de ting, er det jo et spørgsmål om hvor lang tid jeg selv kan holde ud, før jeg selv begynder at gøre alle tingene, og derved bliver der så ikke gjort noget fra hans side.
Begynder nok at lyde som en sur gammel mand, men der er en grund til at jeg er begyndt at blive småirriteret over disse ting. :)
@Claus
Det var lige så meget for at hjælpe ham selv med økonomien, da han ellers ikke kunne finde nogen der kunne flytte ind, og derved betale hele pakken selv. Derudover har det været meget bedre for ham at bo sammen med noget familie, end nogen han ikke kendte. Før vi flyttede boede jeg alene og havde det fint nok med økonomien, så der var ikke meget selvisk i det.
Lav nogen regler.
Han står for noget oprydning/støvsugning eller lignende. Magter han ikke at løse sin opgave, eller magter han ikke at generelt rydde op efter sig selv, så ser jeg ikke noget galt i at du heller ikke lige magter din opgave - at lave mad -, ihvertfald ikke lige den portion han skal have. Så må han selv løse det derfra.
Når du har sagt der til ham så mange gange, og han stadig ikke forstår hvad du mener, så virker det kun ved at han. Mærker lidt konsekvenser.
Jeg tror florzcak har ret her, det er på tide at flytte.
op, selv om i betaler lige meget er det stadig svogers lejlighed og derfor ham der bestemmer spillereglerne. det virker ikke til at du magter at se tingene fra hans synspunkt og det er vel også derfor han bare tager tingene til efterretning og kører videre i samme spor.
Jeg er sikker på i var en hjælp da svogeren rejste meget og han derved kun havde halvt så store faste udgifter, men nu er i selv om i ikke selv mener det en klods om benet på ham. Hvordan skal han kunne udvikle sig personligt hvis i render og spiller mor og far for ham?
Det bedste i kan gøre er at flytte asap og så efterfølgende når det gode venskab igen er der give ham lidt velmenende råd hvis han selv ønsker det.
Måske skulle i være taknemlig for at din svorger lader jer bor i han lejlighed, indtil I selv har råd til at finde noget selv.
Sæt jer ned tag en snak om det. Du går bare og hidser dig selv op over nogle småting, han søster laver vel osse mad og køber ind ind imellem.
Hvis du ikke vil lave med og købe ind, så lad være, hvis de siger noget så fortæl dem hvor madkassen er, og hvis han han så ikke gider have jer boende mere, ja så MÅ I jo finde jer et andet sted.
Det kunne jo også være, at svogeren IKKE var til konflikter. Det kan jo være hans måde at tænke: "nu er jeg urimelig - lad os se, hvornår de tager sig sammen til at flytte".
@Ohep
Han er IKKE til konflikter, og vil helst gerne have at alting er fryd og gammen, men det er 100% IKKE bevidst det han gør. Han er simpelthen bare meget distræt og ikke særlig opmærksom.
Hvis man som single fyr får besøg af en pige, ville de fleste fyrer nok gøre lidt mere end det sædvanlige for at der skulle se ordentligt ud derhjemme, men selv på denne front tænker han slet ikke på det. :) Hvis der står ting fremme i køkkenet som ikke skal stå fremme, flytter han det stadig ikke hvis han får damebesøg.
Lidt underlig forklaring, men det understreger vel meget godt at han simpelthen ikke er opmærksom på særligt meget.
hamdermjay skrev:
@Ohep
Hvis der står ting fremme i køkkenet som ikke skal stå fremme, flytter han det stadig ikke hvis han får damebesøg.
Lidt underlig forklaring, men det understreger vel meget godt at han simpelthen ikke er opmærksom på særligt meget.
Behøver man virkelig også rydde op, når man nu har fået lokket hende med hjem?
Fix manden laver mad to gange om ugen. Gider han ikke det så køber han vel bare ind til alle 3 fra den lokale pizzamand etc. og betaler self. selv. Laver han maden selv er råvarerne betalt fra madbudgettet.
Alligevel temmelig syret at hun som voksen, bor under samme tag som sin broder. Føj!
Smid ham dog a' helvede til og få dit EGET liv MED din kæreste. Totalt akavet måde at bygge et forhold op på, at ha broderen med på slæb.
GrimGladGris skrev:
Alligevel temmelig syret at hun som voksen, bor under samme tag som sin broder. Føj!
Smid ham dog a' helvede til og få dit EGET liv MED din kæreste. Totalt akavet måde at bygge et forhold op på, at ha broderen med på slæb.
Nu har jeg ikke læst hele tråden, scrollede bare ned og faldt over din kommentar.
Forstår overhovedet ikke hvad du prøver at sige?
Jeg bor selv med min kæreste og min søster da hun manglede et sted at bo, og det fungerer fint (hence, ikke samme problemer som OP), men hvorfor er det "føj"?
Vil mene det er mere "føj" ikke at hjælpe sin søster/bror når han/hun har brug for det?