Så er det ved at være slut på den første uge af min lille målsætning. Og hvad er så konklusionen på denne første uge???
BUST!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :-(
Ikke nogen ny bærbar computer i denne omgang, en god restaurantmiddag med kæresten eller såmænd bare en ristet hotdog på Fontænen for en 7kr!!!
Men hvad gik der så galt?
Jeg var på Dag 3 kommet op på lidt over $260, hvilket jeg var godt tilfreds med. Jeg havde en ustyrlig god session på $0,5/1 PL den dag, og endte således på 1/4 af mit samlede mål - og det kun efter 3 dage. Jeg var sikker på at det skulle lykkes efter den dag.
Men nej, dagen efter gik det galt. Jeg var meget utålmodig efter at komme igang, men der var ikke rigtig nogle borde igang om eftermiddagen dansk tid. $0,25/0,5 PL var for lidt, og ellers skete der ikke noget. Men så opdagede jeg en enlig nordmand på et $3/6 limit bord. Det så næsten for let ud ;-)
Men jeg blev hurtigt klogere......og så alligevel gjorde jeg ikke, for jeg havde tabt omkring $100 inden jeg måtte se mig slået. Ikke af suverænt godt spil fra hans side, men derimod af ekstremt dårlige kort - eller måske nærmere uheldige kort, for heads-up var kortene egentlig gode nok. Jeg ramte tit top par eller såmænd 2 par ind imellem, men det var bare ikke godt nok, for min modstander ramte altid lige en tand bedre. Anden højeste hånd er som bekendt den dyreste hånd i poker!
Ramt af uheld og utålmodig efter at nå mit mål, gik jeg på tilt-vognen - et $1/2 PL bord med mine sidste $160. Og det gik, som nogen måske allerede har gættet, ikke særligt godt. Faktisk så dårligt at jeg allerede har fortrængt, hvordan jeg røg all-in med 2 par mod en river-straight.
Men så har vi prøvet det, og jeg er tilbage til at tjene penge som jeg plejer ;-) Det blev ikke til ny rekord i denne omgang. Jeg havde fantastisk succes med Gaming Club, hvor jeg forvaltede deres $10 bonus efter fortjeneste.
Men de tider er åbenbart ovre, og jeg er tilbage fra mit lille eventyr ;-(
Tilbage i den evindelige grinding, hvor alt det sjove og udfordrende er slået ihjel af den ørkesløse disciplin og de kaktus-tøre matematiske betragtninger. Hele tiden overvåget af Sklanskys kritiske øje, der nidstirrer alt, hvad der kan minde om barnlig leg og inspireret gå-på-mod. En kvælende, lummer tilværelse i en verden, hvor det kun tager en time at tjene til den her:
www1.euro.dell.com/content/products/productdetails.aspx/inspn_510m?c=dk&l=da&s=dhs
og ikke 14 dage som planlagt ;-D
$1000 eller bust
15-03-2004 18:57
#1|
0
15-03-2004 19:14
#2|
0
Jeg ved ikk hvilket århundrede du lever i men en hotter på Fontænen koster altså 8 kr.
"Fontænen - meget mere end en grillbar. En smittefare!"
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!