DSMPT Liveblog: Fjordsalen fyldes til andet heat og turbolir

Danske Spil MPT 2018 - Dag 1B1 LIVE
Live blog

Rasmus Larsen er stor, Per Hansen er større

01:31 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 1.000/2.000 - B-Ante 2.000

 

Og så blev det tak for i aften til Dag 1B1-spillerne. 62 spillere har angiveligt bagget og tagget for i aften, og her er et par bigstacks og notables til de mest trofaste bloglæsere:

 

Per Hansen: 272.900

Rasmus 'lo2larsen' Vejbæk: 251.200

Kevin Baess: 235.000

Lars Vollmer Petersen: 234.900

Johnny Østbjerg: 230.700

Jakob Bleibach: 195.300

Mads 'moumaife' Smith Hansen: 168.000

Ufuk Yildirim: 131.500

Peter Borring: 90.000

Kasper Dahl: 65.000

Casper Toft: 3.600 (og nej, det er ikke en skrivefejl!)

 

Fulde chipcounts og seatdraw kommer i morgen ved blogstart.

 

I turboheatet resterer der stadig 26 spillere af de 57 startende, så her skal yderligere 9 sendes hjem, før de sidste tre hænder bliver annonceret. Jeg lader dog turboheat være turboheat, da der står en fadøl med mit navn på i baren.

 

Tusind tak for i aften, og på gensyn i morgen klokken 12, når Dag 2 af årets DSMPT skydes i gang.

Lars Krogh falder og starter sidste tre hænder

01:12 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 1.000/2.000 - B-Ante 2.000

Det går stærkt nu, og fem mand er fløjet ud på rekordtid. Senest var det Lars Krogh der sendte sine sidste 40.000 til midten med på et flop, men Per Hansen havde fanget et toppar med og betalte, og så var det slut for Krogh.

 

Der er nu kaldt sidste tre hænder. Jeg vender tilbage snart med en status for dagen og et kvalificeret gæt på Dag 1B1s største stacks.

Ulrik Andersen kapitulerer til overset

00:59 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 1.000/2.000 - B-Ante 2.000

Den tidligere DSMPT-finalist Ulrik Andersen er fortid ved årets udgave. På railen genfortalte han, hvordan han løb bundset ind i overset, og den historie bekræftede aftageren af chipsene; Kevin Baess.

 

Baess havde floppet et set i på et -flop, og da sejlede ind på turn, kunne Andersen af gode grunde ikke komme væk for sine sidste 30.000 chips med .

 

Baess er nu i 250.000, og kan yderligere berette, at han har floppet tre sets i dag, der alt i alt har sendt fem mand på railen.

15 spillere mere må gå skuffede hjem

00:45 af Simon Hoffmann Petersen • Level 11: 800/1.600 - B-Ante 1.600

Der resterer nu 77 spillere ved Dag 1B1 af årets DSMPT. Det betyder, at yderligere 15 spillere skal sendes på porten, før de resterende 62 spillere skal spille dagens sidste tre hænder.

 

Det var på dette tidspunkt der blev kaldt sidste tre hænder i går, så spillerne får mere poker for pengene i dagens heat.

 

I 1B2 resterer 32 af 57. Her spiller de ned til 17 spillere, men med blinds allerede på 800/1.600 og bare 20 minutters levels, behøver det ikke nødvendigvis at tage så længe.

Toft i tanken: "Jeg ville ønske, jeg var bedre til poker"

00:40 af Simon Hoffmann Petersen • Level 11: 800/1.600 - B-Ante 1.600

 

Casper Toft er ydmyg som få. For få øjeblikke nærmest stønnede han: "Det er tidspunkter som nu, jeg ville virkelig ønske, jeg var bedre til poker", efter at face et riverbet fra sidekammerat Kasper Dahl.

 

På et board stak Dahl 13.300 ud fra big blind i en pot på allerede 43.000, og mens Ufuk Yildirim i Hijack hurtigt foldede af, så havde Casper Toft i small blind anderledes meget at overveje.

 

Efter at have fået kaldt tid på sig endte Toft dog til sidst med at folde, og så kunne Dahl skrabe den store pot til sig.

Stemningsbilleder fra Dag 1B ved årets DSMPT

00:36 af Simon Hoffmann Petersen • Level 11: 800/1.600 - B-Ante 1.600

I dag har jeg - gud ske tak og lov - haft muligheden for at ligge iPhonen fra mig, og lade en rigtig fotograf kunne skyde billeder, og det er der blandt andet kommet følgende nydende skud af.

 

Fotograf Rasmus Rolsted er ligeledes på pletten i morgen, så der skal nok komme meget mere visuelt guf fra hans linse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jaksland får ikke bluffet esserne af

00:17 af Simon Hoffmann Petersen • Level 10: 600/1.200 - B-Ante 1.200

 

Action foldede rundt til Prasath Sivapalan i MP der åbnede til 3.000, og kun Peter Jaksland i big blind betalte. Jaksland check/kaldte efterfølgende 2.200 på -floppet, før turn gik check/check.

 

Jaksland tog teten på river med et bet på 6.500, men Sivapalan skulle ingen steder og betalte lynhurtigt, Jaksland tøvede ikke med at vise op for 8-høj, men den var "akkurat" ikke god mod Sivapalans for huset.

 

Status for Jaksland er, at han efter godt 8 timers spil har fået spillet startstacken fra 30.000 op i 31.000.

Samtidig ... et andet sted i Fjordsalen

23:39 af Simon Hoffmann Petersen • Level 10: 600/1.200 - B-Ante 1.200

 

I heat 1B2 - turboheatet - er spillerne nået halvvejs gennem level 7 - 300/600 med en 600 button-ante. Der resterer 48 af de 57 startende, og blandt dem er:

 

Ronni Borg: 81.000

Helge 'Kalashnikov' Rahbek: 25.000

Søren Jensen: 32.000

Martin Sejer: 65.000

Rasmus Agerskov: 45.000

Anders Bisgaard: 26.000

Anders Andersen: 45.000

Morten 'Houbanan' Jespersen: 30.000

99 spillere er gået på 10 minutters pause

23:33 af Simon Hoffmann Petersen • Level 9: 500/1.000 - B-Ante 1.000

Så er det endnu engang blevet tid til at strække ben, denne gang i 10 minutter. Her er lidt dugfriske counts fra de velkendte navne i Fjordsalen:

 

Daniel Bodin: Bust til lo2larsen - mod blind vs. button

Rasmus 'lo2larsen' Vejstrup: "Godt 300.000"

 

Reino Rasmussen: Bust til Østbjerg - mod floppet par og farvetræk (spiller i morgen)

Johnny Østbjerg: 212.000

 

Johnny Mehl: Bust (spiller i morgen)

Daniel Stentebjerg Petersen: 20.000

Michael Fardan: 25.000

Philip Jacobsen: 22.000

Morten Lihn Christensen: 24.000

Martin Sjelle: 42.000

Mads 'moumaife' Smith Hansen: 150.000

Lars Flindt Halkier: 50.000

Jakob Bleibach: 125.000

Kasper Dahl: 27.500

Ufuk Yildirim: 98.000

Jan 'Highlander' Christoffersen: 29.000

Kjeld Skou: 70.000

Houbanen rammer railen efter kæmpeskummer mod lo2

23:20 af Simon Hoffmann Petersen • Level 9: 500/1.000 - B-Ante 1.000

 

Rasmus 'lo2larsen' Vejstrup er kommet til chips. Rigtig mange chips, og det takket være et bluff, der kræver så velvoksne kastanjer, at de nærmest kun KAN sidde på en tidligere DSMPT-vinder.

 

Preflop åbnede lo2larsen ballet til 2.500 fra cutoff, og fik tre betalere, heriblandt Daniel Bodin på knappen og Morten 'Houbanan' Jespersen i big blind. Floppet promptede tre checks før lo2larsen sendte 4.500 mod midten, og efter en betaler i mellemhånd kom Bananen retur til 14.500. Kun lo2larsen betalte.

 

Turn promptede to checks, før Jespersen efter en kort tur i tanken skød en lille salve på 13.500 på river i den allerede velvoksne pot. Vejstrup tænkte et øjeblik, tog en tår af sin øl og clickraisede derefter til 27.000, hvilket sendte Houbananen tilbage i tanken.

 

Da han igen kom op et par minutter senere annoncerede DSMPT 2015-vinderen all-in, og lo2larsen annoncerede lynhurtigt call og viste for trips. Houbananen kastede resignerende sine kort i mucken, men blev tvunget til at vende en lidet imponerende over.

 

Lo2larsen har nu 200.000, og har lagt hjørnestenen for endnu et dybt run ved en af landets største pokerturneringer.

Folkevandring mod turboheatet

22:49 af Simon Hoffmann Petersen • Level 8: 400/800 - B-Ante 800

Der er masser af trafik mod turboheatet i bunden af Fjordsalen, spillere buster i et hæsblæsende tempo og rigtig mange vælger at rebounde i heat 1B2.

 

Blandt dem er Rasmus Agerskov, Ronni Borg, Helge Rahbek og Søren 'YukoEgawa' Smith. Sidstnævnte blev for kort tid siden sendt på porten af Ufuk Yildirim, der bagspillede et floppet bundset, og så var Smiths rivered toppar ikke meget bevendt.

 

Der er på nuværende tidspunkt hele 44 entries på turbodagen, og altså mere end 250 entries på tværs af de to heats.

To bigstacks er stukket af

22:28 af Simon Hoffmann Petersen • Level 8: 400/800 - B-Ante 800

Mathias Bennick formåede at spille sig videre med næsten 300.000 chips i går, men selvom vi er timevis fra at lukke ned for i dag, har to mand for alvor fået bygget en stack, der potentielt kan overgå dag 1A chipleaderens.

 

Lars Vollmer Petersen formåede for få øjeblikke siden at tage en stor luns fra Søren "Kom så de hvii'e" Jensen, da førstnævntes udfloppede Jensens , og fandt to nydelige calls frem på henholdsvis turn og river. Vollmer har endda fødselsdag i dag, og kan indtil nu fejre den på fornemmeste vis med hele 185.000 chips i stacken.

 

 

En my bedre er imidlertid Kevin Baess, der for nuværende kigger ned i 190.000 chips foran sig. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det Dag 1B1s chipleader netop nu.

 

Johnny Østbjerg: Bluff ham på eget ansvar

22:14 af Simon Hoffmann Petersen • Level 8: 400/800 - B-Ante 800

 

Kaldknappen sidder bare løsere på nogen spillere, og for Johnny Østbjerg er det såkaldte "fold" for længst forsvundet fra repetoiret. Det kan man imidlertid sagtens arbejde med, hvis man har lige DET skæve smil, der bare indbyder folk til at bluffe en, og det har East!

 

Med 25.000 i potten kunne en modstander i hvert fald ikke dy sig for at sende stakken til midten på et board. Østbjerg med 35.200 i stakken var dækket, men på trods af overbettet ville Østbjerg ikke sende kortene i mucken.

 

"Jeg kan bare ikke se, hvad du kan have her. Call!" lød det fra Østbjerg, før et drilsk smil bredte sig på hans læber, da han kiggede ned i modstanderens .

 

Østbjergs var ikke sen til at flippe over for to par og bryde ud i en lille sejrssang med sidemanden Per Hansen, før han gik igang med at stable sine chips. Østbjerg er for første gang over average.

Dagens mål: 62 spillere

21:43 af Simon Hoffmann Petersen • Level 7: 300/600 - B-Ante 600

Så er total tally for Dag 1B1 kommet ind, og tallet er flotte 208 entries. For at ramme average på 100.000, kaldes der derfor sidste tre hænder, når der resterer præcis 62 spillere.

 

Mon ikke vi er færdige lige omkring klokken 01.00 igen i aften.

'RiverRicki' ... not so much

21:41 af Simon Hoffmann Petersen • Level 7: 300/600 - B-Ante 600

 

Ricki 'RiverRicki' Nielsen spillede sig i september frem til en flot fjerdeplads ved DM i Poker, men skal han levere en lignende score ved årets DSMPT, må han i muffen efter hævekortet.

 

RiverRicki fik sine sidste 8.000 chips til midten med på et flop mod Per Hansens , men en på river sendte Nilsen på railen.

Spillerne er nu på pause

21:16 af Simon Hoffmann Petersen • Level 6: 200/400 - B-Ante 400

De resterende spillere er netop gået på 20 minutters pause, og dermed lukker muligheden for latereg og reentry også nu. Benny Bredgaard har netop kunne melde om 207 entries i kassen, men skulle der svinge en spiller eller to forbi i håb om at spille med i løbet af det næste kvarters tid, så lur mig, om der ikke kan findes en stol.

 

Samtidig er Dag 1B2 - turboheatet - også blevet skudt i gang. Netop nu sidder 11 spillere fordelt på to borde, men som folk buster fra Dag 1B1, skal der nok komme rigtig mange til på rebounden.

 

Blandt spillerne i turboheatet er den tidligere pokerjournalist Daniel Bang-Ortmann, der netop har indfundet sig på Munkebjerg.

Bodin når et reentry på falderebet

21:11 af Simon Hoffmann Petersen • Level 6: 200/400 - B-Ante 400

 

Daniel Bodin har slet ikke haft fat i dagens heat af DSMPT, og på trods af at have triplet sine resterende 4.000 chips med mod og , så var det en kort glæde for Bodin. I en af de sidste hænder før latereg lukkede kom han ind med mod Ulrik Andersens , og fem fælleskort senere - - traskede Bodin mod førstesalen for at købe sig til en frisk stack.

Ronni Borg efter sløvrul: "Jeg er AGF-fan nu"

21:07 af Simon Hoffmann Petersen • Level 6: 200/400 - B-Ante 400

 

Det var en Ronni Borg med halvrøde ører, der netop fortalte hvordan han var kommet til sin nyfundne formue.

 

Preflop havde UTG+1 åbnet til 800 og spilleren lige efter betalt, før Ronni Borg i MP stivede til 3.200. Action foldede rundt til Søren "Kom så de hviii'e" Jensen i big blind, som hurtigt sendte sine godt 16.000 over stregen, og mens UTG+1 foldede hurtigt, så lykkedes det UTG+2 at få foldet sine kort så højt, at Ronni Borg fik et glimt af .

 

"Jeg ser jo så, han har en af mine outs, og må lige tænke igennem, hvad der så skal ske. Jeg ender så med at betale, og Søren siger lynhurtigt, 'Jeg har den', og viser . Han tror selvfølgelig ikke, jeg kan stikke den, når jeg lige tager den tænkepause," forklarer Ronni Borg bagefter.

 

Boardet løber ud aldeles blankt, og mens Ronni nu er i små 50.000, må Jensen i muldvarpen efter en frisk stack.

 

"Du må gerne lige sørge for at skrive, at jeg herved giver ham en offentlig undskyldning. Jeg er AGF-fan nu," lød det med et smil på læben fra Ronni Borg.

Vi har passeret 200 entries

20:50 af Simon Hoffmann Petersen • Level 6: 200/400 - B-Ante 400

Så lykkedes det endelige. Det lille ét-tal foran antallet af entries blev erstattet af et to-tal, og netop nu er der registreret nydelige 203 buy-ins på Dag 1B1. Der resterer endnu 15 minutters latereg, og mens den mulighed lukker for Dag 1B1, så skydes turboheatet Dag 1B2 igang.

 

Endelig er det jo til stadighed også muligt at købe sig direkte ind på Dag 2 med en averagestack, men der skal man i så fald have den store muldvarp med. Ikke desto mindre er der altså stadig rig mulighed for at sikre sig avancement i årets MPT.

Lihn er rap i replikken og sender Østbjerg til skranken

20:47 af Simon Hoffmann Petersen • Level 6: 200/400 - B-Ante 400

 

På et flop sendte Johnny Østbjerg sine sidste chips til midten, men kun Morten Lihn Christensen ville lege med, og betalte de godt 5.000 chips.

 

Lihns skulle bruge hjælp mod Østbjergs , og mens turn var en aldeles blank , så var lige hvad doktoren havde ordineret for "Skipper-dawn", der med riverfarven kunne hive potten.

 

"Nåh, den gik sgu ikke," lød det forbløffet fra Johnny Østbjerg.

"Ja, det kommer jo an på, hvem man holder med," skød Lihn hurtigt tilbage, hvilket resulterede i højlydt latter fra resten af bordet.

 

Lihn er nu kravlet op over startstack, og har omkring 35.000, mens Johnny Østbjerg har forsynet sig med en frisk forsending chips fra Munkebjergs skatkammer.

Konger efterfulgt af Esser sender Jakob Bleibach i front

20:42 af Simon Hoffmann Petersen • Level 5: 150/300 - B-Ante 300

Vi har dagens formodentlig første spiller over 100.000. Der er tale om Jakob Bleibach, der var i ilden i går, men ikke formåede at sikre sig et avancement. Det manglende skrub er imidlertid vendt i dag, og efter at kigge ned i moderhænderne af alle pokerhænder, først Konger og så Esser back-to-back, har Bleibach nu ramt de 6 cifre.

 

Først kommer Bleibach ind med preflop med mod Ilya Pavlovs for mere end 40.000, men en frelsende sejlede ind på river for Bleibach, og så kunne han hive den store pot.

 

Førend han havde nået at stable sin nyvundne formue var den gal igen. Bleibach kiggede ned i , og efter et høj flop kom han ind mod en shortstacks , og denne gang var esserne gode nok.

 

Omkring 105.000 har Bleibach nu, og det er så vidt vides rummets største stack.

Lo2larsen betaler til Bananens kvade

20:21 af Simon Hoffmann Petersen • Level 5: 150/300 - B-Ante 300

 

Rasmus 'lo2larsen' Vejstrup åbnede ballet med et raise til 800 fra UTG+2, og det vækkede en hel del bejlere ved bordet op til dåd - både Morten 'Houbanan' Jespersen, Rudi Aabo og spillerne i henholdsvis cut off og small blind ville være med til den takst.

Floppet floppet så small blind leade 2.000 som både lo2, bananen og cut off betalte, før turn blev checket rundt.

 

River blev checket til Jespersen i MP, der stangede et velvoksent bet på 11.125 ud i en pot på nærved det samme. Både cut off og small blind i mellemhånd foldede af, men lo2larsen tænkte end ikke et splitsekund før han sendte to styks hvide 5.000-chips til midten for at indikere et kald.

 

Jespersen viste hurtigt for den stenkolde nød, og der kunne lo2larsen selvsagt ikke være med. DSMPT-vinderen ala 2015 ligger nu rigtig godt til i denne 2018-udgave.

Ulrik Andersen stjæler fra Sjelle

20:02 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 100/200

Bord 26 er holdeplads for masser af velkendte pokernavne. Både Daniel Bodin, Anders Andersen, Peter Borring, Martin Sjelle, Kim Velbæk og DSMPT 2015-finalist Ulrik Andersen har taget plads, og ikke overraskende udmønter det sig relativt ofte i nogen interessante clashes.

 

Senest var det Ulrik Andersen der trak det længste strå, efter Martin Sjelle havde åbnet til 800 preflop, Ulrik Andersen og en mellemmand havde betalt og Peter Borring stivet taksten til 2.700, som alle var med på.

 

Floppet fik Andersen til at tage initiativet med et bet på 4.000, som kun Sjelle betalte, før andensalven på omkring 8.500 på turn var nok til at hive potten.

 

Status for bordet er som følger:

 

Ulrik Andersen: 40.000

Daniel Bodin: 5.700
Peter Borring: 60.000

Martin Sjelle: 34.200

Anders Andersen: 21.000

Kim Velbæk: 23.000

Lasse Frost må tippe på hatten

19:33 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 100/200

På et flop stangede Lasse Frost 3.200 chips ud i en pot på omkring 6.000, blot for at kigge ind i et stort shove på godt 30.000 fra en modspiller.

 

Frost øjnede hurtigt modstanderens stack før han sendte kortene i mucken, blot for se modstanderen slamme i bordet.

 

"Det er godt spillet," lød det køligt fra Frost.

 

"Det kan du f**** bande på, det er," kom svaret prompte fra den kreative modspiller.

 

Frost lider dog ingen nød, og sidder stadig i startstack.

Kortene er i luften igen

19:08 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 100/200

1 times bøf, løg og sovs bliver nu erstattet af 2 timers sovs i Fjordsalen. Dernæst bliver Dag 1B2 skudt i gang, og så stikker det først for alvor af. Blinds er nu 100/200 med en 200 button ante.

1 times spisepause med lækre counts

18:12 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 50/100

 

Spillerne er nu gået på dagens 1 time lange spisepause. Her er et par udvalgte counts at tygge på, mens jeg hakker en hakkebøf med løg.

 

Rudi Aabo: 20.000

Martin Sjelle: 50.000

Michael Fardan: 15.000

Daniel Stentebjerg Petersen: 25.000

Martin Sejer: 45.000

Søren "YukoEgawa" Smith: 26.000

Kasper Dahl: 25.500

Daniel Bodin: 22.500

Jan "Highlander" Christensen: 21.550

Kjeld Skou: 28.500

Peter Borring: 60.000

Helge Rahbek: 26.000

Per Mølgaard Thorsen: 28.500

Mads Smith Hansen: 42.000

Rasmus Agerskov: 21.000

Philip Jacobsen: 15.000

Anders Andersen: 30.000

Lasse Frost: 35.000

Peter Jaksland: 16.000

Johnny Mehl: 26.000

 

Vi ses om en times tid, ma babies!

Lo2larsens Konger spiser kort før spisepausen

18:04 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 50/100

På Rasmus 'lo2larsen' Vejstrups bord åbnede en spiller i MP til 625, hijack betalte før lo2larsen squeezede til 2.000 fra knappen. Begge spillere betalte, og sammen så de et flop, der blev tjekket rundt. Turn promptede yderligere to checks, hvilket fik Larsen til at skyde 2.300. Kun spilleren i MP kaldte, og kaldte yderligere 6.000 på river.

 

Larsen viste hurtigt op, og en ærgerlig modstander viste op før den røg i mucken.

 

"Det var vist en god river, for mig," lød det fra lo2larsen.

"Jeg havde også klørerne. ," svarede modstanderen.

"Så var det en rigtig god river for mig," sluttede Larsen.

Det tegner rigtig godt ved årets DSMPT

17:49 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 75/150

Spillerne har tilsyneladende taget rigtig godt imod det justerede buy-in ved årets DSMPT. Sidste år nåede vi i alt op på 97 entries på tværs af de to Dag 1A'er, mens der var 137 spillere gennem møllen i går.

 

Ligesådan var der 121 spillere, der gav den gas på Dag 1B1 sidste år, og til sammenligning er der allerede nu - med mere end 3 timers latereg endnu - 165 entries i Munkebjergs store pengekasse.

 

2017

 

  Entries Videre
1A1  91 34
1A2 6 1
1B1 121 32
1B2 22 13

 

2018

  Entries Videre
1A 137 40
1B1 ? ?
1B2 ? ?

Houbananen er i huset og har doblet

17:42 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 75/150

Den danske pokerelite vrimler ind, og senest til at tage plads ved Munkebjergs filt er to tidligere DSMPT-vindere, nemlig Mads Smith Hansen (regerende mester) og Morten 'Houbanan' Jespersen (2015-vinder).


Sidstnævnte har tilmed fået godt fat, efter hans formåede at fange en aktiv modstander i en skummer på et -board, og dermed har 'Bananen' allerede krydset de 50.000.

Østbjerg får talt sig til et riverkald

17:20 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 50/100

Johnny Østbjerg er ikke bare en ferm pokerspiller, han kan også snakke et øre eller to af de fleste, og når han får de to evner til at gå op i en højere enhed, så er der kun én vej for den tidligere DM-finalist - op!

 

Med 27.000 i potten og et board havde Østbjerg sat sine sidste 7.825 på spil, hvilket fik modstanderen tur i den helt dybe tank.


"Du kan aldrig kalde med her, videre," lød det fra Østbjerg.

Der kom intet svar.

"Jeg tog dit råd om at spille kort, der er naboer og i samme farve - og så har jeg jo ramt nu," fortsatte East ufortrødent.

 

Efter et par minutter i tanken blev der kaldt tid, og yderligere 30 sekunder senere kom kaldet så endelig.

 

"I den bog jeg har læst, står der, det er en god idé at ramme straights," lød det kækt fra Østbjerg mens han viste sin op for en riverstreg, og den var rigeligt til at slå modstanderens .

 

Østbjerg er nu kravlet op i små 45.000.

Flere profiler

17:01 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 50/100

To Danmarksmestre i Online Poker er nu mødt ind, både 2016-vinderen Kim Velbæk og den regerende mester Lasse Frost.

Derudover har Søren "Kom så de hviiie" Jensen, Peter Jaksland og Johnny Mehl også indfundet sig i Fjordsalen ved starten af dagens andet level.

Daniel Skanderup knækker Konger og dobler

16:58 af Simon Hoffmann Petersen • Level 1: 25/50

For nogen skal der nuts eller bedre til at sende 600 big blinds til midten. For andre sidder de noooget løsere. Rudi Aabo har for eksempel allerede måttet en tur i muldvarpen efter at have spillet friskt til med , mens Daniel Skanderup for få øjeblikke siden sikrede sig en tidlig dobling.

 

På et flop stak modstanderen omkring 2.000 chips før Skanderup sendte hele stakken - omkring 23.000 effektivt - til midten, og efter et splitsekunds betænkningstid annoncerede modstanderen call.

 

"Det er nok ikke så godt," vurderede Skanderup, før han viste for bundset, men de var en kilometer eller tre foran modsanderens .

 

Turn åbnede døren for et bagdørsfarvetræk for kongerne, og den completede rent faktisk river, men det var ikke godt nok, da samtidig gav Skanderup fuldt hus.

Velkendte spillere på gulvet

16:37 af Simon Hoffmann Petersen • Level 1: 25/50

 

En hurtig tur rundt mellem bordene har resulteret i følgende liste af profiler:

 

Frang Gersby

Daniel Bodin

Nicolas Mollel

Ufuk Yildirim

Lars Flindt Halkier

Rudi Aabo

Per Mølgaard Thorsen

Ricki "RiverRicki" Nielsen

Johnny Østbjerg, Zulukurt og Martin Sjelle (sidder på heholvdsvis plads 7, 8 og 9 på bord 15 - avavav, det kommer til at gå vildt for sig!)

Daniel "GodteTerkel" Petersen

Dennis Kristensen

Philip "philipoo" Jacobsen

Caspter Toft

Jakob Pilgaard

 

Også Rasmus "lo2larsen" Vejstrup og Rasmus "RasA86" Agerskov forventes at checke ind inden længe, mens flere profiler med garanti vil tage plads inden latereg lukker klokken 20.55.

Casper Toft med drømmestart

16:33 af Simon Hoffmann Petersen • Level 1: 25/50

 

I min jagt på profiler stødte jeg på den erfarne pokerspiller Casper 'CToft' Toft, og selvom det er være en række år siden, Toft for alvor ernærede sig som kortkriger, så har han tilsyneladende ikke glemt, hvordan man bygger en stack tidligt i en turnering.

 

På et blev der checket til Toft, som ikke tøvede mat stikke 850 ud i små 2.000 chips. Dennis Kristensen på knappen betalte, før spilleren i small blind fandt 2.150 frem og sendte dem over bettingline. Toft tænkte et øjeblik før han kom retur til 6.850, og mens Kristensen hurtigt foldede, 4-bettede small blind til mere end 20.000.

 

"Hvor mange rebuys må man foretage?" spurgte Toft hurtigt, og da dealeren bekræftede, at der var frit slag i seks levels, sendte Toft stakken ind. Hurtigt kald fra small blind, og hænderne røg på ryggen:

 

Casper Toft:

Modstander:

 

"Jeg har masser af outs," konstaterede Toft, og en af dem, , sejlede ind allerede på turn. River var en blank, hvorfor Tofts polfarve blev udråbt som vinder, mens small blind måtte sluge dagens første exit.

"Dealers - Shuffle up and deal"

16:06 af Simon Hoffmann Petersen • Level 1: 25/50

 

Munkebjergs pokermanager, Kasper Kvistgaard, har på trods af fødslen af sin førstefødte i går valgt at lægge vejen forbi Fjordsalen for at skyde dagens spil i gang. Der er netop blevet meldt "Shuffle up and deal" op, og kortene er således i luften.

 

Jeg går på jagt efter dagens profiler, og jeg har allerede set en hel del. Dis gonna be gooooood!

Dag 1B1 skydes i gang om 20 minutter

15:39 af Simon Hoffmann Petersen

Så er startskuddet til andet heat - Dag 1B1 - ved årets DSMPT ikke langt fra at lyde, og der høres allerede nu en sagte summen fra de ankomne spillere, der netop nu venter på at blive lukket ind i Fjordsalen og gøre det, de er bedst til: Bord- og Jetonarbejde.

 

Spillerne starter med 30.000 chips, og præcis som i går skal der spilles til average passerer de 100.000. Udover Dag 1B1 med start her klokken 16.00, kører der også en Dag 1B1 klokken 21.00, hvor blindlevels er halvdelen af det tidlige heat. Den holder jeg naturligvis også et halvt øje på, og der plejer traditionelt at komme en enkelt eller to bigstacks videre fra den turboforestilling.

 

I går trodsede 137 håbefulde pokerspillere snevejret og stillede til start, og det resulterede i 40 avancerede spillere. Dagens antal entries forventes at ligge på tæt ved 200, og holder det stik, vil 60 mand indløse billet til morgendagens Dag 2.

 

Gårsdagens mand i skysovs blev Mathias Bennick, der næsten tidoblede sin startstack, mens velkendte navne som Mark Frimodt, Gisle Olsen, Matin Talebi, Mick Heder og Claus Carlsen ligeledes kan glæde sig over avancement.

 

Videre fra Dag 1A

# Spiller Chips
1 Mathias Bennick 293.100
2 Mark Frimodt 258.400
3 Jes Hansen 228.700
4 Gisle Olsen 172.400
5 Jesper El Madsen 168.700
6 Matin Talebi 162.700
7 Mick Heder 153.400
8 Stefan Johansen 152.200
9 Torben Sørensen 137.700
10 Jørgen Jagd 133.000
11 Jesper Mertz 131.900
12 Christian Andersen 117.200
13 Thomas Osmund 116.200
14 Tobias Passau 112.700
15 Thomas Kingo 106.000
16 Peter Mathisen 104.900
17 Andreas Zuzlo 104.900
18 Ronald Holm 103.800
19 Jakob Brun 95.500
20 Ghasan  95.000
21 Jakob Oppenheimer 94.000
22 Ole Andersen 92.100
23 Peter Smedegård 92.000
24 Ukendt  79.500
25 Claus Carlsen 78.400
26 Jonas Bak Kristensen 72.000
27 Mikael Sejersen 71.300
28 Jan Møller Jensen 71.200
29 Peter Wann 67.500
30 Rafet Bulic 63.700
31 Remy Johansen 63.500
32 Anders Thorsen 62.900
33 Flemming Poulsen 57.600
34 Jesper Holm Andersen 57.300
35 Anders Krog 55.000
36 Thomas Lindbjerg 54.600
37 Mohanathes Siuagnenem 51.600
38 Johnny Voung 50.390
39 Thomas Duus Petersen 47.700
40 Henrik Holmgård 26.900
#1| 7

HERE WE GO ... Dag 1B1 og 1B2 ved årets DSMPT skydes i gang i dag!

En fremragende fadøl, en noooooget kort nattesøvn, en berigende brunch og en magnifik middagslur senere, og så er shp2000 på pletten igen til at dække andet og trejde heat ved årets Danske Spil Munkebjerg Poker Tour.


Gårsdagens spil var alt det, jeg havde håbet det ville være. Den unikke Munkebjergstemning ligger stadig som et stort vamset tæppe over Fjordsalen, og den ivrige samtale, de højlydte glædes- og vredesudbrud og lyden af chips der shuffles blandes sammen og lyder som den sødeste ouverture i enhver pokerspillers ører. Det er fantastisk at være tilbage, og årets DSMPT tegner til at blive mere folkeligt end nogensinde før, da buy-in har fået et hak nedad, uden dog at have mistet sin appel hos de såkaldte 'dyre' drenge, der forventes at stille til start enten i dag eller i morgen på Dag 2.


Dagens program er præcis som i går - der spilles til average på 100.000 chips er nået. Herunder kan du se dagens blindsstruktur. Der spilles både det "almindelige" heat nu her, men også et turboheat med start klokken 21.00, hvor levels blot er 20 minutter.



Spillerne er allerede ved at tage plads, så without further ado - let's get this party started!

16-02-2018 19:01 #2| 1
OP

Nogen PN'ere jeg skal holde øje med i dag? Savner lidt pisgule kortkrigere at følge ....

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar