En pacific $2/$4 hånd

#1| 0

Jeg sidder med 66 på button med ti mand ved bordet.

UTG+1 limper, to fra MP limper og jeg limper, SB completer og BB checker.

Flop: 4c, 6h, Qs

Alle checker til mig, og vælger at checke(Har haft en del hænder tidligere hvor jeg har skræmt folk væk med et bet som sidste mand, så jeg vælger at prøve at slowplaye den, da der ikke et nogen åbenlyse draws).

Turn: Kh

SB better, BB caller, UTG+1 folder, MP1 folder, MP3 caller, Jeg reraiser, SB 3-better, BB caller, MP3 caller, jeg capper og de tre andre caller(Jeg fester lidt indvendigt)

River: Qc

SB better, BB folder, MP3 call"er, mig?

Efter turnen bør SB vel næsten ikke kunne sidder med andet end KQ - måske 44, men hvad bør jeg gøre her? bare call"e - eller reraise, for så at folde til et 3-bet?

04-06-2005 18:49 #2| 0

Jeg synes bare du skal kalde den, ingen grund til at risikere et reraise. Din hånd er stærk, men SB better ind i dig, som har cappet på turn, så uden read må man formode, at han er stærk.

Eftersom det er SB kan han vel også sidde med Q6 eller Q4 og slowplaye på floppet.
Men hvis du valgt at raise, skal du da calle et ekstra bet hvis det bliver tilfældet...

04-06-2005 18:53 #3| 0

Han kan da også sagtens side med Kx, med fx AK kunne han godt spille den sådan der. Rammer ikke på floppet, checker, rammer på turn, better ud. Selvom der kommer en dame mere så behøver han jo ikke checke, der er jo ingen der har vist styrke på floppet så han må vel næsten formode at der ikke er nogen der har damen. Derfor er det ok spillet med AK at bette ud på river igen.

Eller er jeg helt off?

04-06-2005 18:54 #4| 0

Ja jeg er helt nybegynder, men spiller også en del på Pacific Poker 2/4 og 1/2.

Jeg har ikke rigtig forstand på odds, men hvad fanden, jeg kommer alligevel med min menning.

SB er problemt, hvad har han ?

Jeg tror at han har min Qx måske QQ (så skulle han måske have været mere vild preflop).

Jeg ville fold, der kan meget nemt være 3 Q.
Hvis det kører godt og SB spiller meget loose, ville jeg måske call.

Men lad os høre fra nogen af de prof, hvad siger de?

Lige på falderebet hvad betyder UTG og MP ? Ja jeg spørger bare, så tag der roligt.

04-06-2005 18:59 #5| 0

UTG - under the gun (første mand til at handle preflop)

MP - middle position

Og han sidder med et hus, og vil være foran en tredje dame.

04-06-2005 19:03 #6| 0

UTG = Under the gun(Ham der sidder lige efter BB)
MP = Middle position

04-06-2005 19:10 #7| 0

Uppss

Et hus, et typehus måske, det havde jeg lige overset, måske det er derfor at jeg ikke vinder så meget...

Nu vil jeg helt klart call, han har muligvis kun Qx eller som Xizor siger Kx eller AK.

Er man ikke nødt til at call, jeg mener der er MULIGVIS et større hus end dit, men hero har jo et hus, er man ikke nødt til at satse på det, så mange huse får man jo heller ikke.

Eller hvad ????

04-06-2005 19:16 #8| 0

Det er selvfølgelig read baseret, men normalt raiser jeg for value her.

/Mikael

04-06-2005 19:17 #9| 0

Jeg kan slet ikke understrege nok hvor uhyrligt det er at checke det flop :[

04-06-2005 20:39 #10| 0

David:

:)

Ja, det ville jeg heller ikke normalt gøre, MEN; jeg havde været med i et par pots de foregående 20 hænder hvor jeg havde været temmeligt aggresiv, og vundet uden showdown, så jeg valgte at checke her for at mixe tingene lidt op(Jeg checker normalt ikke når jeg rammer mit set :))

Mener du virkeligt ALTID at der skal bettes?

Xizor:
:) Jeg tænkte slet ikke på AK i situationen, men du har evig ret - det burde selvfølgelig være den hånd jeg burde have sat ham på - det virker oplagt.

Til jer andre:

Grunden til jeg ikke rigtigt troede på Kx/Qx er at det trods alt var en raiset pot preflop. Jeg ville mene det var usandsynligt at i hvert fald SB ville call"e med en sådan hånd. MP kunne MÅSKE nok sidde med Kxs, men ham var jeg egentlig ikke så nervøs for, da han ikke havde vist noget initiativ.

Resten af hånden er egentlig ikke så spændende:

SB viser Kd4d - han ramte bottom pair på floppet og two pair på turnen - guderne må vide hvorfor han call"er preflop.

MP viser KcJs.

Og det gjorde selvfølgelig at man blev lidt bitter over ikke at raise river - men jeg har tilsyneladende ikke lige så store nosser som DTM endnu! :D

04-06-2005 20:53 #11| 0

"jeg havde været med i et par pots de foregående 20 hænder hvor jeg havde været temmeligt aggresiv, og vundet uden showdown"

Er jo bare endnu mere grund til at bette.

"Mener du virkeligt ALTID at der skal bettes?"

Ja, med mindre du hader penge.

"SB viser Kd4d - han ramte bottom pair på floppet og two pair på turnen - guderne må vide hvorfor han call"er preflop."

K4s? Nemt call fra SB når der ikke er raised.

04-06-2005 21:16 #12| 0

"K4s? Nemt call fra SB når der ikke er raised."

Mig der stener - sad lige og blandede det sammen med en anden hånd jeg grublede over hvor der var raiset preflop - min fejl :)

Men at det altid er et sikkert bet på floppet - mjaaa... Andre af jer der hader slowplayet?

04-06-2005 21:19 #13| 0

Jeg better næsten altid mine sets på et flop, uanset floppet. Jeg kan dog ikke se hvorfor det er så katastrofalt i dette tilfælde, det er jo et rimeligt fredeligt flop.

04-06-2005 21:26 #14| 0

Jamen.. det er katastrofalt af den simple grund at det lader penge ligge på bordet som du ikke vinder igen på senere runder. Giv dog folk en chance for at donere penge med deres long shot draws.

04-06-2005 21:30 #15| 0

DavidBB:

Ja, det er ganske korrekt, men det faktum at jeg ikke better gør det utroligt svært for de andre ved bordet at sætte mig på en hånd.

Det har en værdi.

Der ud over giver jeg folk en mulighed for at ramme top pair - two pair, og giver dem massere af grund til at bette løs på de dyre kort.

Det er ikke noget jeg vil gøre ofte, men når der kommer et SÅ fredeligt board, og der vises SÅ lidt initiativ fra mine modspillere, kan jeg ikke se at det er en katastrofal fejl at give dem det gratis kort.

Hvor stor en hånd skal du havde for at slowplaye? Eller slowplayer du konsekvent ALDRIG :)

04-06-2005 21:42 #16| 0

"Ja, det er ganske korrekt, men det faktum at jeg ikke better gør det utroligt svært for de andre ved bordet at sætte mig på en hånd."

For det første tror jeg ikke der er ret mange af dine modstandere på 2$/4$ på Pacific der forsøger at sætte dig på en hånd. Hvis de endelig gør det, er der langt flere hænder du kan have når du better i sidste position, end når du checker floppet og så pludselig går amok på turn.

"Der ud over giver jeg folk en mulighed for at ramme top pair - two pair, og giver dem massere af grund til at bette løs på de dyre kort."

Hvorfor ikke lade dem betale for at trække næsten dødt? De skal nok calle.

"Det er ikke noget jeg vil gøre ofte, men når der kommer et SÅ fredeligt board, og der vises SÅ lidt initiativ fra mine modspillere, kan jeg ikke se at det er en katastrofal fejl at give dem det gratis kort."

Det er ikke det gratis kort jeg frygter, men de penge du går glip af ved ikke at bette din hånd.

"Hvor stor en hånd skal du havde for at slowplaye? Eller slowplayer du konsekvent ALDRIG :)"

I en multiway pot i limit holdem? Aldrig nogen sinde.

04-06-2005 23:03 #17| 0

Ville personligt cappe med den hånd på 2/4. Vandt selv en $1350 pulje på pacific i går ved næsten at cappe hele vejen med to par 9ere og 10ere

05-06-2005 00:43 #18| 0

Nemt hæv på river! Og du skal ikke folde uanset hvad. Du slowplayer din hånd, og nu er du bange for den eneste sandsynlige hånd der slår dig. Det burde falde dig ind at den megen agression på turn mulighvis skyldes at der ingen action var på flop og ikke nødvendigvis en monster hånd.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar