Du kender det godt. Du føler dig forsmået, forbigået, uretfærdigt behandlet, eller får dårlig smag i munden, når du oplever at de svageste får fingeren af "velfærd-samfundet".
Nok er jeg til tider gammel og bitter, på trods af min unge alder (30), but here it goes...
Min svigerfar lider af af paranoid skitzofreni og bor på et social-psykiatrisk opholdssted. Hvor utroligt det end lyder, så er han ok velfungerende, set i lyset af at mange af de andre beboere virkeligt, virkeligt er meget syge.
Stedet blev i 2009 erklæret "out-of-date", og stod derfor for nedrivning og genopbygning.
Mens arbejdet står på, skal beboerne genhuses og får lovning på at de ikke vil blive straffet økonomisk.
De bliver i februar genhuset på det gamle Rebild Park Hotel i skørping. Hvis nogen af jer kender stedet, vil I allerede her tænke:WTF!!!???
Gamle bygninger, skimmel, dårlig lugt, fugtigt og man kan kun have et fjernsyn og en el.kedel sat til, ellers ryger strømmen i hele bygningen.
Som altid, så kom beboerne til at betale 1200 kr. mere om måneden. Det er altså mange penge for en på en førtidspension, hvis eneste glæde i livet er en aflagt computer fra 90'erne.
Argumentet var at hotellet ikke "er egnet til madlavning" og der skal derfor bestilles mad 2 gange om dagen ude fra.
Genhusningen var i Februar og vi er nu i slutningen af juni, og først nu er det første spadestik taget.
Vi har, som pårørende, selvfølgelig stillet spørgsmål til, hvorfor de først er gået i gang nu. Det viser sig så, at kommunen ikke var færdige med udliciteringen før nu, altså 5 mdr. senere!
Vi var til første spadestik igår, hvor hende den irriterende rådmand, med den høje stemme, skulle holde tale. Hun kommer godt fra start, men flere begynder at krumme tæer, da hun kommer med sætninger som: "nu er beboerne på fint hotel ophold i trygge omgivelser".
Jeg får SÅ dårlig smag i munden!!!
Nå, jeg vil ud at kaste op...
Kan I have en god dag PN.
Mads
En sød lille historie fra "Velfærds-Danmark"
Åbnede tråden i håb om at læse en god historie. Synes ikke om Ironien i din overskrift.
Hvis man vil ændre noget, så er det obv også bedst at poste på PN, jeg mener alle politikkere osv ser vel med her inde efterhånden?
Tjaa hvad skal man sige??? Det er jo sindsygt specifikt og subjektivt.
Skal man egentligt betale en del af sin pension for at bo på et opholdssted?
fucking ussle politikkere!!!
jeg var os ved og brække mig med dig op!
@ Incrazy
Du skulle måske overveje at lære lidt om empati? Hvis ikke du kan lide at OP ytrer sig her, hvilket han tydeligvis kun gør fordi han har noget frustration han skal af med, så lad være med at kommentere. Det er slet ikke svært. Prøv det.
@ OP
Jeg forstår virkelig din frustration. Ønsker alt det bedste for din svigerfar og hans pårørende fremover!
Synd for din far at kommunen sådan har klokket i det. Synd at han skal betale mere i den periode hvor han bor på hotellet.
Jeg må dog ærligt erkende, at jeg synes at det vil være endnu mere synd, hvis jeg som skatteborger skal bidrage til de 1200 kr. fordi at kommunen har klokket i det.
Så gu' er det uretfærdigt, men det kunne have været værre. Held og lykke med det.
@Hajføde
Så at flæbe uden at prøve at ændre tingende er helt iorden, men at gøre en indsats frem for blot at sætte sig og tude over tingnde er ikke iorden?.
Empati er ikke en mulighed for mig i denne sammenhæng, jeg sætter mig ikke til at tude over et problem før jeg har gjort alt jeg kunne for at løse det. Lyder ikke på OP som om han har prøvet noget, hvad han egentlig ønsker med posten er mig ukendt da jeg som sagt ikke fatter alt det klynk.
@ Incrazy
Hvor kan du se at OP ikke har henvendt sig til andre, eller postet et tilsvarende indlæg andetsteds?
@svendsvin
Du gør dig virkelig store anstrengelser for at leve op til dit navn hva?
@ Incrazy
Jensen + 1. Hvordan ved du at OP ikke har gjort noget selv? Og hvilken indflydelse tror du det vil have på en kommune der tydeligvis sejler? Jeg synes det er dejligt at du allerede ved alt om sagen når du har læst denne tråd. Imponerende. Gid jeg havde samme evne.
Du er et skønt menneske er jeg sikker på. Sikken lykke du må sprede til dine medmennesker. Jeg vil gøre ALT for at lære dig personligt at kende med den ovenud positive og skønne indstilling over for andre mennesker. For slet ikke at tale om din empatiske evne.
(Ironi kan være anvendt i denne post)
lassen81. Endnu et forfærdelig eksempel på, at mennesker i nød bliver glemt eller mindst overset. Uanset hvilken relation du har til vedkommende, så er det rart at det bliver belyst.
Et typisk eksempel på hvordan vi overser svært syge, fordi de ikke overkommer at forsvarer sig. Deslige hører under vores velfungerende bereaukratiske samfund.
Godt indlæg og vigtigt at folk tænker ud over deres phd....
@OP
Hvis I føler for det, så gå til lokal pressen. Der er god chance for, at der er medier, der tager historien, hvis egenbetalingen er steget med 1200 kr. - trods dokumenteret lovning på det modsatte.
Til den generelle debat:
Jeg synes generelt at velfærden for de dårligst stillede er relativt godt balanceret i Danmark - selv om der naturligvis er meget beklagelige enkeltsager (som der jo altid vil være).
Man kan altid diskutere den økonomiske prioritering. Skal vi bruge flere penge på velfærd for de dårligst stillede - og hvor skal pengene tages fra?
For mit vedkommende er jeg bevidst om, at så godt som samtlige velfærdsområder kunne bruge øget tilførsel af ressourcer. Problemet er, at vi kun har en given sum penge.
Ser man fx på de relative udgifter til social velfærd for de dårligst stillede i Danmark på kommuneniveau, udgør disse allerede en betragtelig andel af budgetterne. Dette gælder samtlige kommuner.
Ud over at have set på udgiftstallene, har jeg tidl. praksis erfaring fra et driftsområde under Socialforvaltningen i Århus Kommune. Der skal bruges mange penge på udsatte unge og personer med handicap - og det gør der også!
Ikke at man kan gøre andet - men herunder var der fx flere enkelte unge, der ikke kunne agere med andre unge, og som behøvede mandsopdækning 24/7. Udgiftsposter på et par mil./år per case.
Når man hører om fejl og utilfredsstillende enkeltsager i TV, er det nemt at få kvalme. Mener dog, at det er klogt at tage udgangspunkt i det generelle: Er summen af penge brugt på området generelt tilfredsstillende? Hvordan fungerer området generelt? Og hvor kan man forestille sig at "tage" pengene fra, hvis der skal tilføres ressourcer?
Sidstnævnte spørgsmål må man have i baghovedet, når man går til stemmeurnerne.
@OP
Lyder som et klassisk tilfælde af "for mange høvdinge - ingen indianere.".Håber det bedste, selvom al erfaring siger det bliver skidt.:-(.
Der er snart valg(aner ikke hvornår, men det er længe siden jeg har set grimme mennesker smile dumt fra lygtepælene), så hank op i de andre pårørende og begynd at tæppebombe politikere og administration med "opfølgende spørgsmål" og min absolutte yndling ønske(r!) om "aktindsigt".Trawl lortet igennem, find fejlene (de ER der!) og lad det lige så stille sive til medierne.
@Incrazy
Så har vi vist set dig.
"Åbnede tråden i håb om at læse en god historie. Synes ikke om Ironien i din overskrift."
Hvis du ikke fanger sarkasmen, når han sætter "velfærds-Danmark" i citationstegn, så er det nok snarere en Fejl40 fra din side og vanskeligt noget, du kan bebrejde OP.
Hvis han havde gjort alt, tror du så ikke det ville fremgå af OP? nu er OP kun til whine, hvis han har gjort alt og valgt at undlade det i OP så er det vel ikke mit problem. Som udgangspunkt ville enhver semi sane person antage at hvis han havde prøvet, så var det fremgået af OP og han havde måske søgt hjælp / råd / something. Nu whiner han over at noget er galt, men giver ingen indskydelser / forslag eller andet til at ændre dette.
Hvad indflydelse man har? du er sød.... Hvis vi antager at befolkningen er lige så ''klog'' som dig, så ville vi sku ikke få mange ændringer. Mange nationer og folkefærd ville godt nok også sidde i lort til halsen, hvis alle antog at det var umuligt at ændre på noget. Alt starter med det første skridt, spørgsmålet er hvem der skal tage det.
Jep, skatteborgerne skulle jo nødigt betale de kr. 1200 pr. næse. uhadada det bliver jo en kæmpe regning.
Det løber jo op i nærheden af hvad bankpakkerne, DSB first osv. koster os.
Kunne være der var råd til det hvis alle spillere på PN der tjente på poker betalte skat af det ;). Lidt stof til eftertanke.
@Alle
Tak for respons. Dejligt at nogle kan gennemskue min motivation for dette indlæg. Det er vel heller ikke svært for normalt og mere begavede mennesker :)
Denne problemstilling er ikke revolutionerende. Vi ser alt for tit, at kommunerne ikke har styr på udliciteringen, hvilket resulterer i bygninger der står og venter på at blive færdige.
@Incrazy
Dine kommentarer, antagelser og uvidenhed er bare... tjaeh...Jeg mangler ord på dit niveau.
God dag til alle
Mads
Find et køkken der laver noget mad, og spørg dem om de f.eks. har lyst til at "donere" noget mad. Det kunne f.eks. være en ret om dagen til hver beboer. Lok med at du vil gøre alt for at det skal komme i lokalsprøjten - Det er virkelig billig markedsføring.
Havde det været på sjælland, havde jeg overvejet det!
Det er loven... En genhusning må ikke betyde højere husleje for lejeren.
Er huslejen højere, er det udlejeren som skal betale differencen. Hvis huslejen derfor er den samme som tidligere, så betyder det nok at genhusningen allerede koster kommunen kassen.
Mad til pensionister er steget rigtig meget i pris de senere år, så det kan meget vel passe at beboerene blot betaler prisen for maden, uden at få kommunal "rabat".
ikke for at stjæle tråd osv, men så sker der også nogle gange noget dejligt i samfundet, så nu når jeg blev snydt af overskriften læste jeg den her på politiken igår:
politiken.dk/debat/ECE1323284/jeg-skylder-den-danske-velfaerdsmodel-alt/