palle76 skrev:synes det er helt iorden.
og fedt du starter en blog her frank.har fuldt dig med stor fornøjelse andre steder.
kan helt sikkert anbefalde andre at følge med her.
Mange tak, det er altid rart med venlige ord på vejen :-).
Jeg har kigget lidt på kapital 2 af bloggen idag, da jeg synes PN fortjente lidt godt til aftenskaffen. Jeg håber i kan lide det - denne blog er ikke udtænkt i punktform med emner på forhånd, så det bliver meget inspireret af her og nu. Næste "kapitel" har egentlig ikke så meget med sportsbetting at gøre, men mere omkring min baggrund, og hvordan jeg har det med at leve af spil. Jeg håber ihvertfald det er spændende nok læsestof. Enjoy :-)
Kapitel 2: “Miljø”
Min sociale kreds har aldrig været store gamblere eller ludoman prospects. Jojo, vi har da i flok været sikker på, at vi havde knækket rouletten med det kendte martingale system. Vi flokkedes rundt om en bærbar, mens vi var ude at arbejde på en matematikopgave på HHX, men nåede at brænde væsentlige andele af hver deltagers SU af inden timen var omme. Jeg havde da også en enkelt ven, der ovenpå en god heater på Unibet valgte, at taxa til og fra skole var en bedre idé, end at tage jernhesten eller offentlig trafik.
Jeg har selv fra en tidlig alder været interesseret i spil. Som ganske ung spillede jeg kort med ældre familierelationer og deres bekendte, og blev da også fast seer, når WSOP blev sendt på TV2 Zulu under boomet, trods jeg stadig var et par år for ung til at spille. Jeg er generelt opbygget sådan, at jeg fordyber mig i mine interesser, hvilket har gjort, at jeg ganske naturligt altid har brugt ganske meget tid på poker eller betting. På et tidspunkt (stadig inden jeg var 18 år) røg jeg i et “fællesskab”, hvor vores samlingspunkt oftest var spilrelateret. Om det var matador, FIFA eller en hvilken som helst anden disciplin, skulle der meget gerne spilles om et beløb. For mig selv var disse beløb dog ganske kontrollerede, men for en af de andre udviklede summerne sig i et parallelt forløb med at hans gæld, som blev større og større. Her på den anden side, kan jeg godt se, at det ikke var et sundt spilmønster, men det tænkte jeg selvfølgelig ikke på i perioden, hvor jeg næsten dagligt kom på besøg på min Yamaha scooter.
I min “normale” vennegruppe, som typisk var bygget op gennem relationer fra sport og skole, var jeg den, der brugte mest tid og energi på spil. Jeg føler ikke, som tidligere nævnt, at jeg har haft et problem, men har fra tid til anden kunne mærke, at familie og venner har været bekymret på mine vegne. Jeg tror mange på dette forum kan nikke genkendende til, at være blevet mødt dømmende fra personer der ikke er i “miljøet”. Det er noget jeg har oplevet fra både venner, familie og kærester, og jeg oplever det stadig fra tid til anden. Jeg har i store perioder af mit liv været små flov over min spil interesse, og kan nogle gange stadig finde på at lyve, hvis folk spørger hvad jeg laver - ganske enkelt fordi jeg ikke orker, at blive modtaget som en med sindssygdom.
Redigeret af FrankMadsen d. 28-10-2019 17:27