I øvrigt en sjov Dubai-anekdote fra en bruger på et andet forum nogle år tilbage:
"Hoho - kort historie lang, så mellemlander jeg i Dubai klokken 0100 om natten og har 9.5 timer til mit fly til Bangkok letter, så jeg tager en taxa ind til Dubai city for at se byen by night. Starter ud med lidt lokal cuisine i form af Burger King og tager så på gåben opad hovedgaden, hvor Burj Kalifa ligger - mere eller mindre - nede for enden. Jeg beslutter mig for, at jeg vil op at se noget udsigt fra dette verdens højeste tårn velvidende, at det nok bliver kompliceret her klokken 0200 om natten, men det skal gøres. Jeg går op til den kæmpe bygning, der er sindssygt spækket med sikkerhed. Jeg er i all-stars, jeans, læderjakke og min håndbagage i form af en rygsæk. Nåh, der lader ikke til, at jeg kan komme tæt på tårnet på gammeldags maner da alle indgange er spærret, så jeg spørger mig selv: "Hvad ville HeMan have gjort?" Jeg finder derfor et sted, hvor ingen vagter kan se mig, løber opad en vandingskanal, hopper over en mur og er nu inde på området. Jeg kan høre en tung bas og se, at der er en eller anden form for natklub forude. Jeg tager rygsækken i hånden, læderjakken over armen og indleder en fiktiv samtale med en usynlig ven på min mobil imens jeg går ud af en sti og hen til natklubben, så det ser ud som om, at jeg lige har været ude for at snakke vigtig snak. Det virker. Jeg går ind i Hotel Armani-et eller andet og målrettet hen til en af elevatorerne, hvor jeg lige fumler med min rygsæk indtil, der kommer nogen, der skal op. "You going to...?" siger jeg imens jeg ser målrettet ud og klar til, at trykke på knapperne. "21", siger en dame og får godkendt sit hotelkort. "me too" og op kører elevatoren. Helt sikkert! Ud af elevatoren for at se udsigt, men desværre er det ikke muligt at se udsigt medmindre man har et værelse - gangene ender blindt uden vinduer. Damn it! Ned igen. Ud ad elevatoren, ser vigtig ud og direkte hen til skranken. "Kan I venligst passe på min bagage imens jeg går på Club - I have an early flight" - "Of course, sir" En bus boy, bliver skældt ud over, at han ikke er hurtig nok til at finde et bagagemærke - manglede også bare. Ud af hovedindgangen, laver sjov med et par bus boys, der agerer dørholdere, så jeg er sikker på, at dørmanden fra klubben, der ligger ved siden af har set, at jeg lige er kommet ud fra det meget fine hotel. Over til klubben. Der holder Lambos og Ferrarier ude foran og folk er dressed to impressed - Armani Prive - ekslusivt pis. Læderjakke på - direkte hentil dørmanden: "Hey my man, sorry I left my nice shoes in my luggage that I just sent to the airport." Manden kigger på sin manager, der er en lækker dåse. Hun nikker. "No problem, sir." Ind på klubben, hvor jeg får mig en drink og skynder mig at chatte en tøs op, der viser sig at ernære sig som natklub sangerinde. Vi bliver hurtigt fine venner og da klubben lukker, bliver jeg inviteret til efterfest på et af værelserne i Hotel Armani Pisfin i Burj Kalifa - mener det var 81. etage. Den er hjemme!
Og det var den. Desværre, fik vi samlet så mange til efterfest, at vi blev nødt til at tage ud til en villa i stedet, så jeg fik aldrig set udsigten, en fyr lovede mig en chauffør ud til lufthavnen, så jeg ikke behøvede at tage en taxa. Det var så tæt på - og omstændighederne taget i betragtning - at det næsten var cigar."