Ja, tænker du... hvorfor i alverden spørger du om det herinde?
Og måske det er forunderligt, men der er sgu så mange mennesker herinde, at hjælpen altid er nær.
Sagen er den, at jeg sjældent køber skæreost - faktisk aldrig - for når jeg først har gjort det, så smager den enten af luft, eller også er den alt for styg til en normal morgenbolle med en kop kaffe på siden.
Det er - for en amatør som jeg - noget af en jungle, for det hele hedder 'blot' mellemlagret eller ekstralagret, og så kan man ellers bare købe, prøve og blive skuffet.
Senest blev jeg i går anbefalet 'Guldost' fra Netto, og her til morgen satte jeg tænderne i en frisklavet bolle med masser af guldost på.
Og hvad smagte det så af? Frisklavet bolle med en snert af ost.
Så hvad søger jeg, tænker du?
Jeg vil ikke have en ost, der lækker væske, forvandler køleskabet til et sandt helvede eller som er umulig at vaske af fingrene.
Og jeg vil ikke have en klassisk 'luftost', som du finder på diverse buffetborde, og som smager af absolut ingenting.
Så midt imellem: En ost med smag og kant, uden at den vil skræmme folk væk. Jeg har smagt sådanne før hos andre, men har aldrig formået at købe en selv.
Og jeg søger ikke hverken vesterhavs, comté eller noget helt tredje i denne omgang. Den klassiske skæreost med smag, tak.
Kan du hjælpe en mand i nød?