Epistemologi og ontologi

Hej,

Er der nogen, som kan forklare mig epistemologi og ontologi på menneskesprog?
Tænker især med henblik på social konstruktivisme og kritisk realisme.


På forhånd tak!!! :)

Anskaf evt. kursuslitteraturen.

Solid første post. Nettet har en del forklaringer, også på menneskesprog.

Den første regel indenfor filosofi er, at tingene og disciplinerne skal hedde noget fint.

Den anden regel er, at forklaringer aldrig kan være korte og simple, for så er de ikke fine nok.

Den tredje regel er, at hver gang du som filosof åbner munden, så skal gerne hvert andet ord være et fremmedord; ellers har du ingen substans :-)

Jeg vil gerne prøve at besvare dit spørgsmål kort:

Epistemologi ~ hvad kan vi vide med sikkerhed? (grundspørgsmålet hos Platon, jf. skellet mellem det græske ‘episteme’ og ‘doxa’).

Epistemologien har stor relevans på baggrund af Descartes’ drømmeargument, mener mange filosoffer.

Andre (fx Wittgenstein) mener, at Descartes argument er håbløst idealistisk.

Idealistens grundspørgsmål er noget i retning af: med hvilken ret tvivler jeg ikke om omverdenens eksistens?

Mange har anset aritmetikken for et sikkert udgangspunkt for vores viden.

Personligt tror jeg ikke, at man bør lede efter vished om, at ét udgangspunkt er det rigtige, men derimod, at mange udgangspunkter er rigtige.

Det meste filosofi er håbløst systembyggeri og metafysik.

Det er meget bedre at tage udgangspunkt i at forstå, hvad sprog er, og hvordan sprog bruges og fungerer (pragmatik).

Mht. ontologi, så er det typisk Heidegger og andre åndede filosoffer, der tager udgangspunkt heri, men for at være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvilken relevans ordet skal have (og jeg kan personligt ikke bruge ontologi til noget som helst).

Jeg håber, at ovenstående giver mening for dig; ellers bare fyr løs, gerne med eksempler :-)

jens145 skrev:Hej,

Er der nogen, som kan forklare mig epistemologi og ontologi på menneskesprog?
Tænker især med henblik på social konstruktivisme og kritisk realisme.


På forhånd tak!!! :)

Du glemte metodologi.

Ontologi - Hvad er virkeligheden?

Epistemologi - Hvordan erkendes virkeligheden?

Metodologi - Hvordan undersøges virkeligheden?

Den kritiske teoris ontologi beskrives som kritisk realistisk. Epistemologien i kritisk teori er subjektiv, hvor den enkeltes værdier er afgørende for forholdet mellem undersøger og det undersøgte. Værdier som for så vidt muligt søges elimineret.

Metodologien er oftest kvalitativ, da man gennem dialog søger at indse den falske, værdiladede bevidsthed og udskifte den med en sand bevidsthed.

Konstruktivismens ontologi er relativ, da virkeligheden ikke opfattes kan entydigt, men som en konstruktion foretaget af mennesker. Epistemologien er subjektiv og forholdet til det undersøgte beskrives bedst som en sammensmeltning mellem undersøger og det undersøgte.

Metodologien sker ved kvalitative studier, og søger at beskrive den fælles virkelighed der opstår mellem undersøgeren og det undersøgte.

Generelt vælger du først et paradigme at lave en opgave i og så bagefter undersøgelsesværktøjerne. De fleste studerende fucker deres opgaver op med at de først finder undersøgelsesværktøjerne først, før de har lagt sig an på et paradigme og gennemgået teori. Top-down i undersøgelsesdesignet - ikke alt andet.

+1 til Samuel

Tusind tak for svarene alle sammen! Det hjalp meget!

#4 Mange tak for svar! Helt enig med de 3 regler!

Har lige to spørgsmål mere... I fænomenologien undersøger man fænomener... Men gør man ikke det altid i alle paradigmer? I positivismen undersøger man da også fænomener?
Og et mere hvad er forskellen på hermeneutik og fænomenologi. Er det i fx det man vælger, at undersøge via fænomoloigen opnås gennem hermenuetikken og den hermeneutiske spiral?



5# Mange tak for svar! det hjalp meget.
Så i den kritisk realisme prøver altid at eliminere, hvad der er fundet ud af?

Jeg havde forstået det sådan, at man arbejde abduktivt mellem empiriske og aktuelle/faktuelle jo bedre kan man komme med gæt af, hvad det handler om. og hvergang man havde fået et nyt gæt, så arbejde man abduktivt og kom til et bedre?

jens145 skrev:Tusind tak for svarene alle sammen! Det hjalp meget!

#4 Mange tak for svar! Helt enig med de 3 regler!
Har lige to spørgsmål mere... I fænomenologien undersøger man fænomener... Men gør man ikke det altid i alle paradigmer? I positivismen undersøger man da også fænomener?
Og et mere hvad er forskellen på hermeneutik og fænomenologi. Er det i fx det man vælger, at undersøge via fænomoloigen opnås gennem hermenuetikken og den hermeneutiske spiral?



5# Mange tak for svar! det hjalp meget.
Så i den kritisk realisme prøver altid at eliminere, hvad der er fundet ud af?
Jeg havde forstået det sådan, at man arbejde abduktivt mellem empiriske og aktuelle/faktuelle jo bedre kan man komme med gæt af, hvad det handler om. og hvergang man havde fået et nyt gæt, så arbejde man abduktivt og kom til et bedre?

Velbekomme dig!

Jo, det kan man jo nemlig godt sige, at man gør... Hvilket understreger indtrykket af filosofien som begrebssnobberi, eller i bedste fald en rodebutik. Men det kan du velsagtens ikke godt skrive i din opgave ;) så jeg skal forsøge at besvare dine spørgsmål, så godt jeg kan:

Kender ikke de specifikke spilleregler, der er opsat for fænomenologien... men det er noget med at beskrive ting eller fænomener, som disse træder en i møde (som jeg forstår det: kun ved hjælp af “sanseord”, hvis det giver mening? Altså farveord og tillægsord, fx).

I hermeneutikken (som er komplet uanvendelig, men det er en anden sag) har man en ide om, at ‘den enkelte del’ versus ‘helheden’ er to sider af samme sag... man forsøger at gå fra den enkelte del -> helheden (eller omvendt).

Jeg kan ikke sige noget mere meningsfuldt om det, end som så (og jeg tvivler på, at andre vil kunne det, uden at bruge en hob af nye fremmedord).

Hermeneutikken udspringer uden tvivl fra Hegel, der har et monsterstort system, hvor de vigtige begreber kan prædikeres om hinanden (historien er dialektisk; dialektikken er historisk; systemet er dialektisk; dialektikken er... osv.). En sludder for en sladder, men typisk meget tiltalende for en ung studerende, inklusive mig selv, da jeg i sin tid oprettede mig som bruger på PN :-) enough derail.

Fænomenologien udspringer vist nok af Husserls skrifter... Og her ophører min viden om dette.

Håber, at du kan bruge ovenstående til noget. Du er også velkommen til at PM’e mig, hvis du kan bruge mine svar.

GL med eksamen!

/Dia

jens145 skrev:Tusind tak for svarene alle sammen! Det hjalp meget!

#4 Mange tak for svar! Helt enig med de 3 regler!
Har lige to spørgsmål mere... I fænomenologien undersøger man fænomener... Men gør man ikke det altid i alle paradigmer? I positivismen undersøger man da også fænomener?

I fænomenologien undersøger du dit eget forhold til det, der fremtræder foran dig som et fænomen. Heidegger beskrev det som et væren-i-verden forhold.

Positivister undersøger også fænomener, men deres ontologi er, at fænomener sker separat fra dig som menneske. Det er oftest mere relevant i naturvidenskaben, hvor et atom ikke ændrer sig afhængig af, hvordan du fortolker det. Omvendt vil social konstruktivister påstå, at du er med til at skabe fænomener i verden ved dit sprogbrug.

jens145 skrev:5# Mange tak for svar! det hjalp meget.
Så i den kritisk realisme prøver altid at eliminere, hvad der er fundet ud af?
Jeg havde forstået det sådan, at man arbejde abduktivt mellem empiriske og aktuelle/faktuelle jo bedre kan man komme med gæt af, hvad det handler om. og hvergang man havde fået et nyt gæt, så arbejde man abduktivt og kom til et bedre?

1) Ja, så længe man opnår en ny mere sand bevidsthed end den tidligere falske og værdiladede bevidsthed. En metode hertil kan være metodetriangulering.

2) Sådan kan du godt formulere det. Se 1).

Bonus: Hvad er forskellen på hermeneutik og fænomenologi?

Hermeneutik er fortolkningslære af skrevne tekster, altså læren om at fortolke.

Fænomenologi er undersøgelse af den struktur og variationer af struktur som bevidstheden af enhver ting, begivenhed eller person fremkommer i.

Bonus bonus: Tilsammen udgør de aktørtankegangen, hvor det handler om at forstå menneskers handlinger, ved at forstå enkelte menneskers billeder af virkeligheden og forstå, hvordan de billeder ændrer sig.

Har ikke lige læst hele tråden igennem... Så beklager hvis meget af det er en gentagelse.

Naturvidenskaberne observerer fysiske fænomener for at udlede almengyldige lovmæssigheder. Deres hensigt er at forklare, hvad der sker. Indenfor hermeneutikken er det interessante spørgsmål i stedet hvorfor forfatteren f.eks. skriver på den måde. Det handler altså ikke om at forklare men om at forstå. Opgaven for disse videnskaber er derfor ikke at opdage kausalsammenhænge, men at fortolke udtryk for menneskelig aktivitet.

Netop at forståelse er en vigtig del af hermeneutikken anses f.eks. i den hermeneutiske cirkel: Den opfattelse, at al forståelse er kontekstuel, dvs. at vi forstår helheden ud fra dens dele, men samtidig delene ud fra den helhed de indgår i.

Ved den hermeneutiske cirkel skal forstås, at når vi f.eks. læser en bog, så læser man enkelte ord og sætninger, men man forstår dem kun ud fra den sammenhæng de indgår i.

Det er klart at vi kun forstår bogens helhed ud fra dens dele, altså ord og sætninger. Forståelsen kører således i ring: Vi forstår tekstens helhed ud fra dens ord, og ordene ud fra teksten som helhed. Det er imidlertid ikke altid nok at se på den enkelte bog isoleret. Vil vi virkelig forstå den, må vi sætte os ind i forfatterens øvrige værk og personlighed. Også her er forståelsen cirkulær: Vi forstår værket og personen ud fra delene - de enkelte bøger - samtidig med at de enkelte bøger først bliver fuldt forståelige, når de ses i lyset af helheden, altså værket og personen. Man kan endda gå endnu videre: Fuld forståelse kræver en indsigt i den endnu større helhed, som forfatteren og hans værker indgår i, nemlig det samfund og den historiske periode som han levede i. Den hermeneutiske cirkel udtrykker med andre ord en generel opfattelse af, at al forståelse er cirkulær, dvs. at al forståelse består i at belyse delene ud fra helheden, og helheden ud fra delene.

Selvom PNVA så ville jeg nok søge viden et andet sted, hvis jeg var dig. Jeg kan se, at der allerede er op til flere markante misforståelser her i tråden, og du er nok bedst tjent med at tale med din underviser eller vejleder om, hvad du måtte være i tvivl om. Det er komplekse emner, og der findes tonsvis af fortolkninger af de forskellige retninger, og holdningerne er mange til, hvordan retningerne forholder sig til epistemologi og ontologi.

Helt overfladisk handler epistemologi (erkendelsesteori) om grænsen for viden og potentialet for, hvad vi som mennesker kan opnå viden om. Ontologi derimod omhandler, hvad der eksisterer uafhængigt af den viden, vi kan opnå. Altså helt basalt, at tyngdekraften også eksisterede før Newton opdagede den.

Er alt for uvidende til at komme med svar til OP, men hvor er i andre gode til det!
Hatten af PN, tak for god læsning!
Denne kan blive en fed tråd!

Super interessant tråd, selv om jeg fatter nada!

Filosofi må være et kanon spændende studie. Jeg overvejede det i mine unge dage, men gik dog med jura, så det blev ved overvejelserne, for jeg fandt aldrig ud af hvordan man kunne gøre filosofi til en levevej i et job i på det private arbejdsmarked.

Fik i øvrigt aldrig gjort juraen færdig, så jeg skulle nok have gået efter filosofien. Det kan jeg jo så filosofere lidt over...

Mange tak for svar igen allesammen!

#10 Ja, og aktørtankegangen er blandt andet socialkonstruktivisme, ikke? :)

#11 Du skal ikke beklage, det bare dejligt, der nogle som vil hjælpe! :)
#12 Synes ellers jeg har lært meget igennem denne tråd. :)

Et spørgsmål mere jeg er kommet over, imens jeg læser om dette er: hvad er forskellen mellem socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme?