HVORNÅR? I dag - mandag - kl. 21:00
Åh - du kære ‘three lions’. Fodboldkulturen er enorm i det britiske, og altid er forventninger skyhøje. De skyhøje forventninger går dog som regel hånd i hånd med de elendige præstationer, men er det nye tider i år? Det kan aftenens kamp meget vel svare på - for kampen skal vindes. Det er nemlig miniputnationen Island, der skal op imod de engelsk kamphaner i dag.
De engelske hooligans sidder tilbage med en ‘hmmm’-følelse efter gruppespillet. I første kamp var man ualmindelig tæt på at tage det første stik, men det blev til 1-1 mod MMA-bokserne fra Rusland. Derefter havde man selv fået heldet på sin side, da Daniel Sturridge fra ‘holdet uden trofæer i en menneskealder’ tåspidsede bolden ind i dommerens tillægstid. I sidste kamp ville England have nydt rigtig godt af en sejr mod Slovakiet, men det blev en rigtig skuffende kamp.
På modsatte side af banen står 11 vikinger - klar til kamp. Island overraskede allerede gevaldigt, da man kvalificerede sig til slutrunden, men eventyret vil tilsyneladende ingen ende tage. Uden nederlag mod hverken Portugal, Østrig eller Ungarn har man ganske sikkert spillet sig videre til ottendedelsfinalen, hvor jeg faktisk mener, at man ikke bør være helt uden chance for videre avancement.
Kampens forløb er der nok ingen tvivl om. England kommer til at være boldbesiddende, og Island kommer til at krydse fingre for, at de rammer en god kontra. Problemet er dog, at England ikke er det bedste hold til at bryde sådan en mur ned. Når man ser Spanien og Tyskland spiller er der så meget flow og afveksling i spillet, at sådan en mur før eller siden bliver nedbrudt. Det kan være med en fiks aflevering til en back eller en stikning til angriberen, men med England kan det tit blive for stationært - er MIT indtryk. Det er også derfor, at England har scoret på et frispark, et heldigt Vardy-mål og et Sturridge mål, hvor det hele også er lidt kludret - vi mangler de gennemspillede mål. Måske er det dog nye tider i dag. I hvert fald er England ganske store favoritter:
Ingen af de to hold har nogle nævneværdige afbud, men alligevel skal det være helt og aldeles umuligt at spå om Englands startopstilling. Der går rygter om, at Roy Hodgson før hver kamp allierer sig med sin datter, som han taget med til Frankrig, og på gode gamle Bezzervizzer-manerer trækker spillernavne op ad en pose, der sammen danner den startende ellever. Derfor var der også seks nye ansigter i skuffelsen mod Slovakiet, og før dagens kamp kan ingen blive enige om, hvordan der trækkes i dag!
Forventet - totalt skud i tågen - opstilling for England: Hart; Walker, Smalling, Cahill, Rose; Dier, Rooney, Alli; Sturridge, Kane, Sterling.
Forventet - som i forventet - opstilling for Island: Halldórsson; Sævarsson, Árnason, Sigurdsson, Skúlason; Gudmundsson, Gunnarsson, Sigurdsson, Bjarnason; Bödvarsson, Sigthórsson.
De store spørgsmål forud for kampen:
- Nu kommer de engelske spiller for alvor på prøve. Det er knald eller fald og en hel nation - ja helt kontinent - kigger med. Island skal de slå, men kan det være problemet? At man møder et hold, der bør slås?
- Enhver historie har en ende. Mange fodboldinteressant - og åbenbart samtlige journalister - har fået en lillebitte udløsning over Island til dette EM. Det er ikke charmerende fodbold, men de kæmper og de leverer. Skal de hjem til vulkanøen efter i aften?