Den perfekte pande til den frustrerende induktionsplade?

#1| 0

Hej allesammen.

 

Jeg står i den situation, at jeg i sommer fik mig sat et nyt køkken op, og i den forbindelse sparede jeg lidt på hvidevarerne ved at finde dem brugt. Det har hovedsageligt været et kæmpe win, men der er én frustration.

 

Jeg fandt en brugt induktionsplade fra AEG (80 cm), og den fungerer egentligt, som den skal. Giver også fint med gas på varmen. 

 

MEN. Der er ligesom to 'store' runde pladser og to 'små' runde pladser til pander og gryder, men på trods af at kogepladen er freaking 80 cm, så er selv de store pladser for små til mine pander.

 

Det er ligegyldigt, når jeg skal riste en masse grøntsager, lave en wok eller lignende, men når jeg eksempelvis steger krebinetter - som det er tilfældet i skrivende stund - så har jeg tre-fire centimeter i 'ydresiden' af panden, hvor varmen er meget mindre. Så når jeg vender en krebinet, er halvdelen mørk og halvdelen lys. Det smadrer ikke maden, men er et stort irritationsmoment, og det er uanset, om jeg bruger min støbejernspande eller sautepande. Og vi snakker altså ikke sådan nogle 36 cm-krabater. Normal størrelse pande.

 

Derfor søger jeg råd, hvor man så ofte får gode råd: her. 

 

Er der nogen af jer, der døjer med samme problem, og findes der pander, hvor man kan komme uden om det her? Hvor varmefordelingen er så suveræn, at det ikke gør noget? Jeg har godt hørt om et par forskellige mærker (Onyx, blandt andet), men jeg kunne godt bruge lidt reelle erfaringer. 

 

Tak! 

09-01-2022 20:22 #2| 0

Har selv købt en billig induktionsplade og jeg har samme problem. Heldigvis har min en funktion, hvor man kan samle de to "plader" til højre og de to til venstre kan samles til en større. Det er ret smart når man skal stege med en lidt stor pande f.eks.

 

Tjek lige om din ikke har den funktion også. Hvilken model har du?

09-01-2022 22:09 #3| 0
OP
Ravie skrev:

Har selv købt en billig induktionsplade og jeg har samme problem. Heldigvis har min en funktion, hvor man kan samle de to "plader" til højre og de to til venstre kan samles til en større. Det er ret smart når man skal stege med en lidt stor pande f.eks.

 

Tjek lige om din ikke har den funktion også. Hvilken model har du?

 

 Jeg har en AEG HK874400IB og det fremgår af manualen - https://manualzz.com/doc/50835190/aeg-hk874400ib-brugermanual - at der er en 'grill funktion', hvor man slår de to felter sammen, men ser ud til at man skal bruge noget specielt udstyr til det. 

10-01-2022 06:10 #4| 0
SebberG skrev:

 

 Jeg har en AEG HK874400IB og det fremgår af manualen - https://manualzz.com/doc/50835190/aeg-hk874400ib-brugermanual - at der er en 'grill funktion', hvor man slår de to felter sammen, men ser ud til at man skal bruge noget specielt udstyr til det. 

 

 Tror ikke du skal bruge noget specielt udstyr. På min hedder det "bro-funktion" og det findes på alle kogeplader jeg har prøvet. 

 

Hvis ikke det hjælper, så har jeg ikke mere at komme med 🙂

10-01-2022 10:39 #5| 0

Vi har induktion, dog en dyr kogeplade fra bora og vi har også haft det problem med billige pander.

 

Fik en pande fra onyx til jul og det spiller bare, syns den bliver mere jævn varm end de tidligere pander vi har haft som vist nok var Jamie Oliver.

 

Alternativt kan du kigge på f.eks en de buyer pande. De skulle være rigtig gode, personlig bryder jeg mig ikke om pander der skal smøres ind i olie og vedligeholdes efter brug, da jeg ikke får gjort, men mange er glade for dem

Redigeret af Polen d. 10-01-2022 10:44
10-01-2022 12:20 #6| 0

Er det ikke magnetisme der opvarmer pandens bund? Burde det så ikke være lige meget hvor stor pladen er da hele pandens bund vel bliver magnetisk?

10-01-2022 12:33 #7| 0

Jeg har præcis samme problem, jeg er nået til den konklusion at jeg bare må have en induktionsplade hvor hele pladen fungerer som induktion, ligegyldigt hvordan du placerer gryder/pander.

Det andet her er simpelthen for irriterende. 

10-01-2022 13:21 #8| 0

Støbejernsgryder og pander er bedst til induktion, 
både hvad angår varmefordeling og støj fra produkterne 

10-01-2022 13:27 #9| 0
Unreachable skrev:

Jeg har præcis samme problem, jeg er nået til den konklusion at jeg bare må have en induktionsplade hvor hele pladen fungerer som induktion, ligegyldigt hvordan du placerer gryder/pander.

Det andet her er simpelthen for irriterende. 

denne model er helt klart bedst til prisen sammenlignet med alt andet. 

Super lækkert - fås både i 80 pg 94cm

https://www.miele.dk/e/induktionskogeplade-km-7678-fl-11144980-p

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar