Indlæg fra euroinvestor i dag. Lægger du i aktier nu DTM?
Kan du komme med nogle tips?
Synes lige der skal trækkes et par indlæg frem fra en af ei?s skrappe og givende skribenter i tidernes morgen. Skulle du støde på et alias DTM, så læs og læs.
Her er faktisk et godt svar fra Mikael Strunge(DTM) til en ny investor, der ville starte i højrisikoaktier:
1) Brug E*TRADE. De har noget solidt software, og de er dansk bank på linie med alle andre, så det er ligesom at handle hos de dyre (DB, Nordea osv.). Forskellen på Nordnet og E*TRADE er i sidste ende meget lille, så vælg E*TRADE hvis du går højt op i at slippe for skatteproblemerne Nordnet medfører.
2) Det er en helt igennem elendig idé, og jeg kan ikke understrege nok, hvor skidt en start du er på vej ud i. Næsten alle investorer på aktiemarkedet betaler det man kalder "lærepenge". Med dette begreb menes der naturligvis, at man taber en masse penge mens man lærer om markedet, kursbevægelser og selskabsanalyser.
Jeg vil prøve at give dig nogle råd her, som hvis du virkelig bruger dem, kan flytte dig rimelig hurtigt fra begynderstadiet til "den bløde mellemvare":
1) Læs en masse!
Køb en masse bøger om aktiehandel som passer til dit niveau. Er du økonomisk uddannet behøver du nok ikke det store omkring fundamental værdifastsættelse (det er altså ikke nødvendigt, at kunne lave de store komplicerede værdifastsættelser (blot de små-komplicerede, men man skal have en forståelse for økonomi og basal regnskabsanalyse), men sørg for at få fat i en masse læsestof om aktiemarkedets værdifastsættelse, aktører og om teknísk analyse.
Brug det hele - lad dig ikke begrænse af noget som helst. Hvis du føler en metode hjælper din handel på den ene eller den anden måde så brug den.
2) Vær konsistent
Forsøg at opbygge en strategi, der får dig til at handle og analysere rimelig konsistent. Det vil sige, at du som udgangspunkt kigger efter de samme ting hele tiden. Hvorfor dette er vigtigt er en lidt mere blurry diskussion, men grundlæggende handler det om, at du som meget svingende har stor risiko for at ende med markedsafkastet (dvs. hverken overperformance eller underperformance) som resultat, når du engang stopper din handelsaktivitet.
Det er i sig selv logisk, at hvis du konstant ændre din måde at analysere på, så vil nogle af metoderne give overperformance, men andre vil give underperformance. Skifter du konsekvent, vil du derfor nok i sidste ende have en performance der ligger tæt på 0-linien. For at overperforme er det altså vigtigt, at du har et eller andet der KONSEKVENT gør dine analyser gode og hæver dine chancer for at lave gode handler.
For mig har dette været den tekniske analyse, men det kan nemt være alt muligt andet, som i sidste ende giver dig den ekstra konsistente value.
3) Udarbejd nogle politikker
Lav et regelsæt for, hvad du må og hvad du ikke må med dine penge!
Vi kender alle situationen, hvor man føler sig uovervindelig. Har man ramt 3 gange i træk på oddset tror man straks man er en fandens karl, selvom man har tabe 5 gange i træk før denne hot streak. De 3 vindere i træk medfører dog, at mange får lyst til at hæve indsatsen. Pludselig tager man større risiko og ender som regel med at tabe hele gevinsten plus mere til.
Et klassisk kasino fænomen på "chance games" som roulette, craps, punto banco, Baccarat og hvad de ellers hedder.
Det samme kan dog ske på aktiemarkedet, og du vil selv jævnligt føle, at du kan gå på vandet efter du har foretaget 2-3 gode handler i træk. Her er det dog, at dine nedskrevne politikker hiver dig ned fra din "high horse" og forhindrer dig i at tabe ekstremt mange penge.
Du skriver simpelthen i dine politikker, at du max må have f.eks. 33% af din samlede portefølje (inkl. pantebreve, fast ejendom, obligationer, høj-rente likvider osv.) placeret i aktier, og at du maksimalt må investere 20% af dine "aktiepenge" i 1 aktie. Samtidig kan du have elementer med som f.eks., at du som minimum skal sprede dig over 3 brancher, og at i hvert fald 50% af selskaberne skal have kørt med stigende overskud de sidste 3 år.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du afgrænser dig selv. Husk at du på tidspunktet hvor du skriver dine politikker ned er rimelig objektiv, da du ikke har nogle penge i klemme.
At gå ud og købe ind uden politikker svarer lidt til, at gå i krig uden at lægge en plan for en evt. retræte.
4) Strategi
Du bør også lægge en strategi. Dette element overlapper en del med tankerne fra politikkerne, men her fokuserer du mere på selve handlen.
Skal aktien være i optrend? (hvordan du så definere dette er op til din horisont og risikovillighed)
Skal der placeres et stop loss? (JA, JA, JA, der skal ALTID placeres et stop loss. Hvorfor er et rimelig stort emne stort emne, som jeg lige tager for sig herunder)
Osv. osv. osv. - igen sætter kun fantasien og risikovilligheden grænser.
5) Stop loss (et punkt hvor du sælger dine aktier, hvis disse falder)
Stop loss er noget af det vigtigste, da det som ordet antyder bremser dine tab. Det er meget normalt, at nye investorer holder fast i deres aktiepositioner, som galt det livet, og har man fanget en dårlig position, vil det koste ekstremt mange penge at slippe væk fra denne igen.
Dette sker umiddelbart, fordi en position ser mere og mere interessant ud, jo længere den falder. Laver du en stor fejl i din startanalyse ved at mene, at f.eks. Lundbeck er interessant på det nuværende niveau, vil du højst sandsynligt holder fast i aktien selvom denne falder, da prisen bare kommer til at se mere og mere attraktiv ud.
Hvis du kombinerer dit stop loss med dine tekniske analyser (placerer stop losset under et bestemt teknisk niveau), vil du ofte opdage at du kan slå to fluer med et smæk. Udover at du får solgt aktien, når det viser sig at du nok har taget fejl (aktien bevæger sig modsat af hvad du har forventet), får du også solgt i en periode, hvor trenden ser ud til at vende til nedadgående. Altså kan du give din aktie en relativt lang snor, og så få solgt på et tidspunkt hvor situationen ser meget skidt ud.
En god stop loss strategi er guld værd!
6) Spørg meget
Der er en del der ved noget om aktiehandel i dette forum. Spørg hvis du er i tvivl.
7) Start op i det små
Lad være med at placere alle dine "aktiepenge" i Topsil med det samme. Start op i det små og invester måske kun halvdelen af disse i 2-3 forskellige selskaber i forskellige brancher.
Lær mens du investerer, og hold dig for guds skyld fra alle lottoinvesteringerne som f.eks. Topsil indtil du har et 100% overblik over konsekvenserne ved at investere i sådanne selskaber.
Jeg siger ikke på nogen måde, at Topsil er en dårlig aktie, for det ved jeg ikke så meget om, men det er i hvert fald et meget presset selskab, hvis aktiekurs er helt i bund.
Du kan sagtens tabe alle dine penge i en konkurssag, og mange undervurdere risikoen for dette. Før du er 100% klar over risikoen bør du holde dig væk.
Husk samtidig for guds skyld, at placere et punkt i dine politikker der fortæller dig, at du aldrig må investere mere end 7-8% af dine midler i sådanne "lotto-aktier".
Jeg håber det hjalp lidt.....
Med venlig hilsen
Mikael Strunge
Endnu et indlæg af DTM omkring SL:
SL er en forsikring, som gør, at du ikke får de helt store tab. Kombinerer man dette med en sund strategi for at lade gevinsterne løbe har man et rigtig godt fundament for at få succes over længere tid.
FAere der ikke bruger stop loss, taber STORE penge, når de tager fejl. Forestil dig, at man som FAer købte Vestas i kurs 500. Det er der vel mange der har gjort og jeg vil heller ikke selv afvise, at jeg kunne have fundet Vestas interessant ved både 100 og 150 rent fundamentalt.
Men man skal også acceptere, at man kan tage fejl. Går kursen i længere tid modsat efter man har taget en position, skal man sælge den, for så er der åbenlyst noget man har taget fejl af.
Det er korrekt, at stop loss på lange positioner kan og bør være lidt bredere, men man kan sagtens opperere med 2 strategier - en for lange investeringer - og en for korte.
Man bør skrive denne strategi ned og om muligt hænge den op i en ramme der hvor man handler.
Det er vigtigt at den indeholder følgende elementer:
1) Politik:
Hvor meget må jeg investere i en enkelt aktie, i en enkelt branche, på et marked og i forskellige fonds (der kan f.eks. godt være en klausul om, at man som minimum skal have en vis %-del i sikre obligationer.
Samtidig bør der stå, hvor lang tidshorisont man har på sine handler og hvor meget man maks må tabe (jeg arbejder personligt med hvad jeg kalder 3% reglen. Jeg må ikke kunne tabe mere end 3% af min samlede kapital på en position, hvis den sælges på stop loss).
2) Strategi:
Her kommer der krav til aktierne. Strategien foreskriver hvordan man handler. F.eks. kan det være et krav, at der skal være et stop loss til alle positioner inden de tages og dette må maksimalt ligge 8% under dagskursen. Samtidig kan man i strategien forlange, at aktier skal handles over et bestemt gl. gennemsnit før de må handles.
Samtidig kan du give dig selv en regel der hedder, at du skal hæve dit stop loss, hver gang en aktie stiger over f.eks. 12%. Dette tvinger dig til at finde støtter højere oppe, hvorfra du kan sætte SL.
Der er flere hundrede ting, som man kan sætte ind i sådan en strategi, og jeg har bare nævnt nogle eksempler herover - men det vigtigste er, at den efterleves !!!
Mange gode investorer har opbygget store porteføljer over flere år via en god strategi, for bare at se det hele forsvinde på et enkelt år, hvor gambler trangen tager over og strategien tilsidesættes.
Nu ved jeg ikke hvor længe du har været bullish på Danionics, men lad os bare antage, at person X har været fundamentalt positiv på Danionics. Han køber derfor i kurs 40,00, men sætter et stop loss i 36,50 kr. Dette brydes og han sælger, MEN det betyder ikke at han ikke stadig kan være positiv på de fundamentale data. Det betyder bare at hans entry var gal og det accepterer han.
Han beslutter sig derfor til at vente og efter at Danionics rørte 12-13 stykker og steg gav de ham købssignal og han købte under gårsdagens handel. Han har accepteret, at markedet ikke var enigt med ham i kurs 40 og er derfor gået ud. Nu kan han i sin tekniske analyse se, at markedet begynder at få interesse og derfor køber han. Han har dermed sparet mange penge på sin handel og ejer aktierne til en endnu mere attraktiv kurs.
MVH DTM
Der ligger rigtig mange gode indlæg i arkivet fra skribenter, der har forladt ei. Søg og du vil finde.
DTM vil ikke blive GLEMT; men GEMT!
DTM aktieguru :-)
22-11-2008 13:11
#1|
0
Du skal være logget ind for at kunne skrive et svar!