Puha PN, kunne godt bruge lidt meninger her. Sagen er den, at vi for 14 dage siden har fået hund, da min far faldt pludseligt bort og min mor døde i januar. Der er tale om en 6 årig langhåret gravhund, som vi var nødt til at tage med hjem. Vi havde bevidst fravalgt hund i hjemmet, da vi ikke synes, at vi har overskud til det med 2 fuldtidsjob og 2 små børn (3 og 7 år), men da det skete følte vi, at vi var nødt til at tage ansvar for hunden og gøre den til vores. Dette må vi dog nok indse ikke går, da overskuddet til alt simpelthen ikke er der og det er synd for alle parter. Spørgsmålet er så, hvad gør man i forhold til børnene, hvis vi beslutter os for at finde et nyt hjem til hunden? Fortæller man dem sandheden? De er jo allerede blevet knyttet til hunden, som de har kendt hele deres barndom. Finder man på en historie? Føler mig som verdens værste forælder her, da der er tale om en sød hund.
Beklager way off topic, men hører gerne jeres meninger, simpelt dem med børn, vil nok kunne sætte sig ind i det.
Dilemma, børn og skille sig af med hund
Kan man ikke se om en nabo ønsker hund, så børnene stadig kan se den? Det ville da formidle situationen lidt for dem.
Det ville simpelthen gøre for ondt på mig selv. Jeg har det ikke godt med at erkende, at jeg ikke magter hunden. Desuden ville det forvirre hunden imo. Det er heller ikke realistisk med de naboer.
Behold hunden. Inddrag ungerne i pasning af hunden - dvs. luftning af hunden i haven (ved ikke om en syvårig kan gå en længere tur med hunden) morgen og aften, give den mad osv.
På den måde fjerne i noget af byrden fra jer selv, ungerne lærer noget om ansvar og pligter, hunden bliver hvor den helst vil være og i gør ikke noget i senere evt. vil fortryde. I kan jo evt. lægge det sådan ud at hvis i skal beholde den er de nødt til at hjælpemed at passe den...
Du er jo tværtimod en god forældre/hundeejer ved at finde et andet hjem til hunden..
Hunden er ikke tjent ved at være et sted hvor der ikke er overskud til den..
Samt jo før i kommer af med hunden jo bedre for børnene, da de jo knytter sig mere og mere til hunden...
-nu har jeg "kun" en pige på 10 mdr..
Men vil da mene at med den alder dine børn har vil de godt kunne forstå det. I hvert fald den ældste.
Den yngste vil nok glemme det hurtigt..
edit.. Ovenstående indlæg om at inddrage børnene holder jo ikke irl.. Måske en uge 14 dage...
I er jo heller ikke lige så fri mere som før.. I ville jo fremover skulle ha passet hunden osv...
Mht børnene tror jeg umiddelbart sandheden vil være bedst. Enhver løgn du kommer med vil alligevel gøre ondt på et eller andet plan (syg, kørt over, løbet væk, bla bla bla).
Den ældste vil forstå det, den yngste vil glemme det hurtigere.
Mht hunden skal du lige være opmærksom på en lille vigtig ting. En 6 år gammel hund nærmer sig også en alder hvor det kan slå den i stykker oven i hovedet hvis der sker for store ændringer. At det ikke er sket efter dens flyt til jer er selvf gode tegn, men ingen garanti. Så vil anbefale dig at sikre at evt nye ejere lover at få den aflivet hvis den får "underlig" adfærd.
Vi måtte have familiens hund aflivet da jeg flyttede hjemmefra for maaaaange år siden. Hun blev simpelthen kuldret, og stod bare og kiggede ind i væggen der hvor min seng normalt stod.
Sidste option der er selvf at selv få det gjort, men 6 år er som sagt kun på grænsen til at der kan komme problemer.
Edit. Har en 2½ årig pige og 2 hunde.
Du er jo tværtimod en god forældre/hundeejer ved at finde et andet hjem til hunden..
And THIS
Mht børnene tror jeg umiddelbart sandheden vil være bedst.
Og så skal du i øvrigt gøre det, som tidens forældre konstant får skudt i skoene at de (I) er bange for: Nemlig at tage det voksne ansvar og være en autoritet i forhold til børnene. Her har du en oplagt mulighed for at være et fremragende forbillede for dine børn.
Selvfølgelig skal du fortælle det som det er, på en enkel og konkret måde som børnene kan forstå. Overvej om det skal fortælles til dem seperat, da der immervæk er noget hjerne kapacitet til forskel på de to.
Voksne overvurderer børns evne til at ræsonnere abstrakt, og børn sørger ikke på samme måde som voksne, og børns reaktioner vil ofte være en spejling af det de ser forældrene gør.
De fleste børn forstår eksempelvis godt hvis man siger, bedstemor er død fordi hun var gammel og syg, nu er vi kede af det fordi vi har kendt hende i så mange år og hvis du bliver ked af det skal du sige det så hjælper og trøster vi dig.
Hvad forklaringen på hunden præcist er må du selv stykke sammen (jeg ved jo ikke hvad der allerede er sagt), men jeg ville gøre noget ala dette....
Jeg har brug for din hjælp (barn) ... Gravse skal ikke blive boende hos os fordi (indsæt simpel og konkret forklaring), men indtil han skal forlade os så skal vi sikre os han har det så godt som muligt, så har du nogle forslag til hvordan vi kan gøre det?
Forhåbentlig får i en dialog om lange gåture, et lækkert kødben osv.
Bliver barnet ked af det så spørg indtil det og trøst!
Lad være !!! Med at lave forhandlinger om at de må beholde den!
Lad være med at give dem ansvar for dyret (de fleste børn vil indgå en hvilken som helst kontrakt, hvis de ønsker sig en kanin, en is eller lover de rydder op på værelset senere) børn holder ikke disse kontrakter for de kan ikke perspektivere og forstå omfanget af det de lover.
.... Hvis nu i tackler situationen heeeelt forkert, kan i altid give ungerne en kanin eller hamster om en måneds tid som plaster på såret!
DaBLAM
Sandheden! Kommuniker klart, sørg for at børnene fastholder et billeder af Jer som nogle de kan stole på. Aldrig lær børn at lyve.
Kan også forestille mig at du / I som familie har masser af ting at tage stilling til i forvejen med to så tragiske begivenheder inden for kort tid, oven i at I også skal have en hverdag til at hænge sammen.
Det kan ikke være i hverken jeres eller hundens interesse.
Tag evt. kontakt til dyreværnet som kan finde den rette familie som kan adoptere den og give hunden den opmærksomhed og kærlighed som den har brug for.
En lille update på denne historie. Vi har besluttet os at beholde hunden, kunne godt mærke, at jeg ikke ville kunne leve med den anden beslutning. Børnene nåede ikke at få noget at vide. Nu er vi så gået i gang med at indhegne haven og så skal vi bare have lært hunden at køre bil (hvilket absolut ikke går godt, da den er bange).
Synes selv, at historien fik et lidt mere positivt udfald. Tråden her blev skrevet efter et par dage med minus overskud og hvor alting virkede uoverskueligt, men tusind tak for alle de gode råd.
Eskeman skrev:
(...) og så skal vi bare have lært hunden at køre bil (hvilket absolut ikke går godt, da den er bange).
Kør nogle korte ture med hunden der ender med noget rigtig dejligt f.eks. en stor dejlig bøf.
Så ender den med at forbinde bilkørsel med noget godt!
Og om et år så har i hund nummer to :) velkommen i klubben
shp2000 skrev:Eskeman skrev:
(...) og så skal vi bare have lært hunden at køre bil (hvilket absolut ikke går godt, da den er bange).
kaffe i næsen.....
:P
skulle til at skrive noget om hunden..men nu har i jo klaret det
ville have foreslået en ældre mand/dame som ny ejer
så den med garanti ikke vill opleve store omvæltninger en gang til
Du kan finde usædvanligt mange artikler om det på nettet, men i forhold til at lære hunden at køre bil, så start i følgende rækkefølge:
1) Tag hunden med ud i bilen og giv den en masse godbidder, og gå efterfølgende ind igen. Start IKKE motoren. Gør dette MANGE gange.
2) Gentag trin 1, men start nu motoren inden den får godbidderne.
3) Gentag trin 2, men kør nu en KORT tur, måske bare lige rundt om vejen. Husk godbidder på hele turen. Gør dette MANGE gange.
4) Gentag trin 3, men kør nu lidt længere, gerne hen til noget der er fedt for hunden, måske en hundeskov eller stranden.
5) Sørg til sidst for at løbende st give den gode oplevelser med korte ture og kun godbidder i bilen, også i mellem de lange ture i har den med på.
Held og lykke.
Lyder squ som om den hund bliver halv tyk med alle de godbider! ^^
Man bruger bare foder (de er snotdumme:)), og "tager" det fra maden.
Nitrrrrrram skrev:
Lyder squ som om den hund bliver halv tyk med alle de godbider! ^^
Du tror vel ikke at det er over en enkelt dag? ;)
Når det er sagt, så skal man jo altid under alle omstændigheder, huske at reducere i den daglige kost, tilsvarende den mængde godbidder som hunden får :)
Nej nej dog ikke :D