Vi er nået til låge nummer 3 i årets PN JULEKALENDER, som jeg laver i samarbejde med Bridgeking.
Denne gang handler det om julegaveidéer.
Hvad skal der under træet i år?
Her er anmeldelser af et par bøger, som kunne være interessante for folk, som interesserer sig for Gambling.
Bog nummer 1: The Biggest Bluff af Maria Konnikova
Forfatterinden er en russisk-amerikansk psykolog, der en dag får den idé at hun skal lære at spille poker. Hun kender overhovedet ikke noget til spillet eller andre kortspil for den sags skyld. Hendes familie, som er russiske indvandrere, der undslap kommunismen i 80'erne er mildt sagt ikke begejstrede. Bedstemoderen siger at hvis hun vil til at lave en hel masse research og skrive en bog om et spil, så burde hun i det mindste vælge skak.
Men Maria er en super intelligent og ihærdig så hun er fast besluttet på at lære hvordan man spiller poker og de psykologiske elementer det indebærer. Hun starter om efteråret og planen er at deltage i WSOP Main Event den følgende sommer. Hun er bosiddende i New York og kontakter byfællen Eric Seidel, som hun efter grundigt forarbejde er kommet frem til er en af de bedste pokerspillere i verden. Da de efter aftale mødes på en restaurant fortæller hun ham at hun ikke ved hvor mange kort, der i bunken, men til gengæld har en Ph.D i psykologi - vil han være hendes læremester..?
For at finde ud af hvordan det går - køb bogen...
Kan købes på Bookshop.org, Penguin Random House, Indiebound, Barnes & Noble eller Amazon
Bedømmelse: 5 stjerner